Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Politiet standser mange fynske børn på ulovlige elcykler

De seneste par dage er flere cyklister helt ned til 14-års-alderen blevet stoppet af politiet, fordi deres elcykel er ulovlig.

Derfor håber politiet, at forældre vil bruge weekenden på at tjekke deres børns cykler.

- Mange køber sikkert cyklerne i en god mening og uden at vide, at de er ulovlige. Men med 45 kilometer i timen er det ikke længere en cykel. Det er en knallert og kræver kørekort, skriver Fyns Politi på Facebook.

- Samtidig er det livsfarligt, da cyklerne ikke er dimensioneret til den hastighed, hvorfor bremserne ikke kan følge med.