Fynske forskertalenter klar til landsfinale

18 skarpe, unge hjerner fra Fyn vandt mandag den regionale semifinale, og er nu sikret en finaleplads i den nationale talentkonkurrence Unge Forskere 2015.

Tre piger fra Brenderup og Omegns Realskole i Middelfart blev mandag kåret som nogle af Fyns skarpeste science-hjerner.

De tre piger, Katrine Henriksen, Julie Haugaard og Amalie Rosendal slap gennem nåleøjet hos juryen med deres naturfagsprojekt "Projekt Mæljø".

De har forsøgt at finde den mest optimale håndtering af mælk fra mejeri til forbruger, og at finde en måde, som sikrer mælken længst mulig holdbarhed hos forbrugeren.

- Vi havde håbet at gå videre til finalen, men havde ikke regnet med det. Vi synes, vores mælkeprojekt er godt, det gavner miljøet og vi glæder os meget til at arbejde videre med det op til finalen, Katrine Henriksen.

Sammen med i alt 15 andre unge fynboer har de dermed sikret sig en plads ved den landsdækkende finale, der afvikles ved i Forum den 26.-28. april, hvor HKH Prins Joachim og undervisningsminister Christine Antorini vil overrække en check på 25.000 kr. til vinderen af titlen Årets Unge Forsker 2015.

Oversigt

    Oversigt