Fynske vandløb flyder med ulovlige pesticider

Ny rapport fra Odense Kommune viser, fynske gartnerier bruger ulovlige pesticider, og de forbudte stoffer havner i vandløbene. Det viser en undersøgelse fra Odense Kommune, som DR Fyn har fået indsigt i.

Forurening har påvirket og kan have skadet fisk og smådyrslivet i de fynske vandløb.

Resultaterne vækker bekymring hos Odense Kommune. Kontorchef for Landbrug og Natur under By- og Kulturforvaltningen, Knud Søndergaard forklarer:

- Vi er blevet overraskede over omfanget og de fund af sprøjtemidler, som vi har gjort. Blandt andet midler som ikke er godkendt til brug i Danmark, siger Knud Søndergaard til DR Fyn.

Hos brancheorganisationen Dansk Gartneri, som organiserer hovedparten af de danske gartnere tager konsulent Anne Fabricius direkte afstand fra fundene af de ulovlige pesticider.

Oversigt

    Oversigt