To giraføl, tak.
To giraføl fældede en 72-årig dame, som skulle ind og hente nye forsyninger mandag nat.
Klokken 02.30 holdt politiet og fik en kop kaffe på en tankstation mellem Tietgens Alle og Hjallesevej i Odense. Pludselig ser de en bil komme kørende med slingrende bevægelser.
En ældre dame stiger ud af bilen og går ind på tankstationen. Her køber hun to giraføl og stiger ind i bilen igen og kører væk. Politiet får hurtigt fat i kvinden, som bare skulle hente forsyninger.
Pensionisten blev anholdt og sigtet for spirituskørsel.