Præsident Maria Reumert Gjerding i Danmarks Naturfredningsforening er "virkelig glad" for den grønne trepartsaftale, der er blevet indgået. Det skriver hun på X.
- I dag lander en af de største grønne aftaler nogensinde, som skal ændre det danske landskab og omlægge ti procent af Danmarks areal fra landbrug til natur, skriver hun på X.
Også hos interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer tilslutter man sig aftalen. Det skriver TV 2.
Aftalen, som koster cirka 43 milliarder kroner, betyder en reduktion i udledning af kvælstof på 13.780 ton, udtagning af lavbundsjorde og rejsning af ny skov, der vil forandre ti procent af det danske areal.