Fyns Politi anholdte en 51-årig mand fra England og en 33-årig mand fra Kolding onsdag eftermiddag. Begge tilknyttet afdelingen på Fyn.
Den 51-årige er medlem af Hells Angels og den 33-årige er medlem af støttegruppen AK81, oplyser vicepolitikommissær Ulrik Lorenzen fra Fyns Politi.
Varetægtsfængslet i 4 uger
- Vi er meget tilfredse med anholdelsen, siger vicepolitikommissær Ulrik Lorenzen til Ritzau.
Fyns Politi har gennem den senere tid har haft held til at snuppe flere fra kernen i den organiserede kriminalitet på og omkring Fyn.
De anholdte blev torsdag kl. 13.00 fremstillet i grundlovsforhør i Odense sigtet for handel med narkotika efter straffelovens § 191. Begge blev varetægtsfængslet i 4 uger.
I forbindelse med grundlovsforhøret begærede anklagemyndigheden lukkede døre, og Fyns Politi kan derfor ikke oplyse yderligere detaljer i sagen.