Historisk lave priser:
- Jeg vidste, det ville koste mig 20.000 kroner at være på arbejde i dag
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
En gris på 30 kilo sælges i dag for bare 150 kroner. Det koster svineproducenterne dyrt, og de kan på længere sigt være nødt til at aflive grise.
Der er 192 svinebedrifter på Fyn, og de har trange kår lige nu. Det er under to år siden, at man kunne fejre historisk gode priser på smågrise, men siden er prisen for en såkaldt 30-kilos gris faldet voldsomt.
- Jeg stod op i morges og startede mit arbejde klokken cirka halv syv og vidste, at det ville koste mig 20.000 kroner at være på arbejde i dag, siger Mikkel Grubbe, der opdrætter smågrise på sin gård i Ørbæk.
Han har haft grise i 25 år, men har aldrig oplevet lavere priser. De 30-kilos grise, han sælger, er bare siden juni faldet fra 495 kroner til det nuværende prisleje.
Fyn her og nu: Liveblog flytter
Her kan du få et overblik de seneste nyheder fra Fyn.
Her og nu:
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Da priserne var højest oplevede Mikkel Grubbe at kunne sælge sine grise for omkring 680 kroner stykket.
- Hvilket jo var jubel og skidegodt. 2019 var vores bedste år nogensinde, og så er det ren katastrofe nu. Sådan er det jo, hvis man vælger at ernære sig som selvstændig - uanset hvilken form - så skal man være forberedt på, at det kan gå op og ned. Men den her størrelse udsving er godt nok voldsom, siger han.
Mikkel Grubbe eksporterer grise til Tyskland, men både der og i Polen er der i øjeblikket lavere efterspørgsel end vanligt. De to lande er normalt modtager på mange af de danske grise, der bliver eksporteret.
- Jeg har ikke noget valg
Der bliver produceret omkring 30 millioner smågrise i Danmark. Cirka halvdelen bliver fedet op og slagtet i Danmark, mens den anden halvdel sælges til udlandet og eksporteres. Det er de grise, der bliver eksporteret, der er ramt af prisfald.
Eksportgrisene sælges enten som syv-kilos grise eller 30-kilos grise.
Men lige nu oplever svineproducenterne, at det kan være svært overhovedet at få afsat grisene.
- Vi skal have plads hele tiden, så hvis ikke man kan sælge, så er det et meget stort problem. Vi har oplevet at kunne komme af med vores grise, men selvfølgelig til en nedsat pris.
Millioner til forstærket indsats mod udledninger fra gartnerierne
Efter massiv kritik af Odense Kommunes indsats over for gartneriernes udledninger af giftstoffer til vandmiljøet, vil politikerne nu tilføre området flere ressourcer. Socialdemokratiet vil have hævet ambitionsniveauet endnu mere.
Odense Kommune er parat til at skyde yderligere 2,2 millioner kroner i arbejdet med at få godkendt miljøforholdene på gartnerierne i Odense.
På tirsdag skal politikerne i By- og Kulturudvalget tage stilling til et forslag om at udvide indsatsen med 1,1 millioner kroner i 2022 og 2023. Det svarer til i alt 2,2 millioner kroner og en udvidelse af gartneriteamet med to årsværk de næste to år. I forvejen blev der i budgetforliget for 2022 afsat 1,4 millioner kroner de næste fire år.
- Vi skal have stoppet de her udledninger fra gartnerierne nu, og med den her ekstra indsats kan vi forhåbentligt få sat prop i, siger Kristian Guldfeldt (K), der er næstformand i By- og Kulturudvalget og medinitiativtager til forslaget.
Pukkel kan ryddes af vejen
Forslaget kommer efter, at TV2 Fyn og Fyens Stiftstidende har sat fokus på de fortsatte udledninger fra gartnerierne, og de manglende resultater efter fire års arbejde med området.
- Jeg har været godt træt af at læse om den her sag i pressen, og jeg forstår ikke, hvorfor byrådet ikke tidligere har interesseret sig for hastigheden i arbejdet. Vi skylder miljøet, odenseanerne og vores efterkommere, at vi ikke leder pesticider ud fra vores virksomheder, siger Kristian Guldfeldt.
Pengene, der blev afsat i budgetforliget, svarer til tre et halvt årsværk, og hvis forslaget i By- og Kulturudvalget går igennem, vil gartneriindsatsen have i alt fem et halvt årsværk frem til udgangen af 2023.
Forvaltningen vurderer, at et betydeligt antal gartnerier i løbet af de to år vil kunne få godkendt deres miljøforhold, og når bevillingen til de to årsværk udløber, skal de resterende medarbejdere lave opfølgende tilsyn hos gartnerierne. Samtidig vil forvaltningen løbende holde øje med resultaterne af den intensiverede indsats og komme med løbende tilbagemeldinger på resultaterne.
Kræver højere ambitionsniveau
Socialdemokratiet er glade for, at sagen nu bliver taget politisk alvorligt, men er skeptisk over for det konkrete forslag.
- Jeg savner en handlingsplan for indsatsen, der fortæller konkret, hvad der skal ske nu, og hvornår vi ikke kan finde gift i vores vandløb, siger politisk ordfører for Socialdemokratiet, Cæcilie Crawley.
- Det virker som om, det her forslag blot er mere af det samme, og det har jo ikke virket de seneste fire år. Jeg synes, at der er behov for at hæve ambitionsniveauet, siger hun.
Næstformanden i udvalget er parat til at kigge yderligere på indsatsen, hvis de ekstra medarbejdere ikke fører til øjeblikkelige resultater.
Fakta om kommunens gartneriindsats
Siden 2017 har Odense Kommunes indsats ført til følgende konkrete handlinger overfor gartnerierne:
- Der er udstedt 34 påbud.
- Der er meddelt 53 varsler om påbud.
- Der er meddelt 156 indskærpelser om ukorrekte forhold, der skal rettes op på.
- Der er i dialogen med gartnerierne indgået/meddelt 342 aftaler/henstillinger om forhold, der skal rettes op på.
- Der er meddelt 1 driftsforbud for et aktivt gartneri (skal stoppe produktionen), mens to øvrige gartnerier er blevet varslet driftsforbud, mens 17 inaktive gartnerier er blevet meddelt et driftsforbud.
- Der er meddelt 1 politianmeldelse.
- Der er gennemført 223 tilsyn på gartnerierne
Kilde: Odense Kommune
- Hvis det ikke viser sig at være nok for at få stoppet udledningerne, må vi revurdere indsatsen igen, siger Kristian Guldfeldt.
De 2,2 millioner kroner, foreslår forvaltningen, bliver hentet ved en omprioritering af penge fra puljerne fra det såkaldte vandløbsbudget og penge afsat til belysning af private fællesveje. Ifølge oplægget vil det ikke få nævneværdige konsekvenser for de to områder, at der flyttes penge over til gartneriindsatsen.
Odense Kommune oplyser, at der i øjeblikket er 94 aktive gartnerier i Odense.
Oveni at indtægterne falder i takt med, at priserne på smågrise falder, bliver man yderligere presset af, at omkostningerne til foder er højere end normalt. Alligevel er man nødt til at holde gang i produktionen, mener Mikkel Grubbe.
- Jeg kan godt stoppe med at løbe søerne i dag, men så hvis prisen er rigtig god om et år, så har jeg ikke nogen grise at sælge, og så er det jo rigtig galt. Så er det dobbelt så slemt, som det kunne have været - så jeg har ikke noget valg, siger han.
Direktør: Aflivninger kan blive nødvendige
Svineproducenter i hele landet er presset af, at efterspørgslen på danske grise er faldet i udlandet.
Faldet hænger blandt andet sammen med, at økonomien i at producere grise for tiden er dårlig i Tyskland, mens man i Polen siden i sommer har kæmpet med udbrud af afrikansk svinepest.
Og i yderste konsekvens, kan det betyde, at man må aflive grise frem for at sælge dem, fortæller Torsten Simonsen, der er direktør i virksomheden DTL, der producerer og omsætter smågrise.
- De seneste tre uger har vi solgt omkring 25 procent færre grise. Det betyder, at presset kun vokser lige nu. Der kan ikke findes plads i staldene ude i Europa, siger Torsten Simonsen til tv2.dk.
- Hvis grisene bliver ved med at hobe sig op, kan vi komme derhen, hvor vi bliver nødt til at aflive grise. Jeg håber ikke, at det bliver aktuelt, men truslen er til stede, siger han.
Eksklusiv rockerborg sat til salg - nu kan den blive din
kopieret!
Langelandsvej 24 er en adresse, der for dem, der bare har fulgt en lille smule med i rocker- og bandesituationen på Fyn, vil vække genkendelse.
Beliggende i Nyborgs vestlige industrikvarter, gemmer en 122 kvadratmeter stor villa med tilhørende gildesal sig bag høje stakitter, og udgjorde indtil tidligere i år ét af to tilholdssteder for Hells Angels på Fyn.
Men den 20. juli fik rockerne nok, efter ti måneder med opholdsforbud fra Fyns Politi.
Derfor mødte de op med et sjak flyttefolk og rømmede de lejede lokaler. Nu forsøger udlejeren at komme helt af med ejendommen - og til en ganske favorabel pris for de mange kvadratmeter.
Koster to millioner
Med en salgspris på en million og 995 tusind kroner, kan den tidligere rockerborg og al dens historie blive din helt egen. Det fremgår af et salgsopslag på ejendomsmægleren Estate’s hjemmeside.
Ejendomsmægleren skilter dog ikke med, hvem de tidligere beboere var.
- Du har kort afstand til skole, daginstitutioner og Nyborgs centrum. Samtidig kommer du til at bo i den del af byen, hvor du får allernemmest adgang til motorvejsnettet, lyder det i stedet i annoncen.
Kigger man på billederne tilknyttet salgsannoncen, står det dog hurtigt klart, at ejendommen har været et rent slaraffenland for rockerne.
En enorm gildesal på 160 kvadratmeter er indrettet med bar, garderobe, store lædersofaer og et anlæg der ville få naboerne til at brokke sig, hvis ikke ejendommen lå i et industrikvarter.
Sidstnævnte skal man dog ikke bekymre sig om, fremgår det af salgsopstillingen, da lokalet er lydisoleret.
- Hvad der før var rummelig lagerhal, er i dag omdannet til en misundelsesværdig gildesal med egen bar, loungemiljø, garderobe samt stort badeværelse med toiletter og pissoir, står der i beskrivelsen.
Nydeligt bag en hård facade
TV 2 Fyn har været i kontakt med ejendomsmægler Flemming Thomsen, som fortæller at der allerede har været to fremvisninger af ejendommen, efter den har været på markedet i to uger. Flere fremvisninger er planlagt.
Han ønsker dog ikke, at TV 2 Fyn viderebringer billederne af ejendommen indefra, som kan ses i salgsannoncen.
Udvendigt fremstår ejendommen noget rodet og misligholdt. Det er tydeligt, at rockerne ikke er gået op i havearbejde. En rusten olietønde med ordene “Devils Choice Central” indgraveret, vidner om stedets fortid.
Indvendigt er det dog en helt anden historie. Her er det moderne interiør, nye hårde hvidevarer og generelt pæne lokaler det, som karakteriserer bygningen.
Ud over gildesalen hører der en udestue, tre udhuse og en carport med til ejendommen. Det giver 132 kvadratmeter oveni hatten.
Efter fynsk skandalesag: Mindre snik-snak om lægehonorarer
kopieret!
Selv om sundhedsreformen ikke er vedtaget endnu, har landets regioner lagt pres på de danske læger.
Man vil ikke længere bruge unødig tid på at diskutere med lægerne, om der er tale om snyd eller manglende forståelse af overenskomsten, når der er rod i lægernes honorarafregning.
Det fremgår af en orientering til politikerne i regionsrådet i Region Syddanmark på baggrund af reformudkastet til sundhedsreformen.
Regionerne ønsker, at de såkaldte samarbejdsudvalg nedlægges.
Domstolslignende organ
I dag har regionerne et samarbejdsudvalg med lige mange læger og politikere og ud over at drøfte det generelle samarbejde mellem region og læger, får man også sager til afgørelse, der drejer sig om lægernes honorarafregning og ydelsestakster.
Kan parterne ikke blive enige, ryger sagerne videre til Landssamarbejdsudvalget.
Er politikere og læger i Landssamarbejdsudvalget enige, kan der idømmes bøder, gives advarsler og pålæg om tilbagebetalinger og fratagelse af autorisation.
Men der kan også være tale om, at parterne blot finder sammen om en fælles fortolkningspraksis af forskellige ydelser og honorarer.
Kan man heller ikke blive enige her, kan sagerne løbe ud i sandet.
Nu ligger der et forslag om at nedlægge samarbejdsudvalgene, og at uenigheder mellem lægerne og regionen afgøres i et ”domstolslignende” tvistløsningssystem, hedder det i en orientering, som regionsrådet har fået.
Slut med snik-snak
Og det glæder Annette Blynel, medlem af samarbejdsudvalget og regionsrådet for SF.
- Vi har hidtil haft et system, hvor man skal aftale sig til en sanktion. Og hvor den ene part er en interesseorganisation, der tager lægernes standpunkt. Jeg har hele tiden ment, at vi bør have et system, hvor vi følger retssystemet.
- I dag sidder vi tit i situationer, hvor lægerne siger, at de desværre ikke forstod overenskomsten, at det er for kompliceret og giver en undskyldning og tilbagebetaler pengene. Det er for nemt. Vi skal have et mere håndfast system, siger Annette Blynel.
Tungt system
Ifølge lektor i sundhedsjura Kent Kristensen fra Aalborg Universitet er der blevet lyttet til regionerne, når samarbejdsnævnene nu foreslås nedlagt i den nye sundhedsreform.
- Det er et system, som regionerne har opfattet som meget tungt at arbejde med og hæmmer den kontrol, de har med ydelserne hos de praktiserende læger. Jeg tror, man skal se forslaget fra regionerne i lyset af, at man vil have nogle bedre styringsmuligheder over for de praktiserende læger.
- Regionen får mulighed for hurtigt at gribe administrativt ind med sanktioner, som lægerne, hvis de er uenige, så kan indbringe i det nye opmands- eller tvistsystem, siger Kent Kristensen.
Læger beklager
De praktiserende lægers formand i region Syddanmark, Birgitte Ries Møller, beklager udsigten til, at samarbejdsudvalgene nu nedlægges.
- Det er det eneste sted, hvor vi i dag har mulighed for at tale direkte med politikerne i regionen, og vi taler jo om mange andre forhold end ydelser og honorarer. Vi har andre samarbejdsfora, men det i forhold til sygehusledelserne og direktionen i regionen, siger hun.
Forslaget har allerede været i høring hos de praktiserende læger, der ikke har udtrykt begejstring for forslaget, men Birgitte Ries Møller erkender også, at det ligger udenfor de praktiserende lægers indflydelse at ændre på regionernes ønske.
Unge mænd lavede vanvittig manøvre på Storebæltsbroen med politibil i bakspejlet
kopieret!
Tre unge mænd skal fredag stå ret foran en dommer i Svendborg efter en manøvre, der udsatte dem selv og andre trafikanter på Storebæltsbroen for fare.
Retssagen finder sted mandag den 16. december, mens den hensynsløse kørsel fandt sted i sommeren 2022.
Her kom de tre mænd kørende over Storebæltsbroen med en politibil bag dem. Politiets tilstedeværelse i bakspejlet gjorde tilsyneladende den dengang 18-årige fører nervøs.
Derfor orkestrerede han noget, der minder om et spil twister i en bil, der kørte med 110 kilometer i timen.
Byttede plads
Den 18-årige fik manden på passagersædet til at holde rattet, mens han selv kravlede om på bagsædet og fik passageren på bagsædet til at overtage førersædet.
Alt dette foregik, mens bilen fortsatte ganske slingrende med de 110 kilometer i timen.
Alle tre mænd i bilen er tiltalt for særlig hensynsløs kørsel, da de på den ene eller den anden måde medvirkede, fremgår det af et anklageskrift, som TV 2 Fyn har fået aktindsigt i.
Bilen blev stoppet, og en blodprøve viste, at den oprindelige fører var påvirket af THC, hvilket sandsynligvis er årsagen til, at føreren blev nervøs over politiets tilstedeværelse. Desuden havde han ikke medbragt sit kørekort.
Går efter fængsel
Anklagemyndigheden løfter i anklageskriftet sløret for, at man vil gå efter bøder og fængselsstraffe til de tiltalte. Desuden ønsker anklageren, at alle tre i bilen frakendes retten til at køre bil ubetinget.
Det betyder, at byretten kommer til at behandle sagen som en domsmandssag, hvor to civile skal hjælpe dommeren med at komme frem til en afgørelse.
Det er endnu uvist, hvordan de tiltalte forholder sig til anklagerne mod dem.
Faaborg får millioner til kystsikring
kopieret!
Faaborg skal bruge 40 millioner kroner til at sikre sig mod stormflod, og nu kommer en håndsrækning på 11,1 million fra staten, i form af et tilskud fra en pulje til kystsikring.
I alt har otte projekter fået del af puljen og er udvalgt, da de lever op til krav om kystbeskyttelse, der bygger på naturbaserede løsninger, som er inspireret af naturen og leverer miljømæssige, sociale og økonomiske gevinster.
Kontant-koks: Kroejer skal køre halvvejs over Fyn for at sætte penge i banken
kopieret!
Når ejeren af Erik Menveds Kro i Bogense skal have sat penge i banken, må han køre til Odense først. Hans bank har nemlig ikke nogen hæveautomater, hvor man kan indsætte kontanter i nærheden. Det frustrerer Jakob Hansen.
Og det er ikke den eneste utilfredshed, han mærker.
- Jeg har bare igennem de senere år bemærket, at servicen bliver mere og mere forringet. Altså for år tilbage, der var det slut med at få byttepenge i banken. Der blev vi bare henvist til et andet firma.
Med den nye model, koster det ifølge Jakob Hansen omkring 200 kroner at få 2000 kroners byttepenge.
- Vi har rigeligt af udgifter i forvejen.
I Danmark har virksomheder pligt til at tage imod kontanter fra deres kunder, men hvis det stod til Dansk Erhverv, blev den ordning skrottet.
En sikkerhedsrisiko
Erhvervsorganisationen kender nemlig godt til virksomhedernes problematik.
- Det her bliver besværligt og potentielt dyrt for de erhvervsdrivende. Alle der driver forretninger ved, at tid er penge, siger Henrik Lundgaard Sedenmark, som er fagchef for betalinger og detailhandelssikkerhed i Dansk Erhverv.
Og så er der en anden ting, der bekymrer fagchefen.
- Der er også et sikkerhedsspørgsmål for de ansatte, for kontanter er stadig interessant for kriminelle. Og hvis de beslutter sig for at røve eller stjæle, må de gå derhen, hvor penge er - og det er ikke længere i bankerne, men ude ved virksomhederne.
Dansk Erhverv har stillet to forslag til at afhjælpe problemet; for det første skal kontantpligten afskaffes, og det skal være op til den enkelte virksomhed, om de vil modtage kontanter. Derudover ønsker Dansk Erhverv sig, at landets banker indgår et samarbejde, så de virksomheder kan indbetale kontanter i flere banker.
Kun tre år efter, at firmaet Ledap, der er en af landets største padel-firmaer, startede op i Danmark, har firmaet valgt at kaste håndklædet i ringen.
Det skriver Finans, som har talt med Mads Ryder, der er administrerende direktør i koncernen.
irmaet, der er ejet af den svenske kapitalfond Triton, har besluttet at forlade det danske marked og lukke sit danske selskab, der driver centrene We Are Padel.
De fleste centre er angiveligt allerede solgt, skriver Finans.
We Are Padel har centre i Nyborg og Svendborg. Hvorvidt disse centre er solgt er uvist.
Nabo til stor brand blev bedt om at pakke taske
kopieret!
Da Heidi Sohnesen kom hjem fra arbejde, udspillede der sig et drama på nabogrunden. Og der gik ikke længe før hun blev inddraget i dramatikken.
Politiet bankede nemlig på, og bad hende forberede sig på en evakuering, da naboejendommen stod i lys lue.
Årsagen til branden er endnu ukendt. Brandtekniske undersøgelser har været i gang siden slukningsarbejdet blev afsluttet.
Se den vilde video: Øjenvidne hørte kraftige knald ved voldsom brand
Den voldsomme brand, der lige nu foregår i et hus med tilstødende værksted i Nørre Aaby på Vestfyn, har bredt sig til et større metalskur, beretter Local Eyes’ fotograf Frants Johannsen, der er til stede ved branden.
- Jeg hørte nogle kraftige knald derinde fra, så jeg går ud fra, at nogle trykflasker er sprængt i luften, siger han til TV 2 Fyn.
Ifølge øjenvidnet “farer brandfolk rundt om bygningen”, og de har lige nu placereret sig i tre stationer, hvor slukningsarbejdet foregår fra.
- Der er to til tre brandbiler ved hver station, siger øjenvidnet og tilføjer, at brandfolkene benytter haver, der støder op til huset og værkstedet, til slukningsarbejdet.
- Vi kæmper
Ifølge øjenvidnet er der stadig synlige flammer ved huset, og han kan se “røg, der vælter op”.
Han påpeger, at brandfolkene ikke bliver færdige med slukningsarbejdet lige foreløbig. De har “meget travlt”.
- Det ligner dog, at de har nogenlunde styr på hovedbygningen, siger øjenvidnet.
Operationschef hos Trekant Brand Erik Eg oplyste tidligere torsdag til TV 2 Fyn, at 28 brandfolk arbejder på stedet, og det gør de endnu, beretter øjenvidnet.
- Herfra, hvor jeg står, kan jeg i hvert fald tælle 12, siger han.
Tre brandbiler, fire tankvogne, en stigevogn, en slangetender og en drone rykkede ud til stedet.
- Vi kæmper for at bevare huset, sagde operationschef Erik Eg. Værkstedet er "mere eller mindre udbrændt", lød det videre.
Ingen personer er kommet til skade ved branden.
Årsagen til branden er endnu ukendt. Når slukningsarbejdet er færdigt, skal brandtekniske undersøgelser forsøge at fastslå årsagen.
Anmeldelsen indkom via 112 klokken 13.58.
Hvert tredje stykke fyrværkeri dumper Sikkerhedsstyrelsens tjek
kopieret!
Hvert tredje stykke fyrværkeri, som Sikkerhedsstyrelsen har tjekket forud for nytåret, er fejlbehæftet.
Det oplyser Sikkerhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.
- Det er alt for mange fejl, som vi finder i vores kontroller, siger kontorchef i Sikkerhedsstyrelsen Nicoline Zederkof Jensen.
Ud af 76 testede produkter har 24 af dem haft så alvorlige fejl, at styrelsen har givet påbud om tilbagetrækning.
Sidste nytårsaften kom 192 personer til skade i forbindelse med fyrværkeri nytårsaften.
34 af de 192 personer fik alvorlige fyrværkeriskader, fremgår det af en opgørelse fra Ulykkes Analyse Gruppen ved Odense Universitetshospital (OUH).
OB-koryfæer snakker om storhedstiden
kopieret!
Podcasten Stemmer fra Ådalen sendte torsdag live fra Storms Pakhus i Odense.
Miraklet i Madrid og andre anekdoter fra OBs storhedstid i 80’erne, 90’er og 00’erne var på programmet, da vært Martin Davidsen havde besøg af den tidligere træner og sportsdirektør Kim Brink og spilleren Carsten Hemmingsen.
Du kan se og høre hele liveudsendelsen her
Supermarked bruger fiktiv gård til at sælge grisekød
kopieret!
Supermarkedskæden Lidl markedsfører sit svinekød under navnet Vilstrupgård.
Men selvom Vilstrupgård faktisk findes, har gården slet ikke nogen dyr og har ikke haft det i mange år. Det skriver TV 2.
Det kød, der ligger i Lidls montrer, kommer altså slet ikke fra Vilstrupgård nær Kolding - og har aldrig gjort det. I stedet stammer kødet fra flere andre gårde.
Ifølge Lidls presseansvarlige, Thomas Sejersen, er navnet Vilstrupgård er et private label. Altså en betegnelse for en supermarkedskædes eget produkt.
- Navnet er et brandnavn - ligesom alle mulige andre brandnavne i hele verden, skriver den presseansvarlige til TV 2.
Årets ord er netop kåret - og på Fyn har vi sagt det meget
kopieret!
'Fedtemøg' er kåret som Årets ord og er det, der bedst karakteriserer 2024. Det skriver Dansk Sprognævn på sin hjemmeside. Det er et særdeles velkendt ord, som vi mange gange i løbet af året har nævnt her på TV 2 Fyn i forbindelse med historier om tilstanden i blandt andet Det Sydfynske Øhav.
I år har danskerne indstillet cirka 150 forskellige ord til Dansk Sprognævn.
Fynsk by får millioner til kystsikring
kopieret!
Der er millioner af kroner på vej til Faaborg-Midtfyn Kommune til gavn for kystsikring og sikring mod stormflod i fremtiden.
Staten sender 11,1 millioner kroner til Sydvestfyn som en del af Statens Kystpulje. Det fortæller miljøminister Magnus Heunicke (S) til TV 2.
Pengene skal blandt andet gå til en højvandsmur og stormflodsporte, skriver TV 2.
I alt har otte projekter fået del af puljen og er udvalgt, da de lever op til krav om kystbeskyttelse, der bygger på naturbaserede løsninger, som er inspireret af naturen og leverer miljømæssige, sociale og økonomiske gevinster.
Flere af projekterne kræver dog en langt højere pris for at blive etableret, end hvad staten kan give.
Nu bliver det billigere at køre over Storebæltsbroen - men kun for nogle
kopieret!
Fra årsskiftet bliver det 45 kroner billigere at krydse Storebæltsbroen for både person- og varebiler - hvis du betaler i betalingsanlægget.
Det vil fortsat være billigst at bruge de automatiske løsninger med nummerplade eller brobizz, men forskellen bliver fra årsskiftet mindre.
- Det er godt nyt for dem, der kun sjældent skal over broen i bil og derfor ikke har en automatisk betalingsløsning, siger transportminister Thomas Danielsen i en pressemeddelelse.
Nedsættelsen af kontantpriserne vil forlænge tilbagebetalingstiden på gælden i A/S Storebælt med omkring et år, så Storebæltsforbindelsen forventes at være gældfri i 2035.