Indbrudsbølge i gang

Indbrudstyvene har haft travlt i efterårsferien. Det seneste døgn har Fyns Politi modtaget hele 18 anmeldelser om indbrud.

Indbrudene er ikke centreret omkring bestemte områder, og politiet står på bar bund i en del af sagerne.

VIDEO: Se hele interviewet med Vagtchef Bjarne Puggaard

- Jeg synes, det er voldsomt - det er bekymrende set fra min stol og det er over hele Fyn, vi har haft de her indbrud, Siger Vagtchef hos Fyns Politi Bjarne Puggaard.

LÆS OGSÅ: Politiet: Sådan undgår du indbrud

Politiet opfordrer borgerne til at være ekstra opmærksomme og til at ringe med det samme, hvis de opdager et indbrud. Jo hurtigere politiet får besked, jo større er sandsynligheden for, at de kan opklare sagen.

De mange indbrud fandt blandt andet sted i Tommerup, Strib, Odense, Dalum,Søndersø, Revninge, Middelfart, Nr. Søby, Brennerup og Rudkøbing.

LÆS OGSÅ:Indbrudsbølge i oktober

Oversigt

    Oversigt