VIGTIGT:
Artiklen beskriver seksuelt misbrug og kan påvirke nogle personer.
Er du under 15 år, anbefaler vi, at du ikke læser artiklen alene.
- Jeg forsøger at acceptere det, men jeg tror aldrig helt, man accepterer det.
Historien, du skal læse nu, tilhører Emilie Staach Hedemand fra Odense. Da hun var 12 år gammel, blev hun udsat for noget, ingen børn skal udsættes for.
Det er en del af hendes historie. Men det er ikke hele hendes historie. For Emilie er ved at uddanne sig - med en drøm om at hjælpe andre.
Du kan høre Emilie fortælle hele sin historie i videoen i bunden af artiklen.
- Jeg forsøger at acceptere det, men jeg tror aldrig helt, man accepterer det
En weekend der ændrede alt
I 2010 var Emilie 12 år gammel. En weekend var hun alene hjemme med sin far. Emilies hår skulle kæmmes, for nogle lus havde fundet vej til det 12-årige hoved.
- Han gør det ude i badet. Uden tøj på. Ingen af os har noget tøj på. Det er dér, det hele starter.
Det, der efterfølgende skete, resulterede i en fængselsdom på 2 år og 3 måneder til Emilies far.
Og at adskillige kapitler i Emilies historie blev skrevet, uden at hun selv havde styringen. For udover afhøringerne, chokket i familien, sagsbehandlingen og den mobning, Emilie fortæller, at hun blev udsat for på et anonymt social medie, så satte overgrebene spor.
Har du brug for hjælp - eller nogen at tale med?
Kroppen og hovedet reagerer
vv
Om natten er det svært at sove. Og våde håndflader og uro i kroppen er med Emilie Staach Hedemand som en fast følgesvend i hverdagen.
Hun har PTSD og svær angst, og har været i terapi ad flere omgange, blandt andet hos Center for Seksuelt Misbrugte.
Oplevelserne i barndommen trækker spor ind i Emilies sociale liv i dag.
- Relationer er nok det sværeste. Jeg vil rigtig gerne mærke kærligheden fra en fyr, men jeg frygter den også.
Men det er vigtigt for Emilie Staach Hedemand, at andre ikke ser hende som et offer.
- Altså jeg har jo overlevet det. Det gør mig mere robust. Nu kan hele verden bare komme imod mig. For jeg har overlevet overgrebene, og jeg er godt i gang med at overleve alle senfølgerne.
Drømmen er at hjælpe andre
Emilie Staach Hedemand er 23 år i dag og har med terapi gennem årene rykket sig langt. Som hun skriver i sin nyligt udgivne bog 'Jeg lever og er fri', så kan, vil og skal hun leve et almindeligt liv.
- Prøv at se, hvor langt jeg er nået i dag. Jeg har et studie, jeg bor alene, jeg har skrevet en bog. Og jeg tror på, at mit liv nok skal blive, som jeg gerne vil have det.
Hun er ved at uddanne sig til socialrådgiver og tror, at hun med sit kendskab til både egne og pårørendes reaktioner kan se virkeligheden fra en anden vinkel i arbejdet med sager.
- Jeg tror på, at med min egen historie er det nemmere for mig at kunne hjælpe andre. Selvfølgelig med fokus på at jeg også skal passe på mig selv. Og hele tiden huske mig selv på, at nu er det jo ikke min egen historie, jeg sidder og hjælper.
For Emilie Staach Hedemand er målet klart.
- Jeg skal gøre en forskel for bare ét menneske, så er jeg glad.
- Jeg skal gøre en forskel for bare ét menneske, så er jeg glad
- Jeg tror på, at med min egen historie er det nemmere for mig at kunne hjælpe andre. Selvfølgelig med fokus på at jeg også skal passe på mig selv. Og hele tiden huske mig selv på, at nu er det jo ikke min egen historie, jeg sidder og hjælper.
For Emilie Staach Hedemand er målet klart.
- Jeg skal gøre en forskel for bare ét menneske, så er jeg glad.