11. okt. 2022 kl. 7:41
Fyn

Kæmpe pres på sygehusene:
  • Det går så hurtigt, at en arbejdsdag kan føles som en time

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del

på Afdeling S på OUH fik Maha Almahmoud det første sygeplejerskejob, hun viste interesse for. Her forsøger de at strukturere sig ud af problemerne med at rekruttere sygeplejersker. Men de kan ikke blive ved. Politikerne må handle.

Lyden af Afdelingen for Medicinske Mavetarmsygdomme, Afdeling S, på Odense Universitetshospital, OUH, er lyden af Maha Almahmoud og hendes kollegers hurtige fødder i bløde sko, der går raskt op og ned ad gangen, ind og ud af stuer, i pendulfart mellem kontorer og mødelokalet og så en enkelt gang ind på frokoststuen.

Afdelingen har som andre på hospitalet svært ved at rekruttere sygeplejersker. På Odense Universitetshospital har det vist sig, at godt hver tiende stilling som sygeplejerske ingen ansøgere fik i 2021.

På Afdeling S betyder det, at de har nedlagt to sengepladser, så de i dag har det antal senge, de får på Nyt OUH, og de har ansat andre faggrupper til at varetage nogle af sygeplejerskernes opgaver, men nu venter de på handling fra politikerne. For de kan ikke blive ved med hver eneste dag strække sig langt for at nå det hele. 

Det handler både om mangel på sygeplejersker og et system, hvor der er skåret ind til benet.

- Det er et stort problem, fordi vi altid står i den situation, hvor vi afvejer; hvor er det, vi kan gå på kompromis med noget i dag, siger Louise Vestring, chefsygeplejerske på afdeling S.

- Min største frygt er også, at rekrutteringsudfordringen en dag bliver værre, tilføjer hun.

På Afdeling S på Odense Universitetshospital er patienterne alvorligt syge og kræver derfor intensiv pleje.

Klokken 07.00

TV 2 Fyn har fået et kig ind i dagligdagen på afdelingen, hvor Maha Almahmoud blev ansat 1. september. 

Hun møder klokken 7 sammen med resten af dagsholdet. De klæder om til blå kitler, t-shirts og mørkeblå bukser, og mødes på et trangt kontor, hvor dagens opgaver bliver fordelt. 

Efter mødet sætter hun sig ved computeren for at læse op på de to patienter, hun har ansvaret for i dag. Hun er i oplæring sammen med en anden nyansat under Trine Ladingkærs vinger, afdelingens kliniske sygeplejespecialist med ansvar for oplæring.

- Jeg var sosu-assistent hjemme i Norge, men jeg ville have flere udfordringer, fortæller hun.

Derfor læste hun til sygeplejerske i Svendborg. Hun har allerede mærket, at jobbet i Danmark er anderledes end i Norge.

- Der er flere ting, vi skal nå, og færre hænder til at nå det. Det kan føles som om, jeg har været på arbejde en time, når jeg kommer hjem efter syv, fortæller hun.

Lige nu er der ro til, at hun kan sætte sig ind i, hvilken behandling der er sat i gang hos de to patienter, og hvad der er planlagt, inden hun skal gå stuegang.

Trine Ladingkær og Maha Almahmoud kigger sammen på, hvordan registreringen foregår på Afdeling S

Og der er nye, spændende opgaver i vente i dag. Hun skal assistere til en leverbiopsi og lægge sin første sonde på samme patient.

Klokken 07.30

Maha Almahmoud er hun på vej til patienten på stue 2, der skal forberedes på biopsien. På vejen går hun og Trine Ladingkær i kælderen efter det udstyr, lægen skal bruge.

Trine Ladingkærs vigtigste opgave er at sørge for, at nyansatte får en tryg indflyvning til arbejdslivet, så de falder til på afdelingen og bliver der. En anden stor udfordring på Afdeling S op på hele OUH, er fastholdelse. Især på afdelinger, hvor sygeplejersker har skiftende vagter.

For et par år siden fik sygeplejerskerne på afdelingens ambulatorium, der kun havde dagvagter, besked på, at de fremover skulle arbejde i vagtrullet med afdelingens andre sygeplejersker. De fleste i ambulatoriet rejste, da det blev besluttet.

- Den ændring kostede os dyrt, men den var nødvendig, fordi vi ellers ikke havde sygeplejersker nok til aften- og nattevagterne, forklarer chefsygeplejerske Louise Vestring.

I dag er det i øvrigt fast procedure på de fleste afdelinger på hospitalet, at sygeplejersker bliver ansat i stillinger, hvor der er krav om vagter. 

En god begyndelse

Maha Almahmoud og Trine Ladingkær møder professor og læge Ove Schaffalitzky og hans elev hos Birthe på stue 2. Hun har en forgiftning, der har påvirket leveren. Hun er gul i huden. Hendes blod bliver ikke renset ordentligt. Biopsien skal hjælpe med at stille diagnosen.

De to sygeplejerker pakker udstyret ud, mens lægen protesterer drillende over at skulle tage plastikforklæde på nu, hvor pressen er til stede.

De ruller Birthes trøje op, renser huden, rækker ham kanylen, prøveglas og andet, der er i spil til proceduren, som Birthe står igennem med uden en lyd. Alle på stuen er stille.

-Træk vejret ind, pust lidt ud, hold det, lyder det fra lægen, der herefter i et snuptag hiver en blodig væske ud i kanylen.

Da prøven er i glasset, er stemningen løssluppen.

- Jeg tager aldrig det forklæde på igen, siger Ove Schaffalitzky på vej ud ad døren – med et smil.

De andre på stuen smiler med. De næste par timer, skal Maha Almahmoud registrere Birthes blodtryk hvert kvarter. 

Klokken 08.30

De holder igen et kort møde. En af patienterne er blevet så dårlig, at der er brug for en enestue. Al behandlingen er stoppet. Hans kone og en veninde står allerede på gangen ude foran stuen. 

I mødelokalet får personalet puslespillet til at gå op ved at flytte rundt på andre patienter, der kommer på stuer med plads til flere.

For to år siden besluttede de sig for at holde flere korte møder i løbet af dagen for bedre at kunne træde til, når de i et team har for travlt

På mødet bliver det besluttet, at Maha Almahmoud må hjælpe en kollega med den døende patient, der hører til et andet team. Samtidig forbereder hun sig på inden længe at lægge en sonde på Birthe ved at læse instrukser for proceduren på sin telefon - og tænker på de videoer, hun har set. Det er ikke altid, det går godt.

“- Det er vigtigt, at nye sygeplejersker ikke får ”praksis-chok”, derfor arbejder vi hårdt for, at de har det godt, forklarer hun.”

— Trine Ladingkær, klinisk sygeplejespecialist

Hele formiddagen er Maha Almahmoud ind og ud af stue 1, hvor hun gør sin patient klar til scanning, på stue 2, hvor hun holder øje med Birthes blodtryk, og på stue 5, hvor hun hjælper sin kollega.

- Det er en mellemrolig dag, siger hun, da hun er på vej efter et rent lagen til en seng, der trænger til et skift.

Trine Ladingkær, der selv har været på afdelingen i 17 år, holder et ekstra øje med hende.

- Det er vigtigt, at nye sygeplejersker ikke får ”praksis-chok”, derfor arbejder vi hårdt for, at de har det godt, forklarer hun.

Bag det ligger en flugt, de før har oplevet, når virkeligheden ramte de nyuddannede. Den er ikke længere en faktor, efter Trine Ladingkær fik ansvaret for oplæring for halvandet år siden.

Patienten på stue 2 er klar til at Maha Almahmoud lægger en sonde, så hun kan få den næring, hun har brug for.

Klokken 10.30

Det er tid til at gøre forsøget med sonden. Maha Almahmoud har en anden erfaren sygeplejerske med ind på stuen. Lyden af plastikemballage, der bliver revet fra hinanden, bryder med den nervepirrende stilhed.

Birthe sidder igen stille på sengen med rank ryg.

Langsomt får Maha Almahmoud ført slangen ind gennem hendes ene næsebor, ned gennem svælget og endnu længere ned, så den næring, sonden skal bruges til, havner i maven.

- Det klarede du flot, siger hun til Birthe, da hun konstaterer, at slangen sidder, som den skal.

Uden for døren siger hun:

- Jeg var så nervøs, nu tror jeg aldrig, jeg har været så glad.

Den sidste gang, hun kiggede med på den procedure, gik det galt. Patienten var ikke så samarbejdsvillig og kastede også op.

Klokken 11.10

Maha Almahmoud er videre til sin patient på stue 1, der har brug for hjælp, inden portøren kører ham til scanning. 

Da han er hentet, når Maha Almahmoud at sætte sig ved computeren for at registrere Birthes blodtryk og alt det andet, hun har stående på sin blok. Hun når næsten ingenting før, der igen er bud efter hende på en af de andre stuer.

Patienten på stuen vånder sig bag den lukkede dør, mens Maha Almahmoud og hendes kollega hjælper ham.

Klokken 12.05

Maha Almahmoud er ude fra stuen igen

- Nu skal du sørge for at få noget frokost, siger Trine Ladingkær, der går forbi.

Men Maha Almahmoud har ikke tid til at sætte sig i frokoststuen endnu.

- Det er vigtigt for mine patienter, at jeg er lyttende og tålmodig, når jeg er hos dem, ellers bliver de endnu mere skræmte, forklarer hun.

Hun beslutter sig for at få registreret det, hun har nået indtil videre, så hun ikke sidder med det hele til sidst. Hun kigger også en ekstra gang til Birthe.

Et godt arbejdsmiljø og kollegaskab er afgørende for Maha Almahmoud

Klokken 13.10

Maha Almahmoud sætter sig i frokoststuen med sin madpakke. Trine Ladingkær har nået at sige til hende mindst tre gange, at nu skulle hun spise.

- Maha lagde sin første sonde i dag, fortæller kollegaen, der assisterede.

Det vigtigste for Maha Almahmoud i hendes nye job er ikke lønnen. Det er et godt arbejdsmiljø. Det næste på hendes top tre er et godt sammenhold på afdelingen, og nummer tre er, at hun føler sig værdsat.

De to første kan hun sætte kryds vej. Det sidste, tror hun på, kommer senere, når hun er faldet til i sit arbejde og den faglighed, der er på afdelingen.

Det hun frygter lige nu er tempoet, men det er for tidligt at konkludere noget.

Klokken 13.40

Efter frokosten er klokken 13.40. Maha Almahmoud bruger resten af sin arbejdsdag på at give sine patienter den medicin, de skal have og på stue 1, hvor hun skifter patientens dræn.

- Det endte med at blive en travl dag. Jeg kan mærke lidt stress i min ryg. Jeg må have været anspændt. Jeg skal lige være tryg i det hele, det er et stort speciale, siger hun.

- Det, jeg allerede kan lide ved afdelingen, er, at vi kigger i fællesskab mod målet for dagen, og vi hjælper hinanden, uddyber hun.

Det sidste kvarter af Maha Almahmouds arbejdsdag går med registrering og evaluering med Trine Ladingkær, inden hun har fri klokken 15.

- Når jeg kommer hjem, sidder jeg og venter på, at klokken bliver otte, så jeg kan gå i seng, fortæller hun sin vejleder.

- Det kender jeg godt. Jeg falder også i søvn hjemme i sofaen, når jeg har fri, siger Trine Ladingkær.

29. nov. 2024 kl. 14:06
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Breaking

Hamas havde underjordisk våbenlager ved Nyborg

LYT
Del

Terrorbevægelsen Hamas havde et underjordisk våbenlager nær Nyborg. Det oplyser
Ines Peterson fra pressetjenesten for forbundsanklageren i Tyskland til TV 2 Fyn.

- Vi kan ikke afsløre den nøjagtige placering, men vi ved, at depotet mindst har indeholdt ét håndvåben, som blev bragt til Tyskland. Vi antager, depotet er blevet nedlagt for omtrent to år siden og ikke længere eksisterer, oplyser forbundsanklageren.

Tirsdag kom det frem, at forbundsanklageren mener, at Hamas har haft flere underjordiske våbenlagre i Europa. Det fremgik af et anklageskrift. I sagen er fire formodede medlemmer af terrorbevægelsen tiltalt.

Ville angribe jøder

Forbundsanklageren mener, at Hamas “for lang tid siden” etablerede våbendepoterne, og at de skulle bruges til at angribe jødiske institutioner i Europa.

Bag våbenlagrene stod en række såkaldte udenlandske operatører, som ifølge forbundsanklageren dækker over personer med opholdstilladelse i Europa.

Operatørerne blev ifølge anklageskriftet aktiveret i forbindelse med forberedelserne til terrorangrebet mod Israel den 7. oktober 2023, men hvordan aktiveringen foregik er uklart.

Fyns Politi vil ikke kommentere oplysningerne fra den tyske forbundsanklager og henviser til Politiets Efterretningstjeneste (PET), som oplyser at man “ikke har nogle kommentarer til operative forhold”.

Borgmesteren i Nyborg Kommune, Kenneth Muhs (V), var overrasket over TV 2 Fyns opkald, om det formodede tidligere våbenlager.

- Det er ikke noget, jeg har fået nogen orientering om, men jeg antager, at det er noget, PET ville være orienteret om, hvis der har været en sag her i Nyborg.

Foruden våbenlageret i Danmark, formodes det, at Hamas også har haft våben liggende i Bulgarien og Polen.

29. nov. 2024 kl. 15:15
Fyn

Kendis-delfin er muligvis skizofren: Det forskerne hørte var "mærkeligt"

LYT
Del

Svømmer Delle rundt og taler med sig selv?

Det spørgsmål måtte hvalforsker i lyd og adfærd ved SDU, Olga Filatova, stille sig selv, da hun hørte lydoptagelser fra delfinen Delle.

Det viste sig nemlig, at delfinen svømmede rundt ved Svendborg og lavede det, forskere betegner som kommunikationslyde. Selvom den svømmede alene.

Opdagelsen betyder, at lydene måske tjener et helt andet formål end kommunikation, som man ellers troede.

- En af hypoteserne er, at det er lyde baseret på følelser. Ligesom når mennesker griner, når de hører noget sjovt, siger Olga Filatova.

Skizofren delfin?

Olga Filatova er flere gange blevet spurgt, om Delle har skizofrene træk, hvis den svømmer rundt og taler med sig selv.

- Jeg tror, det er muligt. Men vi ved det ikke, fordi det er meget svært at diagnosticere skizofreni i dyr. Særligt de mere komplicerede dyr som delfiner.

Fordi delfiner normalt opholder sig i grupper, har man ikke før optaget lydene fra en enlig delfin.

Derfor ved Olga Filatova og de andre forskere ikke, om Delles lyde er et særtilfælde, eller om lydene altså slet ikke er nogle, delfiner bruger til at kommunikere.

Ikke mere forskning i Delle for nu

Optagelserne blev lavet mellem 2022 og 2023, fordi forskerne ville finde ud af, hvordan Delles tilstedeværelse påvirkede havlivet.

I april 2023 forsvandt Delle fra Svendborg Havn og blev efterfølgende spottet i Tyskland.

- Vi ville elske at fortsætte med at forske i Delle, men det er et problem, når han er i Tyskland. Vi kan ikke bare sende folk derned, fordi vi har brug for en særlig tilladelse.

- Der er være nødt til at finde nogle tyske forskere, der ville have lyst til at lave alt papirarbejdet. Og det er ikke så nemt.

29. nov. 2024 kl. 14:13

Politiet forlader snart Flemløse - men efterforskningen fortsætter

LYT
Del

Beredskabet er færdige med indsatsen i forbindelse med arbejdsulykken i Flemløse. Det skriver Fyns Politi, som selv fortsat vil være på stedet i løbet af fredag eftermiddag.

Når Fyns Politi er helt færdige med undersøgelserne, bliver afspærringen ophævet.

Fyns Politi fortsætter nu efterforskningen af arbejdsulykken i samarbejde med relevante myndigheder, skriver det.

29. nov. 2024 kl. 13:57

Hundredevis vil tjene penge på sne

LYT
Del

De søgte otte, men over 800 bød sig til, da DMI ville rekrutterer nye sneobservatører.

Opgaven går kort sagt ud på at måle sneen, når den er der, og så sende data ind til DMI. Derfra er det bare at hæve pengene.

- Vi havde slet ikke forventet den utrolig store søgning på hvervet som sneobservatør, så vi er både meget overraskede og glade, siger klimatolog Mikael Scharling i en pressemeddelelse.

29. nov. 2024 kl. 12:37

Sidste hovednavn afsløret til fynsk festival

LYT
Del

Når Olympen Live løber af stabelen næste år, så bliver det med den fynske popstjerne Andreas Odbjerg på scenen. Festivalen har netop afsløret kunstneren som sidste hovednavn for 2025. Festivalen finder sted i Ollerup på Sydfyn.

Udover Andreas Odbjerg kan man opleve Aqua, TV-2, Queen Machine, Pil og Prisma, skriver festivalen i en pressemeddelelse.

Olympen Live afholdes 23. august.

29. nov. 2024 kl. 12:00
Rikke Mathiassen

Louise har indpakket 528 gaver – og der er en helt særlig årsag

LYT
Del

ADD, ængstelig personlighedsforstyrrelse og angst.

Louise Rasmussen fra Faaborg lider af flere psykiatriske diagnoser, og de mørke måneder plejer at være de allersværeste at komme igennem.

I år har hun dog fundet et lyspunkt. På eget initiativ har hun lavet pakkekalendere til børn fra økonomisk pressede familier.

- Jeg føler mig lidt mere som andre mennesker. At jeg også kan byde ind med noget, selvom jeg har mine diagnoser at kæmpe med, siger den 38-årige førtidspensionist.

528 små kalendergaver giver hun videre til udsatte børn – men faktisk lå det slet ikke i kortene.

Vil give særlig følelse videre

Louise Rasmussen elsker jul, men bryder sig egentlig slet ikke om gaveindpakning. Alligevel opstod ideen, da hun sad og lagde sidste hånd på årets pakkekalendere til sine egne døtre.

Hun følte sig privilegeret over at have muligheden. For på Facebook havde hun set flere opslag fra folk, der søgte hjælp til decembers mange udgifter.

- Så tænkte jeg: ”Det vil jeg gerne hjælpe med”. Både for børnenes skyld og for forældrenes. For det kan altså noget at se ens børn sidde spændte i nattøj og åbne gaver. Det er en skøn følelse, smiler Louise Rasmussen.

Siden slutningen af oktober har Louise Rasmussen indpakket hundredvis af kalendergaver til børn i forskellige aldre. I pakkerne er der blandt andet små figurer, blyanter og hårpynt.

Greb om sig

I starten var Louise Rasmussens mål at lave pakkekalendere til to børn ud over sine egne.

Men da familien og andre fra lokalområdet hørte om hendes initiativ, voksede projektet hurtigt

I sidste uge kunne hun aflevere 22 pakkekalendere á 24 gaver til den frivillige forening Faaborg Restvarer, der året rundt uddeler mad og tøj til udsatte familier.

- Jeg håber at kunne inspirere andre til at gøre noget lignende – måske særligt dem, der kæmper med de samme udfordringer som mig, siger Louise Rasmussen.

Julehjælp slår rekord

Hos den sociale hjælpeorganisation Blå Kors melder de igen i år om rekordmange ansøgninger om julehjælp.

I år har 2.074 fynske familier ansøgt om hjælp til julemad og gaver.

Sidste år søgte 1.846 fynske familier om samme hjælp.

Kilder: Blå Kors Danmark og Ritzau

29. nov. 2024 kl. 11:42
Arkiv / TV 2

Arbejdstilsynet besøgte biogas-byggeri inden ulykke - fandt ingen problemer

LYT
Del

Da der tirsdag skete en voldsom ulykke, som kostede tre mennesker livet, på Flemløse Biogas, var byggetilladelsen på plads. Men den blev først givet 8. oktober mens byggeriet havde været i gang siden foråret.

I perioden har Arbejdstilsynet været på byggepladsen to gange, og det fandt ikke anledning til at give anmærkninger.

Trods den manglende byggetilladelse har Flemløse Biogas haft anmeldt et byggeri i følge Arbejdstilsynet, som har betydet, at Arbejdstilsynet har været på byggepladsen ad to omgange i perioden, inden ulykken indtraf tirsdag. Begge besøg var uden anmærkninger, har TV 2 Fyn fået oplyst.

Tilladelse på bagkant

Det er dog stadig problematisk at byggeriet er begyndt uden en tilladelse, siger advokat og direktør hos Knudsgaard Advokater, Mads Knudsgaard, der har speciale i entreprise- og byggeret.

- Det, der er problemet, er, at der er andre myndigheder, der måske ikke kommer i spil. Eksempelvis Arbejdstilsynet eller andre miljømæssige forhold bliver ikke bragt på banen, fordi man simpelthen ikke kender sagen, før der er indsendt en byggeansøgning.

I dette tilfælde har Arbejdstilsynet dog været vidende om at et byggeri fandt sted på grund af virksomhedens egen anmeldelse.

Byggetilladelse bidrager til sikkerhed

Når der gives en byggetilladelse til et byggeri, følger der ofte en række vilkår med, som skal være opfyldt for den pågældende byggeplads. Det kan dreje sig om arbejdstid og sikkerhed, lyder det fra Mads Knudsgaard.

- Man ved jo strengt taget ikke, om det er et lovligt byggeri, og om der potentielt er farligt på byggepladsen. Er der nogle ting, der gør, at man ikke må fortsætte på den her måde. Og det skal jo afgøres fra sag til sag fra kommunens side(Når der gives byggetilladelse, red.).

Læs også: Efter dødsulykke: Kollapset tank blev bygget uden tilladelse
Gå tilbage Del
28. nov. 2024 kl. 16:56

Efter dødsulykke: Kollapset tank blev bygget uden tilladelse

Thomas Larsen-Bjerre

Opførelsen af den reaktortank, der tirsdag kostede to rumænere livet og kvæstede seks i Flemløse blev i næsten et halvt år opført uden byggetilladelse. Det viser dokumenter TV 2 Fyn er besiddelse af.

Karin Jensen, der er nabo til Flemløse Biogas, er rystet over ulykken på biogasanlægget, men hun er lige så rystet over at byggeriet er foregået uden tilladelse.

Frem til 8. oktober i år var ejerne af anlægget nemlig allerede i fuld gang med at opføre den nu kollapsede reaktortank uden byggetilladelse og med kommunens vidende.

Byggetilladelsen fik Flemløse Biogas først den 8. oktober i år. Året forinden havde Flemløse Biogas søgt om dispensation til at bygge reaktortanken i 18 meters højde i stedet for de 15 meter, lokalplanen foreskrev. En dispensation man fik.

Byggeriet foregik altså uden tilladelse, og i en mailkorrespondance den 16. april i år gjorde Assens Kommunes Miljøafdeling opmærksom på, at man skulle søge byggetilladelse til det byggeri, biogasanlægget allerede havde påbegyndt i marts måned.

Her gør Miljøafdelingen også opmærksom på, at der skal søges byggetilladelse til en teknikhal, som allerede er opført.

Det fremgår af en aktindsigt, som TV 2 Fyn har gennemlæst.

Gjort lovligt senere

Først den 19. juni søgte Nordic Green Engineering fra Silkeborg på vegne af Flemløse Biogas om byggetilladelse til tanken, og den 8. oktober meddelte Assens Kommune en lovliggørelse – ikke alene af tanken – men også af gyllenedkøling, pumpehus og varmevekslerhus.

- Ethvert byggeri, der kræver en byggetilladelse, skal have en byggetilladelse inden det går i gang. Det er hævet over en hver tvivl, siger Martin Albertsen, der er direktør i By, Land og Kultur i Assens Kommune.

- Vi kan enten bede om, at det bliver revet ned, eller vi kan bede om en juridisk lovliggørelse. Vi har en forpligtelse til at vælge den mindst indgribende. Vi vurderede, at man her ville opnå en byggetilladelse.

Oplysningerne bekræftes af nabo Karin Jensen og hendes mand, der fra adressen Langgade 15 har direkte udsyn til anlægget.

- Min mand og jeg er enige om, at byggeriet startede allerede i marts. Det fremgår jo også af aktindsigten fra Assens Kommune, siger Karin Jensen.

Satellitbilleder fra Miljøstyrelsen taget i sommeren 2024, hvor byggeriet er i fuld gang og synligt fra luften. Altså længe før byggeriet blev lovliggjort.

Miljøministeriet - https://miljoegis.mim.dk/

Flemløse Biogas sommer 2022

Miljøministeriet - https://miljoegis.mim.dk/

Flemløse Biogas sommer 2024 - opførelsen af

Helt forkert at bygge uden tilladelse

Mads Knudsgaard, advokat og direktør i Knudsgaard advokater, der har speciale i entreprise- og byggeret kalder det helt forkert at bygge inden, der ligger en tilladelse.

- Det er i strid med den byggeretlige lovgivning at begynde byggeri inden tilladelsen foreligger, siger Mads Knudsgaard.

Samtidig peger han dog på, at det ofte er set før, at der bliver tilgivet frem for tilladt, når det gælder byggesager i kommunerne.

- Det er ikke usædvanligt at få en lovliggørelse, fordi man ”glemmer” at ansøge om byggetilladelse. Nogle gange skal man rose kommunen for at være samarbejdsvillige.

Et af de spørgsmål, der fortsat mangler at blive besvaret efter ulykken er, om sikkerheden på arbejdspladsen har været i orden – og om Arbejdstilsynet har været vidende om det store byggeri på biogasanlægget. Noget som Mads Knudsgaard vurderer usandsynligt.

- De (Arbejdstilsynet, red.) har helt sikkert ikke vidst det, før der har ligget en ansøgning om byggeriet. Det kan være bagsiden ved, at kommunen vil være flinke, så er der information, der kan gå tabt til diverse myndigheder.

Det er ikke lykkedes TV 2 Fyn at få en kommentar fra Kurt Brusgård Poulsen, der er direktør i Flemløse Biogas.

Kommunen gjorde i april selv opmærksom på, at Flemløse Biogas skulle ansøge om byggetilladelsen, når nu det allerede var i gang med opførelsen.

- Man prøver langt hen ad vejen at være en god samarbejdspartner som kommune, man prøver at få tingene til at lykkes i stedet for at bremse projekterne, siger Mads Knudsgaard.

Udover tre omkomne, kom seks personer alvorligt til skade.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her