Kæmper om elevernes opmærksomhed: Her gør de lidt ekstra ud af det
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Uddannelsesinstitutionerne kæmper om de unges opmærksomhed, når valget om uddannelserne skal træffes. På Syddansk Erhvervsskole har de gjort lidt ekstra ud af den virtuelle brobygning.
I værkstedet på Syddansk Erhvervsskole har Murat Özokcu Kirkegaard travlt. Han har brobygningsbesøg af en flok elever fra 10. klasser rundt om på Fyn. Elever som potentielt kan blive studerende på skolen, når de 1. marts skal sætte kryds ved den ungdomsuddannelse, de ønsker at blive optaget på til sommer.
Derfor er der meget på spil for Murat Özokcu Kirkegaard og de andre undervisere på ungdomsuddannelserne, der kæmper om elevernes opmærksomhed.
Men der er unormalt god plads i værkstedet omkring Murat Özokcu Kirkegaard, for på grund af corona-restriktionerne er årets brobygning for 9. og 10.-klasserne gjort virtuelle.
- Vi gør rigtig meget for at få dem til at føle, at de er på et værksted – selv om de sidder hjemme i deres seng. Jeg prøver at give dem oplevelsen af, at selv om de ikke står med deres værktøj fysisk, så føler de, at de er med i værkstedet, siger Murat Özokcu Kirkegaard.
Det gør han blandt andet ved, at give eleverne en opgave, der læser derhjemme på skærmen. Bagefter får de lov til at fjernstyre Murat Özokcu Kirkegaard. Han løser således opgaven ud fra deres anvisninger.
Det hele forgår med flere levende kameraer, der bevæger sig rundt i værkstedet, mens Murat Özokcu Kirkegaard fortæller og forklarer på elevernes eget ’gamer-sprog’, som han siger.
- Jeg prøver at være indlevende, og heldigvis er 90 procent af eleverne meget veloplagte og klar, og på den måde får vi en god ping-pong-dialog. Det gør faktisk, at de har det rigtig sjovt. De er hjernen, og jeg udfører arbejdet med mine hænder, siger Murat Özokcu Kirkegaard.
Politisk mål om flere på erhvervsuddannelser
Brobygningsforløbene er vigtige for alle uddannelsesinstitutioner. Især for erhvervsskolerne er der noget på spil, fordi de kæmper for at nå en politisk målsætning om, at 25 procent af eleverne i 9. og 10. klasse i 2025 vælger en erhvervsuddannelse.
Udviklingen går den rigtige vej, og antallet af elever, der søger en erhvervsuddannelse, er steget stødt de seneste fire år. I 2017 søgte 21 procent af eleverne en erhvervsuddannelse, og i 2020 var andelen steget til 23 procent.
Derfor fravælger elever erhvervsuddannelser i Svendborg
Elever på Rantzausminde Skole i Svendborg mener, at manglende information medfører fravalg af erhvervsuddannelse.
29 ud af 33 niendeklasses-elever på Rantzausminde Skole i Svendborg vælger gymnasiet fremfor en erhvervsuddannelse. Sådan er de dystre udsigter for de sydfynske håndværksuddannelser. Ifølge Emma Glente, som går i niende klasse på Rantzausminde Skole, er der én årsag til, at hun vælger gymnasiet.
- Det er den mest almindelige vej, hvis man er lidt i tvivl, erkender hun.
Siden 2015 har der i Svendborg været lav procentvis tilgang til erhvervsuddanelserne. Det har betydet, at kommunen gennem de seneste år har gjort en lang række forskellige indsatser.
Det er dog ikke noget, der har haft en mærkbar effekt på Rantzausminde Skole. For eleverne i niende klasse på skolen handler fravalget især om, at der mangler information om erhvervsuddanelserne.
- Jeg synes overhovedet ikke, man får nok at vide om uddannelserne, deres løn, hvor lang tid de tager, og hvilke der er muligheder for, forklarer Ronja Freno, der går i niende klasse på skolen.
For formanden i Svendborgs beskæftigelses- og integrationsudvalg Pia Dam er det problematisk, at eleverne vælger erhvervsuddanelserne fra.
- Vi er et samfund, der er skruet sammen af mange forskellige opgaver. Det er vigtigt vi også har social- og sundhedshjælpere, smede, læger, lærere og alt muligt andet, forklarer hun.
Det handler om oplysning
Én af de få nienedeklasses-elever, der ville vælge en erhvervsuddannelse, er Halfdal Emil Juul Andersson.
- Jeg er bare træt af at sidde og kigge i en bog. Jeg vil gerne gøre det mere praktisk, samtidig med jeg føler, at det ikke lukker nogen muligheder, siger han.
Han mener, at information om erhvervsuddannelse kommer for sent.
- Man tænker ikke tidligt nok over, at der er andre muligheder, lyder det fra Halfdal Emil Juul Andersson.
Noget tyder på, at eleverne har ret. Allerede efter en times uddannelsesdiskussion og oplysning på Rantzausmindes skoles niende årgang var der yderligere fem elever, der ville overveje en erhvervsuddannelse.
Pia Dam er glad for at emnet tages op.
- Denne diskussion er enormt vigtig. Jeg tror meget af det handler om vejledning. Det handler om at klæde de unge på i forhold til, hvad der er af muligheder når du vælger en erhvervsuddanelse, fortæller Pia Dam.
Den gode udvikling skulle gerne fortsætte på trods af, at corona har udfordret skolernes mulighed for at vinde elevernes gunst ved besøg på skolerne.
Derfor har de blandt andet på Syddansk Erhvervsskole gjort lidt ekstra ud af den virtuelle brobygning. Og satsningen virker, fortæller Emil Stidsen, der går i 10. klasse på Haarby Efterskole.
- Det har faktisk været superspændende, og jeg synes, at det har været rigtig godt, at man for eksempel kan fordybe sig i tømrerfaget og se, hvordan man monterer et tag eller i murerfaget se, hvordan man laver en væg.
- Og når man sidder og ser Murat og snakker med ham, så kan man reflektere over materialer og hvad der er bedst af gøre. Det føles meget som at være i værkstedet sammen med ham, siger Emil Stidsen.
Det næstbedste resultat
Hos Ungdommens Uddannelsesvejledning i Odense har de sammen med skolerne arbejdet med at finde et alternativ til den traditionelle brobygning
Afsnitsleder Jens Peter Andersen er meget tilfreds med, at de i stedet har kunnet tilbyde et alternativ, nemlig den virtuelle brobygning. Også selv om den helt praktiske hands on-fornemmelse af at stå med redskaberne mangler.
- En erhvervsuddannelse har jo en praktisk dimension, som kan være svær at vise online, siger Jens Peder Andersen.
Odense halter lidt bagefter landsgennemsnittet, når handler om at få flyttet de unge fra de almene gymnasieuddannelser og over til erhvervsuddannelserne, som der er politisk ønske om.
Men det er heller ikke så ligetil, forklarer afsnitslederen. Han kalder det for en ”kompleks problemstilling”, og blandt andet derfor ønskede han heller ikke at aflyse årets brobygningsforløb, som er et af de redskaber, der er i værktøjskassen, når de unge skal rykkes.
- Ministeriet har en forventning om, at vi laver et alternativ, og det har vi gjort. Jeg er rigtig glad for, at vi ikke satte os på hænderne og slog op i banen, da aflysningerne kom. Vi har et rigtig godt alternativ. Det er ikke den bedste løsning i år, det er den næstbedste.
- Men det, der er vigtigt for os, det er jo, at eleverne også kommer derhen, hvor de trives, og også gennemfører og får et rigtig godt resultat med sig videre i tilværelsen, siger Jens Peder Andersen.
