Kan skifte farve: To fynske borgmesterposter er på vippen
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Kommunalvalget er lige om hjørnet, og i otte ud af ti fynske kommuner står den nuværende borgmester til genvalg. I to kommuner er intet dog afgjort på forhånd, og borgmesterposterne kan derfor ende med at skifte farve.
De fynske socialdemokrater har grund til at være ekstra spændte på valgresultatet den 16. november.
Ifølge en analyse foretaget af NB-Medier om borgmesterposterne i Region Syddanmark, er der nemlig to fynske kommuner, hvor borgmesterposten er usikker.
Politiker lover 50 kroner til plejehjem for hver stemme, han får
Venstremand Per Sehested-Blad lover 50 kroner til plejehjem for hver stemme, han får til dette års kommunalvalg.
"En stemme på mig er 50 kroner til plejehjem uanset valgets udfald."
Sådan skriver kommunalpolitiker Per Sehested-Blad (V) i sin annonce i ugeavisen onsdag.
Her lover han at oprette en plejehjemsfond og sætte 50 kroner ind for hver personlig stemme han får.
- Jo flere stemmer jeg får, jo flere penge. Hvis man kan hjælpe andre, så synes jeg ligeså godt, man kan gøre det, siger han.
Ikke en ulovlig annonce
Selvom Per Sehested-Blad lover noget meget specifikt i annoncen, er den ikke ulovlig. Heller ikke, selvom han giver lovning på penge.
- Det er en lovning på noget, som vedkommende formentlig ikke kan holde. Havde det været kommercielt, havde det været noget andet. Så havde det været i strid med markedsføringsloven, siger Sten Schaumburg-Müller, der er professor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet.
TV 2 Fyn har været i kontakt med Ugeavisen i Odense, og de ser ingen grund til ikke at bringe annoncen.
- Det er en ekstraordinær annonce. Men det er ikke en annonce, der bevæger sig ud over grænsen for, hvad vi vil bringe, siger Poul Kjærgaard, der er chefredaktør hos Fyens Stiftstidende.
Donerer uanset hvad
Lovningen på de 50 kroner per stemmer har Per Sehested-Blad tænkt sig at overholde.
For at oprette en fond, skal der minimum 50.000 kr. til. Derfor donerer Per Sehested-Blad beløbet uanset hvad.
- Der er ikke nogen, der bliver snydt. Jeg donerer pengene uanset, om jeg bliver valgt ind eller ej, siger han.
Da det er frit for folk, hvem de vil stemme på, så mener han ikke, at der er noget forkert i at love penge for stemmer.
- Hvis folk ikke ved, hvem de skal stemme på, så kan de ligeså godt stemme på mig, og hvis man synes, det er useriøst, så kan man bare lade være, siger han.
Bedre livskvalitet til ældre
Idéen med plejehjemsfonden opstod, fordi Per Sehested-Blad selv har oplevet problemer med ældreplejen i familien.
- Derfor kom jeg til at tænke på, hvad man kunne gøre, siger han.
Plejehjemmene i Odense vil efterfølgende kunne søge om penge i fonden til at skabe bedre livskvalitet hos de ældre.
- De fortjener at have en interessant hverdag fyldt med oplevelser og stimulering. Jo flere stemmer, jo flere midler, skriver kommunalpolitikeren i annoncen.
Hvis alle odenseanere stemmer, er der omkring 162.000 stemmer kommunalpolitikeren kan hente. Og det ville kunne blive til 8,1 million til de ældre.
Det drejer sig om Kerteminde Kommune og Ærø Kommune, der de seneste fire år har haft en socialdemokratisk borgmester ved roret, men som nu kan risikere at måtte aflevere borgmesterkæden til et andet parti.
Højre står sammen
I Kerteminde Kommune er der ifølge NB-Medier lagt op til en ægte valggyser. Ved valget i 2017 tog det tre hele dage før Kasper Ejsing Olesen (S) kunne sætte sig i borgmesterstolen. Her har han siddet med et rødt mindretal med ti mandater af de i alt 25, og det er lykkedes kun at få fat i borgmesterkæden med hjælp fra Venstre.
Denne gang har Venstre dog indgået en aftale om valgforbund med Konservative, Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti.
- Den store udfordrer er De Konservatives Klavs Norup Lauridsen, der sikrede partiet et kanonvalg i 2017, hvor partiet gik fra et til syv mandater, skriver NB-Medier.
Det bliver derfor spændende at følge, om Kasper Ejsing Olesen kan overbevise vælgerne om, at han skal have lov at beholde borgmesterkæden fire år mere. Selv mener han dog ikke, at det er den kommende valgkampsføring, der er afgørende.
- Det vigtige for mig er arbejdet mellem valgene, og der mener jeg, at jeg har vist viljen til at arbejde hårdt for kommunen, siger Kasper Ejsing Olesen til TV 2 Fyn.
Alt kan ske
På Ærø er kun én ting sikker – borgmesterkæden skal finde en ny hals at hænge om. Den nuværende borgmester Ole Wej Petersen (S) genopstiller ikke som borgmesterkandidat.
Se kortet: Så mange millioner har din kommune brug for til børn og ældre i fremtiden
Hvis ikke kommunerne skal blive nødt til at sænke serviceniveauet, er der brug for, at de offentlige udgifter følger med.
Ændringer i befolkningsudviklingen vil presse de kommunale budgetter i årene frem mod 2030. Her vil andelen af børn og ældre blive større, og driftsudgifterne i landets 98 kommuner vil samlet stige med 20 milliarder kroner.
Det viser en analyse foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
Analysen viser også, at hvis 20 milliarder kroner fordeles efter det udgiftsbehov, som Indenrigs- og Boligministeriets har opgjort for hver kommune, skal kommunerne i Region Syddanmark have tilført 4,3 milliarder kroner, hvis udgifterne skal følge ændringerne i befolkningsudviklingen.
AE noterer i forbindelse med analysen, at forståelsespapiret "Retfærdig retning for Danmark" fra 25. juni 2019 mellem regeringen og støttepartierne siger, at der skal "etableres en 'bund' under velfærden, så det demografiske træk dækkes". Og hvis ikke kommunerne skal blive nødt til at sænke serviceniveauet, er der brug for, at de offentlige udgifter følger med.
Så hvis kommunerne ikke skal blive nødt til at sænke serviceniveauet, er der brug for, at de offentlige udgifter følger med.
I alt skal de ti fynske kommuner tilføres 1,737 milliarder kroner.
Metode: Sådan gjorde Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd skriver følgende om den metode, som er blevet anvendt til analysen:
Vi bruger Finansministeriets opgørelse af det demografiske træk på kommunerne. For perioden 2022-2025 anvendes opgørelsen i et svar til folketingets finansudvalg fra 2020 (FIU 2020-21, L1 endeligt svar på spørgsmål 76). Det føres frem til 2030 ved hjælp af et ældre folketingssvar (FIU 2017-18, Alm. del endeligt svar på spørgsmål 524). Beløbene opregnes til 2022-priser ved hjælp af deflatoren for offentligt forbrug i Økonomisk Redegørelse, august 2021.
Beløbet på landsplan fordeles mellem kommuner ved hjælp af Indenrigs- og Boligministeriets tal for de enkelte kommuners udgiftsbehov i 2021. Der er altså ikke taget højde for ændringer i det relative udgiftsbehov i de kommende år.
Bolig- og Indenrigsministeriet beregner udgiftsbehovet som summen af et socioøkonomisk og et aldersbestemt udgiftsbehov. Kommunernes socioøkonomiske udgiftsbehov er bestemt ud fra en række socioøkonomiske kriterier, f.eks. 'Antal 20-59-årige uden beskæftigelse' og 'Antal psykiatriske patienter'. Det aldersbestemte udgiftsbehov er bestemt af antallet af børn og ældre i kommunen.
I stedet har Peter Hansted overtaget posten som Socialdemokratiets spidskandidat, men den socialdemokratiske gruppe er splittet, og der er opstået to nye lokallister.
- Alt kan ske på Ærø efter valget, skriver NB-Medier.
I de øvrige fynske kommuner vurderer NB-medier at der er stor sandsynlighed for, at de nuværende borgmesterpartier får lov at beholde borgmesterkæderne.
Lokalsamfundet er dybt berørt af ulykke: - De har mistet det dyrebareste, de har
Det er et tydeligt mærket lokalsamfund, TV 2 Fyn møder i Flemløse.
Fredag er det tre dage siden, at en voldsom arbejdsulykke i det lokale biogasanlæg slog tre håndværkere på henholdsvis 20, 25 og 49 år ihjel.
Arbejdstilsynet besøgte biogas-byggeri inden ulykke - fandt ingen problemer
Da der tirsdag skete en voldsom ulykke, som kostede tre mennesker livet, på Flemløse Biogas, var byggetilladelsen på plads. Men den blev først givet 8. oktober mens byggeriet havde været i gang siden foråret.
I perioden har Arbejdstilsynet været på byggepladsen to gange, og det fandt ikke anledning til at give anmærkninger.
Trods den manglende byggetilladelse har Flemløse Biogas haft anmeldt et byggeri i følge Arbejdstilsynet, som har betydet, at Arbejdstilsynet har været på byggepladsen ad to omgange i perioden, inden ulykken indtraf tirsdag. Begge besøg var uden anmærkninger, har TV 2 Fyn fået oplyst.
Tilladelse på bagkant
Det er dog stadig problematisk at byggeriet er begyndt uden en tilladelse, siger advokat og direktør hos Knudsgaard Advokater, Mads Knudsgaard, der har speciale i entreprise- og byggeret.
- Det, der er problemet, er, at der er andre myndigheder, der måske ikke kommer i spil. Eksempelvis Arbejdstilsynet eller andre miljømæssige forhold bliver ikke bragt på banen, fordi man simpelthen ikke kender sagen, før der er indsendt en byggeansøgning.
I dette tilfælde har Arbejdstilsynet dog været vidende om at et byggeri fandt sted på grund af virksomhedens egen anmeldelse.
Byggetilladelse bidrager til sikkerhed
Når der gives en byggetilladelse til et byggeri, følger der ofte en række vilkår med, som skal være opfyldt for den pågældende byggeplads. Det kan dreje sig om arbejdstid og sikkerhed, lyder det fra Mads Knudsgaard.
- Man ved jo strengt taget ikke, om det er et lovligt byggeri, og om der potentielt er farligt på byggepladsen. Er der nogle ting, der gør, at man ikke må fortsætte på den her måde. Og det skal jo afgøres fra sag til sag fra kommunens side(Når der gives byggetilladelse, red.).
Kommunen gjorde i april selv opmærksom på, at Flemløse Biogas skulle ansøge om byggetilladelsen, når nu det allerede var i gang med opførelsen.
- Man prøver langt hen ad vejen at være en god samarbejdspartner som kommune, man prøver at få tingene til at lykkes i stedet for at bremse projekterne, siger Mads Knudsgaard.
Udover tre omkomne, kom seks personer alvorligt til skade.
- Jeg tænker jo på de der forældre og ægtefæller og børn og familier, der sidder andre steder og er dybt sårede og kede af det. De har jo mistet det dyrebareste, de har, siger Inga Vestergaard Nielsen.
Nu udtaler statsminister sig om fatal arbejdsulykke
Arbejdsulykken ved Flemløse Biogas, der kostede tre udenlandske arbejdere livet, har fået statsminister Mette Frederiksen (S) til tasterne.
I opslag på både Facebook og Instagram kalder hun sagen for “dybt, dybt tragisk”.
- Desværre er udenlandsk arbejdskraft overrepræsenteret i statistikkerne, når det kommer til arbejdsrelaterede dødsulykker - særligt i byggebranchen. Vi har brug for ordnede forhold - både i forhold til løn, men det skal også gælde ift. sikkerheden.
Fyns Politi efterforsker årsagen til, at en silos tag pludselig styrtede sammen, mens det var ved at blive støbt. Svaret kendes ikke endnu.
- Det kan ikke være med livet som indsats, når man går på arbejde, fastslår statsministeren i sit opslag.
Beskæftigelsesministeren, Ane Halsboe-Jørgensen (S) har bedt om en redegørelse om ulykken.
Jette Jørgensen, som også bor i Flemløse, er også berørt af situationen.
- Jeg synes, det er forfærdeligt, siger hun.
Populær tøjbutik boykotter forbrugsfest: - Jeg synes, det er noget værre lort
Black Friday er aflyst på Klaregade 16 i Odense.
Her er indehaveren Rosa Lundberg, hvis butik bærer samme navn, gået mod strømmen.
- Jeg synes, det (Black Friday, red.) er noget værre lort. Jeg forstår ikke, hvorfor vi butikker skal sætte vores spritnye, gode varer ned uden grund, siger hun i en video på det sociale medie TikTok.
Hun mener, at tilbudsfesten er utroværdig for kunderne, når priserne svinger så voldsomt.
Iværksætter har haft stor succes med sin butik, som nu også har fået en lillesøster i Århus.
- Vi har altså ingen Black Friday. Hvorfor fanden skulle vi også fejre en sort dag, vi har jo kun farver herinde, slutter hun videoen af og sender kameraet et stort smil.
Terrorbevægelse kom helt tæt på fynboerne: - Jeg tager det meget alvorligt
Tidligere torsdag kunne TV 2 Fyn afsløre, at terrorbevægelsen Hamas har haft et underjordisk våbenlager nær Nyborg.
Forbundsanklageren i Tyskland mener, at Hamas “for lang tid siden” etablerede våbendepoterne, og at de skulle bruges til at angribe jødiske institutioner i Europa.
At Hamas er kommet så tæt på fynboerne, får Socialdemokratiets retsordfører Bjørn Brandenborg til at reagere.
- Det er selvfølgelig noget, som jeg tager meget alvorligt, og det ved jeg heldigvis også, at vores myndigheder, både vores politi og vores efterretningstjenester, de gør.
Tråde til angrebet på Israel 7. oktober
Det er kommet frem, at det var en række såkaldte udenlandske operatører, der stod bag våbenlagrene i både Danmark og andre lande.
Hamas havde underjordisk våbenlager ved Nyborg
Terrorbevægelsen Hamas havde et underjordisk våbenlager nær Nyborg. Det oplyser
Ines Peterson fra pressetjenesten for forbundsanklageren i Tyskland til TV 2 Fyn.
- Vi kan ikke afsløre den nøjagtige placering, men vi ved, at depotet mindst har indeholdt ét håndvåben, som blev bragt til Tyskland. Vi antager, depotet er blevet nedlagt for omtrent to år siden og ikke længere eksisterer, oplyser forbundsanklageren.
Tirsdag kom det frem, at forbundsanklageren mener, at Hamas har haft flere underjordiske våbenlagre i Europa. Det fremgik af et anklageskrift. I sagen er fire formodede medlemmer af terrorbevægelsen tiltalt.
Ville angribe jøder
Forbundsanklageren mener, at Hamas “for lang tid siden” etablerede våbendepoterne, og at de skulle bruges til at angribe jødiske institutioner i Europa.
Bag våbenlagrene stod en række såkaldte udenlandske operatører, som ifølge forbundsanklageren dækker over personer med opholdstilladelse i Europa.
Operatørerne blev ifølge anklageskriftet aktiveret i forbindelse med forberedelserne til terrorangrebet mod Israel den 7. oktober 2023, men hvordan aktiveringen foregik er uklart.
Fyns Politi vil ikke kommentere oplysningerne fra den tyske forbundsanklager og henviser til Politiets Efterretningstjeneste (PET), som oplyser at man “ikke har nogle kommentarer til operative forhold”.
Borgmesteren i Nyborg Kommune, Kenneth Muhs (V), var overrasket over TV 2 Fyns opkald, om det formodede tidligere våbenlager.
- Det er ikke noget, jeg har fået nogen orientering om, men jeg antager, at det er noget, PET ville være orienteret om, hvis der har været en sag her i Nyborg.
Foruden våbenlageret i Danmark, formodes det, at Hamas også har haft våben liggende i Bulgarien og Polen.
Operatørerne blev ifølge anklageskriftet aktiveret i forbindelse med forberedelserne til terrorangrebet mod Israel den 7. oktober 2023, men hvordan aktiveringen foregik er uklart.
- Det er ikke nyt, at der er organisationer, også terrororganisationer, der er til stede i Vesten, og som ønsker os, der bor her, det ondt. Det er heller ikke noget nyt, at der er mennesker - også i Danmark - som en deler nogle af deres holdninger og har sympati for de her organisationer, siger Bjørn Brandenborg.
Det er den tyske anklagemyndigheds vurdering, at depotet er blevet nedlagt for omtrent to år siden og ikke længere eksisterer. Fire formodede medlemmer af terrorbevægelsen tiltalt i Tyskland.
Krise på Nyt OUH: Region sætter tal på hjemsendte og deler tidshorisont
Fredag aften har medlemmerne af regionsrådet fået en orientering om situationen på Nyt OUH, hvor et stort antal medarbejdere er hjemsendt. En orientering, TV 2 Fyn er i besiddelse af.
Hjemsendelserne kommer, efter DR har afsløret en underleverandørs lønfusk. Afsløringen har fået underleverandøren - og dermed de ansatte derfra - suspenderet.
I alt er 270 udenlandske medarbejdere hjemsendt fra tre store offentlige byggerier, og omtrent halvdelen af dem har ifølge koncernledelsen i Region Syddanmark tilknytning til byggeriet af Nyt OUH.
Potentielt lange udsigter
Koncernledelsen skriver i orienteringen til politikerne, at totalentreprenøren bag byggeriet af det nye OUH, Odense Hospital Project Team, har indkaldt de hjemsendte medarbejdere til et møde “i begyndelsen af næste uge”.
Ifølge orienteringen har totalentreprenøren sat en dato for, hvornår der senest skal være styr på forholdene.
- OHPT har tilkendegivet, at de har en løsning klar inden jul, skriver koncernledelsen.
Regionen skriver også, at der løbende er uanmeldte kontroller på byggepladen, og at det “selvfølgelig vil fortsætte”.
Nu udtaler statsminister sig om fatal arbejdsulykke
Arbejdsulykken ved Flemløse Biogas, der kostede tre udenlandske arbejdere livet, har fået statsminister Mette Frederiksen (S) til tasterne.
I opslag på både Facebook og Instagram kalder hun sagen for “dybt, dybt tragisk”.
- Desværre er udenlandsk arbejdskraft overrepræsenteret i statistikkerne, når det kommer til arbejdsrelaterede dødsulykker - særligt i byggebranchen. Vi har brug for ordnede forhold - både i forhold til løn, men det skal også gælde ift. sikkerheden.
Fyns Politi efterforsker årsagen til, at en silos tag pludselig styrtede sammen, mens det var ved at blive støbt. Svaret kendes ikke endnu.
- Det kan ikke være med livet som indsats, når man går på arbejde, fastslår statsministeren i sit opslag.
Beskæftigelsesministeren, Ane Halsboe-Jørgensen (S) har bedt om en redegørelse om ulykken.
Sygehusskandale: Direktør bekræfter hjemsendelser, men politikere har intet hørt
Opdateret 19.20: Regionsrådet har nu modtaget en orientering fra koncernledelsen.
Tidligere på dagen afslørede DR, at 270 udenlandske medarbejdere er hjemsendt fra tre store offentlige byggerier, herunder det kommende supersygehus i Odense.
TV 2 Fyn har været i kontakt med flere politikere i Region Syddanmark, hvoraf ingen af dem fredag sen eftermiddag er orienteret om situationen. Heller ikke regionsrådsformand Bo Libergren (V), oplyser han i en sms.
Til gengæld har projektdirektør for Projektorganisationen for Nyt OUH, Kenneth Holm, været i kort kontakt med entreprenøren, som bekræfter situationen.
Usikkerhed omkring konsekvenser
Projektdirektøren kan endnu ikke sige noget om, hvilke konsekvenser der vil komme i kølvandet på hjemsendelserne.
Medarbejdere hjemsendt fra Nyt OUH efter ny skandale
Ifølge DR er flere hundrede medarbejdere er netop blevet sendt hjem fra deres arbejde på tre store, offentlige byggerier - blandt andet det nye OUH.
Hjemsendelserne sker på baggrund af afsløringer i en ny DR-dokumentar, 'På statens regning', om migranters arbejdsforhold i Danmark, skriver mediet.
Dokumentaren afslører en række kritisable arbejdsforhold på store offentlige byggepladser, hvor den italienske byggemastodont Itinera er hovedentreprenør.
På baggrund af oplysningerne fra DR skulle Itinera nu have suspenderet en underleverandør af mandskab.
Ifølge DR drejer det sig om 270 hjemsendte medarbejdere fordelt ud på de tre byggerier.
DR’s dokumentar udkommer tirsdag.
- Det er for tidligt at sige noget om potentielle konsekvenser af den midlertidige suspendering. Vi forventer, at de (entreprenøren, red.) har en hurtig løsning klar, lyder det i et skriftligt svar.
Det har endnu ikke været muligt at få bekræftet, hvor mange af de 270 hjemsendte medarbejdere, der har været på byggepladsen ved Nyt OUH.
- Jeg har sympati med de medarbejdere, der nu sidder i en meget uvis situation og håber særligt for dem, at der kommer en hurtig afklaring, skriver Kenneth Holm.
Hjemsendelserne er sket på baggrund af DR’s kommende dokumentar om lønfusk hos den albanske underleverandør af mandskab Tekno Fire.
Fynsk museum afliver stor myte
Hidtil har man troet, at vikingerne sejlede ind til Odense og ringborgen Nonnebakken i vikingeskibe. Men det viser sig, at det slet ikke har været muligt.
- Vi har lavet meget grundige analyser af åen og samlet al den viden sammen vi har kunne få, siger Mogens Bo Henriksen, der er museumsinspektør på Museum Odense.
- Det sammenholdt med den viden vi har om vikingetidens skibe gør, at vi med hundrede procent sikkerhed kan sige, at hvis der nogensinde har været et vikingeskib i Odense, så er det fordi, man har slæbt det herind.
I 2023 blev vikingeringborgen Nonnebakken udpeget til UNESCOs verdensarvsliste.
- Med det følger også nogle forpligtelser til at udforske monumenternes historie.
Medarbejdere hjemsendt fra Nyt OUH efter ny skandale
Ifølge DR er flere hundrede medarbejdere er netop blevet sendt hjem fra deres arbejde på tre store, offentlige byggerier - blandt andet det nye OUH.
Hjemsendelserne sker på baggrund af afsløringer i en ny DR-dokumentar, 'På statens regning', om migranters arbejdsforhold i Danmark, skriver mediet.
Sygehusskandale: Direktør bekræfter hjemsendelser, men politikere har intet hørt
Opdateret 19.20: Regionsrådet har nu modtaget en orientering fra koncernledelsen.
Tidligere på dagen afslørede DR, at 270 udenlandske medarbejdere er hjemsendt fra tre store offentlige byggerier, herunder det kommende supersygehus i Odense.
TV 2 Fyn har været i kontakt med flere politikere i Region Syddanmark, hvoraf ingen af dem fredag sen eftermiddag er orienteret om situationen. Heller ikke regionsrådsformand Bo Libergren (V), oplyser han i en sms.
Til gengæld har projektdirektør for Projektorganisationen for Nyt OUH, Kenneth Holm, været i kort kontakt med entreprenøren, som bekræfter situationen.
Usikkerhed omkring konsekvenser
Projektdirektøren kan endnu ikke sige noget om, hvilke konsekvenser der vil komme i kølvandet på hjemsendelserne.
- Det er for tidligt at sige noget om potentielle konsekvenser af den midlertidige suspendering. Vi forventer, at de (entreprenøren, red.) har en hurtig løsning klar, lyder det i et skriftligt svar.
Det har endnu ikke været muligt at få bekræftet, hvor mange af de 270 hjemsendte medarbejdere, der har været på byggepladsen ved Nyt OUH.
- Jeg har sympati med de medarbejdere, der nu sidder i en meget uvis situation og håber særligt for dem, at der kommer en hurtig afklaring, skriver Kenneth Holm.
Hjemsendelserne er sket på baggrund af DR’s kommende dokumentar om lønfusk hos den albanske underleverandør af mandskab Tekno Fire.
Dokumentaren afslører en række kritisable arbejdsforhold på store offentlige byggepladser, hvor den italienske byggemastodont Itinera er hovedentreprenør.
På baggrund af oplysningerne fra DR skulle Itinera nu have suspenderet en underleverandør af mandskab.
Ifølge DR drejer det sig om 270 hjemsendte medarbejdere fordelt ud på de tre byggerier.
DR’s dokumentar udkommer tirsdag.
Kendis-delfin er muligvis skizofren: Det forskerne hørte var "mærkeligt"
Svømmer Delle rundt og taler med sig selv?
Det spørgsmål måtte hvalforsker i lyd og adfærd ved SDU, Olga Filatova, stille sig selv, da hun hørte lydoptagelser fra delfinen Delle.
Det viste sig nemlig, at delfinen svømmede rundt ved Svendborg og lavede det, forskere betegner som kommunikationslyde. Selvom den svømmede alene.
Opdagelsen betyder, at lydene måske tjener et helt andet formål end kommunikation, som man ellers troede.
- En af hypoteserne er, at det er lyde baseret på følelser. Ligesom når mennesker griner, når de hører noget sjovt, siger Olga Filatova.
Skizofren delfin?
Olga Filatova er flere gange blevet spurgt, om Delle har skizofrene træk, hvis den svømmer rundt og taler med sig selv.
- Jeg tror, det er muligt. Men vi ved det ikke, fordi det er meget svært at diagnosticere skizofreni i dyr. Særligt de mere komplicerede dyr som delfiner.
Fordi delfiner normalt opholder sig i grupper, har man ikke før optaget lydene fra en enlig delfin.
Derfor ved Olga Filatova og de andre forskere ikke, om Delles lyde er et særtilfælde, eller om lydene altså slet ikke er nogle, delfiner bruger til at kommunikere.
Ikke mere forskning i Delle for nu
Optagelserne blev lavet mellem 2022 og 2023, fordi forskerne ville finde ud af, hvordan Delles tilstedeværelse påvirkede havlivet.
I april 2023 forsvandt Delle fra Svendborg Havn og blev efterfølgende spottet i Tyskland.
- Vi ville elske at fortsætte med at forske i Delle, men det er et problem, når han er i Tyskland. Vi kan ikke bare sende folk derned, fordi vi har brug for en særlig tilladelse.
- Der er være nødt til at finde nogle tyske forskere, der ville have lyst til at lave alt papirarbejdet. Og det er ikke så nemt.
Politiet forlader snart Flemløse - men efterforskningen fortsætter
Beredskabet er færdige med indsatsen i forbindelse med arbejdsulykken i Flemløse. Det skriver Fyns Politi, som selv fortsat vil være på stedet i løbet af fredag eftermiddag.
Når Fyns Politi er helt færdige med undersøgelserne, bliver afspærringen ophævet.
Fyns Politi fortsætter nu efterforskningen af arbejdsulykken i samarbejde med relevante myndigheder, skriver det.
Hamas havde underjordisk våbenlager ved Nyborg
Terrorbevægelsen Hamas havde et underjordisk våbenlager nær Nyborg. Det oplyser
Ines Peterson fra pressetjenesten for forbundsanklageren i Tyskland til TV 2 Fyn.
- Vi kan ikke afsløre den nøjagtige placering, men vi ved, at depotet mindst har indeholdt ét håndvåben, som blev bragt til Tyskland. Vi antager, depotet er blevet nedlagt for omtrent to år siden og ikke længere eksisterer, oplyser forbundsanklageren.
Tirsdag kom det frem, at forbundsanklageren mener, at Hamas har haft flere underjordiske våbenlagre i Europa. Det fremgik af et anklageskrift. I sagen er fire formodede medlemmer af terrorbevægelsen tiltalt.
Ville angribe jøder
Forbundsanklageren mener, at Hamas “for lang tid siden” etablerede våbendepoterne, og at de skulle bruges til at angribe jødiske institutioner i Europa.
Bag våbenlagrene stod en række såkaldte udenlandske operatører, som ifølge forbundsanklageren dækker over personer med opholdstilladelse i Europa.
Operatørerne blev ifølge anklageskriftet aktiveret i forbindelse med forberedelserne til terrorangrebet mod Israel den 7. oktober 2023, men hvordan aktiveringen foregik er uklart.
Fyns Politi vil ikke kommentere oplysningerne fra den tyske forbundsanklager og henviser til Politiets Efterretningstjeneste (PET), som oplyser at man “ikke har nogle kommentarer til operative forhold”.
Borgmesteren i Nyborg Kommune, Kenneth Muhs (V), var overrasket over TV 2 Fyns opkald, om det formodede tidligere våbenlager.
- Det er ikke noget, jeg har fået nogen orientering om, men jeg antager, at det er noget, PET ville være orienteret om, hvis der har været en sag her i Nyborg.
Foruden våbenlageret i Danmark, formodes det, at Hamas også har haft våben liggende i Bulgarien og Polen.
Hundredevis vil tjene penge på sne
De søgte otte, men over 800 bød sig til, da DMI ville rekrutterer nye sneobservatører.
Opgaven går kort sagt ud på at måle sneen, når den er der, og så sende data ind til DMI. Derfra er det bare at hæve pengene.
- Vi havde slet ikke forventet den utrolig store søgning på hvervet som sneobservatør, så vi er både meget overraskede og glade, siger klimatolog Mikael Scharling i en pressemeddelelse.
Sidste hovednavn afsløret til fynsk festival
Når Olympen Live løber af stabelen næste år, så bliver det med den fynske popstjerne Andreas Odbjerg på scenen. Festivalen har netop afsløret kunstneren som sidste hovednavn for 2025. Festivalen finder sted i Ollerup på Sydfyn.
Udover Andreas Odbjerg kan man opleve Aqua, TV-2, Queen Machine, Pil og Prisma, skriver festivalen i en pressemeddelelse.
Olympen Live afholdes 23. august.