Knivoffer fik skåret mave op

Den 47-årige mand der gik amok på Psykiatrisk afdeling fredag formiddag skar maven op på den 34-årige mandlige læge. En kvindelig ansat fik perforeret bugvæggen.

Ifølge Fyns Politi blev den 47-årige mand tvangsindlagt torsdag på gule papirer (efter anmodning fra egen praktiserende læge red.).

Fredag kl. 9.45 skar han maven op på den 34-årige læge og stak en 34-årig sygeplejerske i ansigtet og på brystet. En 30-årig sygeplejerske fik perforeret bugvæggen. Alle tre befinder sig nu på skadestuen på OUH, oplyser lægefaglig direktør Anders Meinert Pedersen fra Psykiatrien i Region Syddanmark.

To indtrængningshold ankom sammen med en specialuddannet forhandler kl. 10.15, fordi den 47-årige har forskanset sig på en stue på afdelingen. Fyns Politi kan ikke sige, om den 47-årige stadig har kniven på sig.

De pårørende til de tre ansatte er underrettet.

Oversigt

    Oversigt