Pengene rullede ind på kontoen hos Jakob Schreiber og familien i Middelfart for et år siden. 

Renten var rekordlav, energipriserne stadig mere end tålelige, og arbejdsløsheden sjældent set lavere. 

I dag er situationen fuldstændig vendt på hovedet.

- Det, jeg er mest ked af, er, at vi ikke er lykkedes godt nok med at skærme børnene. Det gør ondt, når den mindste siger, at hun ikke vil holde fødselsdag for klassen, fordi hun er bange for, det bliver for dyrt, siger Jakob Schreiber.

Han er vel det, man kan kalde velstillet. 

Et godt betalt job som leder i et bil-importfirma, konen er friskolelærer på højeste løntrin. Et 200 kvadratmeter stort hus i Middelfarts attraktive Ø-kvarter.

Men nu mærker han også for alvor inflationen - og ligesom alle andre - især på energiregningen. 

- Vi er jo der, hvor vi har ringet til banken og sagt: "Kan vi lægge om, så vi kan begynde at æde af friværdien?" Det er ikke, fordi, vi har gjort det endnu. Indtil videre er det mest for, at jeg kan sove om natten. Men jeg tror, vi får brug for det på sigt. Hvis ikke priserne falder, får vi en gasregning på over 50.000 igen til næste år. Og hvor skal jeg lige finde dem?

Fynske bankdirektører advarer

Og noget tyder på, at Jakob Schreiber og familien i Middelfart ikke er de eneste, der forbereder sig på økonomiske vanskeligheder det kommende år.

Flere fynske bankdirektører lufter nu deres bekymring for de kommende måneder.

- Det kommer helt klart til at gøre ondt. Jeg tror ikke, vi for alvor har set konsekvenserne af inflationen endnu, fordi mange havde en opsparing efter corona. Men opsparingerne er ved at være brugt nu. Og så er det altså ikke sjovt for en familie pludselig at skulle ud og finde 5.000 kroner ekstra om måneden, siger Ivan Sløk, der er direktør i Totalbanken.

Samme melding kommer fra Nordfyns Bank. Her ruster banken sig til et større antal henvendelser fra kunder i problemer i takt med, at terminen 1. januar rykker nærmere.

- Vi følger jo vores kunders økonomi dag for dag, og vi kan se, at det bliver værre og værre, siger direktør Holger Bruun.

Derfor bliver alle bankens rådgivere i disse uger klædt ekstra grundigt på, så de ved, hvad de kan tilbyde de nødlidende kunder. 

- Det kan være, der er brug for et ekstra lån, en forhøjelse af kassekreditten, eller vi skal udsætte ydelserne på eksisterende lån i en periode. Vi vil gerne hjælpe familier med en ellers sund økonomi igennem den her svære tid, så vi ikke risikerer, at de bliver tvunget til at sælge huset med risiko for unødigt tab, siger Holger Bruun.

Direktør frygter arbejdsløshed

I Totalbanken frygter Ivan Sløk arbejdsløshed.

- Det er helt tydeligt for os, at telefonen ringer mindre. Husbyggerierne er gået i stå, og hvis ikke det allerede har ramt byggebranchen, så gør det snart. Det værste, der kan ske er, at arbejdsløsheden stiger markant. For det er jo virkelig slemt at miste sit arbejde midt i en inflation som nu. Så har man virkelig et problem, siger Ivan Sløk.

I Middelfart Sparekasse ser de ligeledes med spænding frem mod årsskiftet.

Årets sidste el- og varmeregninger vil for nogles vedkommende tømme budgetkontoen kort før årets sidste termin falder.

Og for at gøre ondt værre, er det også her, boligejere med flexlån, får ny rente. 

- Boligejere med flexlån ser jo ind i rentestigninger på op til 2,5-3 procent. En væsentlig stigning. Derfor har vi sendt brev ud til alle vores kunder, som står over for rentetilpasning, og bedt dem genbesøge deres budgetkonto og sørge for at polstre den i tide, så de har råd til at betale deres regninger, siger Bjarne Jakobsen, der er kommunikationsdirektør i Middelfart Sparekasse.

Bankens egen økonomi er Totalbankens Ivan Sløk ikke nervøs for endnu.

- Vi skal nok håndtere det. Men jeg er noget bekymret for de enkelte familier, for de kommer til at give afkald på noget for at få økonomien til at hænge sammen. 

Dyster rapport: Flere arbejdsløse

De fynske bankdirektørers bekymringer kommer i kølvandet på en dyster rapport fra Det Økonomiske Råd. 

Rapporten spår blandt andet, at beskæftigelsen vil falde med op mod 100.000 personer frem mod slutningen af 2023. 

Men selvom flere danskere kommer i klemme, understreger rapporten også vigtigheden af ikke at skubbe unødigt til den buldrende inflation med hjælpepakker.

Trods udsigt til flere ledige erklærer blandt andre DI sig enig i den betragtning:  

- Der er et forståeligt ønske om at hjælpe danskere, der bliver hårdt ramt af den stigende inflation. Men det er meget vigtigt, at disse tiltag ikke i selv forværrer situationen, siger Emil Fannikke Kiær, politisk direktør i DI i en pressemeddelelse.

Håber på økonomisk hjælp

Det er ikke, fordi familien i Middelfart er ved at gå fra hus og hjem. Alligevel ville en håndsrækning være kærkommen, mener Jakob Schreiber.

- Nej, vi skal jo nok klare den. Men vi er begyndt at holde på pengene. Vi kommer nok ikke på ferie i år. Vi går også efter de gule mærker i Netto og Rema nu. Og de store projekter på huset venter vi nok også med. Det er nok egentligt det, der bekymrer mig mest. Når vi holder på pengene, så trækker det spor i samfundet omkring os. 

Han forestiller sig en sænkning af momsen på udvalgte varer og ydelser, eksempelvis el og gas. 

Selvom der er fare for at skubbe til inflationen, hvis staten hjælper for meget, så kan den situation hurtigt komme, hvor de kan blive nødvendige alligevel, mener Nordfyns Banks direktør Holger Bruun.

- Hvis folk ikke kan få næsen op over vandet og få luft, så bliver man jo nødt til at gøre noget, siger han.

De politiske partier er ikke helt enige om, hvor bredt hjælpen skal ramme. Søndag i sidste uge blev der netop debateret energipriser og hjælpepakker, da TV 2 Fyn afholdt valgdebat. Energidebatten er i anden del af valgtræffet.