Lindøs sidste fregat kan blive til salg
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Hvis Danmark får en rød regering efter det kommende valg, kan en af Lindøs sidste nybygninger, fregatten Niels Juel, blive sat til salg.
Socialdemokraterne og SF har nemlig planer om at skære ned på forsvaret som led i deres spareplan, Fair Løsning 2020, skriver Jyllands-Posten.
SFs forsvarsordfører Holger K. Nielsen ser et salg af fregatten som en oplagt mulighed.
- Selvom søværnet er vigtigt, er fregatterne et område, hvor godt kunne spare nogle penge, siger Holger K. Nielsen til Jyllands-Posten.
Fair Løsning 2020 indebærer besparelser på forsvaret på to miliarder kroner om året fra 2015.
Fregatten Niels Juel er færdigbygget på Lindø i 2012.