Lørdag passerer en mindre højtryksryg landet fra vest og giver en overgang tørt vejr med en del sol de fleste steder.
Allerede fra morgenstunden vil der være muligheder for solskin, efterhånden som solen står op. Der vil dog være risiko for enkelte byger af sne eller slud.
Ud på eftermiddagen holder det mest tørt, inden det efterhånden går over i mere skyet vejr. Temperaturen når op mellem frysepunktet og fire graders varme med en let til frisk vind fra vest og sydvest.