- Det føles godt. Jeg er glad.
Sådan siger fynboen Martin Wittrup Enggaard, der sidste år stillede et borgerforslag, der skal give politiet mulighed for at benytte sig af genetisk slægtsforskning.
Borgerforslaget blev tirsdag stemt igennem i Folketinget, som betyder, at politikerne nu kan begynde at arbejde på, hvordan forslaget kan udmøntes som egentlig lovgivning.
Martin Wittrup Enggaard arbejder som drabsefterforsker ved Københavns Politi, men han har stillet forslaget som privatperson.
Han er glad for, at et flertal i Folketinget er enige med ham i, at DNA sammen med slægtsforskning kan være en hjælp til at opklare alvorlige forbrydelser, men så heller ikke mere.
- Som jeg også har sagt tidligere, er jeg ikke forløst. Det handler jo ikke om mig, og det er ikke noget, der giver mig noget. Det handler om sagerne, og det har det altid gjort. Derfor kommer forløsningen også først, når vi sidder og arbejder med det i praksis, siger Martin Wittrup Enggaard.
Stenkast ligger i baghovedet
Torben Radoor blev offer for et stenkast tilbage i julen 2017 på Fynske Motorvej. En oplevelse, der ikke har givet fysiske ar, men som ikke desto mindre har sat sine tydelige spor i ham.
I 2016 blev en tysk kvinde dræbt på Fynske Motorvej, da der netop blev kastet en 30 kilo tung sten. Den sag er fortsat uopklaret, men med hjælp fra genitisk slægtsforskning kan der muligvis være flere muligheder for en opklaring.
- Jeg tænker stadig på det om aftenen, når jeg kører i mørket på motorvejene. Når jeg kører under en motorvejsbro ligger episoden fra julen 2017 i baghovedet på mig, men ellers er det kommet på afstand, fortæller han.
Derfor er han også stor tilhænger af forslaget.
- Det er et fremragende forslag. Hvis det er et værktøj, som kan gøre, at man finder frem til gerningsmanden eller gerningsmændene, har jeg ingen betænkeligheder. Selvfølgelig skal man kun tage det i anvendelse i grove sager, men stenkastersagen var så grov, at jeg ligeså godt kunne være blevet slået ihjel, siger Torben Radoor.
Retsordførere om afstemningen
Mai Mercado, der er konservativ retsordfører, er glad for, at forslaget om genetisk slægtsforskning er blevet vedtaget.
- Det er et redskab, der kan hjælpe med at opklare både nye og henlagte forbrydelser, siger Mai Mercado.
- At vi ikke har det her værktøj allerede, er en gåde for mig, siger hun med henvisning til en sag fra USA, hvor den amerikanske kriminaltekniker, Paul Holes, var en af efterforskerne bag opklaringen af en sag, hvor en mand begik 13 drab og omkring 50 voldtægter.
Holes har udtalt, at der ikke var nogen chance for, at de havde fanget gerningsmanden uden genetisk slægtsforskning.
Mai Mercado er heller ikke bange for, at det giver politiet øget mulighed for at overvåge borgerne, sådan som IT-Politisk Forening, der modarbejder overvågning i Danmark, frygter.
- Det her er en måde, hvorpå man hurtigt kan få afgjort, om der er en genetisk tråd, der kan føre til opklaringen af en forbrydelse. Og så vil det her redskab selvfølgelig skulle bruges med en retskendelse, siger hun.
Også socialdemokraternes fynske retsordfører, Bjørn Brandenborg, er glad for, at der er politisk flertal for Martin Wittrup Enggaards borgerforslag.
- Det er jo et forslag, som jeg har haft lejlighed til at tale med Martin (Wittrup Enggaard, red.) om for lang tid siden. Jeg synes, det er rigtig godt, for vi er optaget af, at politiet har de redskaber, de skal have for at opklare forbrydeler. Og hvis genetisk slægtsforskning kan være med til opklare forbrydelser fra fortiden og forhindre fremtidige, så skal politiet selvfølgelig have det redskab, siger Bjørn Brandenborg.
Ligesom Mai Mercado frygter Bjørn Brandenborg ikke, at genetisk slægtsforskning bliver endnu et skridt på vejen mod et big brother-samfund med politiet som altseende vagthund.
- Det er jeg overhovedet ikke bange for. Det er et enormt gennemarbejdet forslag, som er udarbejdet af drabsefterforskere. Og man har erfaring fra andre lande, for eksempel USA, der allerede bruger slægtsforskning. Det her betyder ikke, at politiet får adgang til folks DNA. Det betyder, at man med en retskendelse kan bruge slægtsforskning som et led i et opklaringsarbejde, siger Bjørn Brandenborg og tilføjer.
- Og det kan sagtens have en præventiv effekt i fremtiden, hvis det bliver sværere at skjule forbrydelser.
Hvordan fungerer genetisk slægtsefterforskning?
Det kan lyde kompliceret, hvordan slægtsforskning og DNA kan lede frem til potentielle forbydere.
I Martin Wittrups Enggaards borgerforslag er metoden beskrevet således:
Hvis politiet har en dna-profil fra gerningspersonen, som ikke kan identificeres via politiets traditionelle dna-register, kan man med en slægtssøgning få et bud på en række slægtninge til vedkommende.
Herfra kan man så udarbejde et stamtræ med hjælp fra kirkebøger, personregistre og lignende. På et tidspunkt vil man ramme de fælles forfædre, som også vil være forfædre til gerningspersonen. Arbejdet består herefter i at udfylde stamtræet fra de fælles forfædre og frem til nutiden..
Og Martin Wittrup Enggaard har en helt klar holdning til, hvad genetisk slægtsforskning kommer til at betyde, den dag man kan benytte metoden hos politiet.
- Det kommer til at ændre den måde, vi efterforsker på. Det er et nybrud, hvis vi kan identificere DNA-profiler, som hidtil ikke har kunnet identificeres i politiets DNA-profilregister. Hvis får det her indført, så er det en milepæl i dansk kriminalteknisk historie, siger han.
Fyns Politi har tidligere tilkendegivet, at genetisk slægtsforskning vil være relevant at tage i brug i uopklarede sager som for eksempel stenkastersagen fra 2017.