Mere overvågning i Odense

Fra 1. juli er det lovligt for kommuner at foretage tv-overvågning på offentlige veje. Og det ser man frem til i Odense Kommune.

Her har man for eksempel brugt overvågningsbilleder til at finde frem til gerningsmanden i Tusindårsskoven.

Og det er en positiv borgmester, der ser frem til at sætte flere kameraer op

- Det er et godt værktøj, når det sker i samarbejde med politiet, siger Borgmester Anker Boye.

Politiet og kommunen kan i samarbejde sætte kameraer op, hvis det kan fremme sikkerheden.

Hos politiet er man ikke i tvivl om, at overvågningsbilleder er gode for efterforskningen, men om det virker præventivt mod kriminalitet, vides ikke.

- Det er der lavet mange undersøgelser på, men vi mangler dokumentation på om det egentlig afskrækker kriminelle, siger John Jacobsen, chefpolitiinspektør, Fyns Politi.

Oversigt

    Oversigt