Millioner til forskning i kræft

Professor og overlæge Vibeke Rasch fra SDU og OUH har fået ni millioner kroner til forskning i at forebygge livmoderhalskræft hos kvinder i Tanzania.

Vibeke Rasch har længe forsket i at afhjælpe kønssygdomme og gynækologiske lidelser hos kvinder i især Tanzania.

Nu har hun sammen med Ocean Road Cancer Institute, et universitetshospital i Tanzania og Kræftens Bekæmpelse fået en bevilling på ni millioner kroner fra Danidas Forskningspulje,

Pengene skal gå til at målrette vacciner og forbedring af opfølgning og behandling af kvinder med risiko for at få livmoderhalskræft.

- Kvinder i Afrika får ikke samme type virus, som vi vaccinerer imod herhjemme. Derfor er det vigtigt at finde frem til, hvilke typer virus, vi bør vaccinere imod, siger Vibeke Rasch.

Oversigt

    Oversigt