Roberto Minczuk optræder i Odense lørdag, men det sker under protest fra musikerne i Odense Symfoniorkester, som han skal dirigere, skriver Politiken.
Roberto Minczuk har skabt kaos omkring The Brazilian Symphony Orchestra ved at forlange, at orkesteret skal konkurrere om deres egne stillinger.
Halvdelen af musikere endte med at blive fyret, fordi de ikke ville acceptere det.
Protester verden over
Roberto Minczuks mål var at få højnet standarden i orkesteret. Men metoden har udløst protester verden over.
I Odense gennemføres koncerten, der er del af årets Carl Nielsen Festival, fordi der nu engang er underskrevet en kontrakt med dirigenten.
Fastholder koncert
Odense Symfoniorkester har på grund af den megen virak, valg at offentligere følgende på deres hjemmeside:
I forbindelse med engagement af den brasilianske dirigent Roberto Minczuk udtaler musikchef Finn Schumacker:
- Visse medier har sået tvivl om gennemførelsen af koncerten med Roberto Minczuk, og der er derfor behov for at fastslå, at Odense Symfoniorkesters ledelse og dets musikere er enige om at overholde indgåede kontrakter og aftaler. Den planlagte koncert på lørdag 4. juni med Odense Symfoniorkester under Minczuks ledelse vil således finde sted som planlagt.
YouTube-video fra Theatro Municipal i Rio de Janeiro