Store termoruder, sortglaserede tage og tilfældige og klodsede tilbygninger. Eksemplerne hober sig op på næsten alle fynske villaveje, hvor murermestervillaen er meget udbredt.
Murermestervillaens historie går tilbage til 1915, hvor arkitekter satte sig i spidsen for bevægelsen "bedre byggeskik" i protest mod dårlig byggestil og manglende kvalitet. De næste årtier blev murermestervillaen det mest populære hus, og i dag er murermestervillaen den mest eftertragtede hustype efter parcelhuset.
Manglende historisk kendskab
Men siden 70erne er det gået tilbage for murermestervillaen. Byggemarkeder og manglende kendskab til principperne bag murermestervillaen har gjort, at mange murermestervillaer i dag er blevet mishandlet.
- Når man står i sit lokale byggemarked og skal vælge materialer, er der ofte uoverskueligt mange valgmuligheder. Samtidigt er det de færreste, der har en detaljeret viden om Bedre Byggeskik-bevægelsens forskrifter. Det har betydet en voldsom forringelse af mange af disse smukke huse, der i dag renoveres og istandsættes uden hensyn til den fornemme bygningskultur, de repræsenterer. Husene er gemt under kolossale tage, uheldige om- og tilbygninger og ikke mindst nye utilpassede vinduer. Og det er ærgerligt, når disse huse netop blev bygget ud fra en filosofi om at højne dansk bygningskultur, siger Birthe Iuel, Præsident for Bygningskultur Danmark.
Ny bog
Derfor vil Birthe Iuel nu genskabe kendskabet til "Bedre Byggeskik" for at bevare den danske murermestervilla i den ånd de blev bygget.
Folkene bag Bedre Byggeskik-bevægelsen var så ihærdige, at de udgav Bedre Byggeskik Årshæfter hvert eneste år fra 1918 til 1947. Med inspiration fra disse hæfter har Bygningskultur Danmark udgivet guiden "Bevaringsguide for Bedre Byggeskik-huse", der kan anvendes ved renovering og istandsættelse af Bedre Byggeskik-huse og, mere generelt, af fredede og bevaringsværdige huse i øvrigt.
Se video om Bedre Byggeskik fra Holbæk