Nicki Pedersen måtte søndag morgen få hjælp af en polsk landsholdslæge, skriver Fyens.dk.
- På et tidspunkt fik jeg højre fod i klemme mellem belægningen og barrieren. Det gav ligesom et ryk i cyklen og et træk i foden, men heldigvis kunne jeg holde mig i sadlen, fortæller Nicki Pedersen til Fyens.dk.
Den fynske stjerne mærkede smerter i foden, men formåede stadig at køre sig til en sejr i lørdagens semifinale i VM-grand prixet i Leszno.