Nikolai og Alberte jubler over færre eksamener til sommer
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Eleverne i folkeskoler og på videregående uddannelser skal til færre eksamener til sommer. Det glæder eleverne, som har frygtet om de kunne bestå efter fjernundervisning.
"Det er megafedt".
"Det giver ro i maven".
"Jeg kan føle mig mere tryg".
Det er bare nogle af de ord, som gymnasieeleverne Nikolai Leerberg og Alberte Lennert bruger til at beskrive beslutningen om at aflyse en del af sommerens eksamener.
- Det er megafedt, fordi vi får muligheden for at kunne fokusere på de her enkelte eksamener i stedet for at skulle saste på, at vi når i mål med alle ni eksamener, siger 19-årige Alberte Lennert, der går i 3.g på Odense Tekniske Gymnsaium.
Fredag besluttede et bredt flertal i Folketinget, at elever i folkeskolen og på de videregående uddannelser skal op til færre eksamener til sommer - ligesom pensum til mundtlige eksamener også skæres ned. Det sker, fordi eleverne i dette skoleår har været hjemsendt og haft fjernundervisning i store dele af tiden på grund af coronasmitten.
- Det er en rigtig fin beslutning. Det gør, at jeg kan hvile lidt mere i mine eksamaner og føle mig mere tryg i at vide, at jeg kun skal op til halvdelen. Det gør måske også, at jeg kan fokusere lidt mere på min skole i forhold til pensum, forklarer Nikolai Leerberg, der bor i Odense og går på HTX.
Bag aftalen står Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige og Liberal Alliance. Kun Alternativet er ikke med i aftalen.
Selvom der altså er færre eksamer til sommer, så er det vigtigt, at der trods alt stadig er en afgangseksamen, så eleverne kan træne den del.
- Den eksamen, vi lader de unge komme op i i år, skal selvfølgelig afspejle, at det har været et anderledes år. Det vil sige, at de unge får altså standspunktskarakterer i mange af fagene, men i nogle af fagene er det også vigtigt, at de får den eksamenstræning, som følger med det at skulle op til afgangsprøverne, og som man jo skal bruge senere, siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosnekrants-Theil (S).
HER ER HOVEDPUNKTERNE I AFTALEN
Grundskolen:
- 9. klasse skal til fire prøver: dansk (mundtlig og skriftlig), engelsk (mundtlig), og matematik (skriftlig).
- 10. klasse skal til fire prøver: dansk (mundtlig og skriftlig) og matematik (mundtlig og skriftlig).
- I forbindelse med spørgsmålene til de mundtlige eksamener bliver det muligt at se bort fra nogle dele af undervisningen, der er foregået som nødundervisning, mens eleverne har været hjemsendt.
- Lærernes frist for at afgive de afsluttende standpunktskarakterer bliver udskudt til midt i juni for at mindske det faglige efterslæb.
De gymnasiale uddannelser:
- Eleverne i 1.g og 2.g skal til én prøve, mens eleverne i 2.g skal til én mundtlig prøve.
- Eleverne i 3.g skal til fire prøver, som er dansk (skriftlig) samt to mundtlige prøver. Derudover skal eleverne mundtligt forsvare deres SRP/SOP (Studieretningsprojektet/Studieområdet, red.).
- Eleverne på 1.hf skal til to mundtlige prøver, mens eleverne på 2.hf skal til tre mundtlige prøver og en prøve i skriftlig dansk.
- Lige som i grundskolen er der mulighed for at se bort fra undervisning, der er foregået som nødundervisning, i udarbejdelsen af mundtlige eksamensspørgsmål.
- Ligeledes bliver det muligt at vente med at afgive de afsluttende standpunktskarakterer til eleverne frem til midt i juni.
Erhvervs- og voksenuddannelser og forberedende tilbud:
- På erhvervsuddannelserne bliver afsluttende prøver, for eksempel grundforløbsprøver og svendeprøver, afholdt løbende fra 1. marts til og med 31. juli.
- Det samme er tilfældet på AMU (arbejdsmarkedsuddannelser, red.), mens nogle prøver i dansk og matematik afholdes i FVU (forberedende voksenundervisning).
- Alle prøver på FGU (forberedende grunduddannelse, red.) aflyses. I stedet bliver der givet en standpunktsbedømmelse i forlængelse af en individuel evalueringssamtale.
Uvisheden er væk
I lang tid har gymnasielever råbt op med deres bekymring for sommerens eksamener. De har været utrygge ved tanken om, at de skulle op i fuldt pensum til det normale antal eksamener.
TV 2 Fyns ungdomsredaktion, Bemærk, spurgte 1.700 unge på Fyn, og undersøgelsen viste, at otte ud af ti var bekymrede for, at de lærte nok i onlineundervisningen til at bestå eksamenerne.
Alberte Lennert var én af de mange unge, der var nervøse for eksamerne. Men hun er nu lettet over at vide, hvad der skal ske.
- Vi har jo bare gået med den her uvished om, hvad der egentlig kom til at foregå til sommer. Men nu ved vi jo så, at vi skal op i de her fire eksamener, siger Alberte Lennert.
Også Nikolai Leerberg jubler over, at bekymringerne nu kan skubbes til side.
- Det er rigtig lækkert, at vi ikke skal gå og bekymre os så meget, og at vi ligesom kan slappe lidt mere af i forhold til 3.g og få en god afslutning på det hele, fortæller Nikolai Leerberg.
For de aflyste prøver bliver elevernes standpunktskarakterer istedet ophøjet til prøvekarakterer.
Hamas havde underjordisk våbenlager ved Nyborg
Terrorbevægelsen Hamas havde et underjordisk våbenlager nær Nyborg. Det oplyser
Ines Peterson fra pressetjenesten for forbundsanklageren i Tyskland til TV 2 Fyn.
- Vi kan ikke afsløre den nøjagtige placering, men vi ved, at depotet mindst har indeholdt ét håndvåben, som blev bragt til Tyskland. Vi antager, depotet er blevet nedlagt for omtrent to år siden og ikke længere eksisterer, oplyser forbundsanklageren.
Tirsdag kom det frem, at forbundsanklageren mener, at Hamas har haft flere underjordiske våbenlagre i Europa. Det fremgik af et anklageskrift. I sagen er fire formodede medlemmer af terrorbevægelsen tiltalt.
Ville angribe jøder
Forbundsanklageren mener, at Hamas “for lang tid siden” etablerede våbendepoterne, og at de skulle bruges til at angribe jødiske institutioner i Europa.
Bag våbenlagrene stod en række såkaldte udenlandske operatører, som ifølge forbundsanklageren dækker over personer med opholdstilladelse i Europa.
Operatørerne blev ifølge anklageskriftet aktiveret i forbindelse med forberedelserne til terrorangrebet mod Israel den 7. oktober 2023, men hvordan aktiveringen foregik er uklart.
Fyns Politi vil ikke kommentere oplysningerne fra den tyske forbundsanklager og henviser til Politiets Efterretningstjeneste (PET), som oplyser at man “ikke har nogle kommentarer til operative forhold”.
Borgmesteren i Nyborg Kommune, Kenneth Muhs (V), var overrasket over TV 2 Fyns opkald, om det formodede tidligere våbenlager.
- Det er ikke noget, jeg har fået nogen orientering om, men jeg antager, at det er noget, PET ville være orienteret om, hvis der har været en sag her i Nyborg.
Foruden våbenlageret i Danmark, formodes det, at Hamas også har haft våben liggende i Bulgarien og Polen.
Arbejdstilsynet besøgte biogas-byggeri inden ulykke - fandt ingen problemer
Da der tirsdag skete en voldsom ulykke, som kostede tre mennesker livet, på Flemløse Biogas, var byggetilladelsen på plads. Men den blev først givet 8. oktober mens byggeriet havde været i gang siden foråret.
I perioden har Arbejdstilsynet været på byggepladsen to gange, og det fandt ikke anledning til at give anmærkninger.
Trods den manglende byggetilladelse har Flemløse Biogas haft anmeldt et byggeri i følge Arbejdstilsynet, som har betydet, at Arbejdstilsynet har været på byggepladsen ad to omgange i perioden, inden ulykken indtraf tirsdag. Begge besøg var uden anmærkninger, har TV 2 Fyn fået oplyst.
Tilladelse på bagkant
Det er dog stadig problematisk at byggeriet er begyndt uden en tilladelse, siger advokat og direktør hos Knudsgaard Advokater, Mads Knudsgaard, der har speciale i entreprise- og byggeret.
- Det, der er problemet, er, at der er andre myndigheder, der måske ikke kommer i spil. Eksempelvis Arbejdstilsynet eller andre miljømæssige forhold bliver ikke bragt på banen, fordi man simpelthen ikke kender sagen, før der er indsendt en byggeansøgning.
I dette tilfælde har Arbejdstilsynet dog været vidende om at et byggeri fandt sted på grund af virksomhedens egen anmeldelse.
Byggetilladelse bidrager til sikkerhed
Når der gives en byggetilladelse til et byggeri, følger der ofte en række vilkår med, som skal være opfyldt for den pågældende byggeplads. Det kan dreje sig om arbejdstid og sikkerhed, lyder det fra Mads Knudsgaard.
- Man ved jo strengt taget ikke, om det er et lovligt byggeri, og om der potentielt er farligt på byggepladsen. Er der nogle ting, der gør, at man ikke må fortsætte på den her måde. Og det skal jo afgøres fra sag til sag fra kommunens side(Når der gives byggetilladelse, red.).
Efter dødsulykke: Kollapset tank blev bygget uden tilladelse
Byggetilladelsen fik Flemløse Biogas først den 8. oktober i år. Året forinden havde Flemløse Biogas søgt om dispensation til at bygge reaktortanken i 18 meters højde i stedet for de 15 meter, lokalplanen foreskrev. En dispensation man fik.
Byggeriet foregik altså uden tilladelse, og i en mailkorrespondance den 16. april i år gjorde Assens Kommunes Miljøafdeling opmærksom på, at man skulle søge byggetilladelse til det byggeri, biogasanlægget allerede havde påbegyndt i marts måned.
Her gør Miljøafdelingen også opmærksom på, at der skal søges byggetilladelse til en teknikhal, som allerede er opført.
Det fremgår af en aktindsigt, som TV 2 Fyn har gennemlæst.
Gjort lovligt senere
Først den 19. juni søgte Nordic Green Engineering fra Silkeborg på vegne af Flemløse Biogas om byggetilladelse til tanken, og den 8. oktober meddelte Assens Kommune en lovliggørelse – ikke alene af tanken – men også af gyllenedkøling, pumpehus og varmevekslerhus.
- Ethvert byggeri, der kræver en byggetilladelse, skal have en byggetilladelse inden det går i gang. Det er hævet over en hver tvivl, siger Martin Albertsen, der er direktør i By, Land og Kultur i Assens Kommune.
- Vi kan enten bede om, at det bliver revet ned, eller vi kan bede om en juridisk lovliggørelse. Vi har en forpligtelse til at vælge den mindst indgribende. Vi vurderede, at man her ville opnå en byggetilladelse.
Oplysningerne bekræftes af nabo Karin Jensen og hendes mand, der fra adressen Langgade 15 har direkte udsyn til anlægget.
- Min mand og jeg er enige om, at byggeriet startede allerede i marts. Det fremgår jo også af aktindsigten fra Assens Kommune, siger Karin Jensen.
Satellitbilleder fra Miljøstyrelsen taget i sommeren 2024, hvor byggeriet er i fuld gang og synligt fra luften. Altså længe før byggeriet blev lovliggjort.
Miljøministeriet - https://miljoegis.mim.dk/
Flemløse Biogas sommer 2022Miljøministeriet - https://miljoegis.mim.dk/
Flemløse Biogas sommer 2024 - opførelsen afHelt forkert at bygge uden tilladelse
Mads Knudsgaard, advokat og direktør i Knudsgaard advokater, der har speciale i entreprise- og byggeret kalder det helt forkert at bygge inden, der ligger en tilladelse.
- Det er i strid med den byggeretlige lovgivning at begynde byggeri inden tilladelsen foreligger, siger Mads Knudsgaard.
Samtidig peger han dog på, at det ofte er set før, at der bliver tilgivet frem for tilladt, når det gælder byggesager i kommunerne.
- Det er ikke usædvanligt at få en lovliggørelse, fordi man ”glemmer” at ansøge om byggetilladelse. Nogle gange skal man rose kommunen for at være samarbejdsvillige.
Et af de spørgsmål, der fortsat mangler at blive besvaret efter ulykken er, om sikkerheden på arbejdspladsen har været i orden – og om Arbejdstilsynet har været vidende om det store byggeri på biogasanlægget. Noget som Mads Knudsgaard vurderer usandsynligt.
- De (Arbejdstilsynet, red.) har helt sikkert ikke vidst det, før der har ligget en ansøgning om byggeriet. Det kan være bagsiden ved, at kommunen vil være flinke, så er der information, der kan gå tabt til diverse myndigheder.
Det er ikke lykkedes TV 2 Fyn at få en kommentar fra Kurt Brusgård Poulsen, der er direktør i Flemløse Biogas.
Kommunen gjorde i april selv opmærksom på, at Flemløse Biogas skulle ansøge om byggetilladelsen, når nu det allerede var i gang med opførelsen.
- Man prøver langt hen ad vejen at være en god samarbejdspartner som kommune, man prøver at få tingene til at lykkes i stedet for at bremse projekterne, siger Mads Knudsgaard.
Udover tre omkomne, kom seks personer alvorligt til skade.
Politiet forlader snart Flemløse - men efterforskningen fortsætter
Beredskabet er færdige med indsatsen i forbindelse med arbejdsulykken i Flemløse. Det skriver Fyns Politi, som selv fortsat vil være på stedet i løbet af fredag eftermiddag.
Når Fyns Politi er helt færdige med undersøgelserne, bliver afspærringen ophævet.
Fyns Politi fortsætter nu efterforskningen af arbejdsulykken i samarbejde med relevante myndigheder, skriver det.
Hundredevis vil tjene penge på sne
De søgte otte, men over 800 bød sig til, da DMI ville rekrutterer nye sneobservatører.
Opgaven går kort sagt ud på at måle sneen, når den er der, og så sende data ind til DMI. Derfra er det bare at hæve pengene.
- Vi havde slet ikke forventet den utrolig store søgning på hvervet som sneobservatør, så vi er både meget overraskede og glade, siger klimatolog Mikael Scharling i en pressemeddelelse.
Sidste hovednavn afsløret til fynsk festival
Når Olympen Live løber af stabelen næste år, så bliver det med den fynske popstjerne Andreas Odbjerg på scenen. Festivalen har netop afsløret kunstneren som sidste hovednavn for 2025. Festivalen finder sted i Ollerup på Sydfyn.
Udover Andreas Odbjerg kan man opleve Aqua, TV-2, Queen Machine, Pil og Prisma, skriver festivalen i en pressemeddelelse.
Olympen Live afholdes 23. august.
Louise har indpakket 528 gaver – og der er en helt særlig årsag
ADD, ængstelig personlighedsforstyrrelse og angst.
Louise Rasmussen fra Faaborg lider af flere psykiatriske diagnoser, og de mørke måneder plejer at være de allersværeste at komme igennem.
I år har hun dog fundet et lyspunkt. På eget initiativ har hun lavet pakkekalendere til børn fra økonomisk pressede familier.
- Jeg føler mig lidt mere som andre mennesker. At jeg også kan byde ind med noget, selvom jeg har mine diagnoser at kæmpe med, siger den 38-årige førtidspensionist.
528 små kalendergaver giver hun videre til udsatte børn – men faktisk lå det slet ikke i kortene.
Vil give særlig følelse videre
Louise Rasmussen elsker jul, men bryder sig egentlig slet ikke om gaveindpakning. Alligevel opstod ideen, da hun sad og lagde sidste hånd på årets pakkekalendere til sine egne døtre.
Hun følte sig privilegeret over at have muligheden. For på Facebook havde hun set flere opslag fra folk, der søgte hjælp til decembers mange udgifter.
- Så tænkte jeg: ”Det vil jeg gerne hjælpe med”. Både for børnenes skyld og for forældrenes. For det kan altså noget at se ens børn sidde spændte i nattøj og åbne gaver. Det er en skøn følelse, smiler Louise Rasmussen.
Greb om sig
I starten var Louise Rasmussens mål at lave pakkekalendere til to børn ud over sine egne.
Men da familien og andre fra lokalområdet hørte om hendes initiativ, voksede projektet hurtigt
I sidste uge kunne hun aflevere 22 pakkekalendere á 24 gaver til den frivillige forening Faaborg Restvarer, der året rundt uddeler mad og tøj til udsatte familier.
- Jeg håber at kunne inspirere andre til at gøre noget lignende – måske særligt dem, der kæmper med de samme udfordringer som mig, siger Louise Rasmussen.
Julehjælp slår rekord
Hos den sociale hjælpeorganisation Blå Kors melder de igen i år om rekordmange ansøgninger om julehjælp.
I år har 2.074 fynske familier ansøgt om hjælp til julemad og gaver.
Sidste år søgte 1.846 fynske familier om samme hjælp.
Kilder: Blå Kors Danmark og Ritzau
Taget på kollapset silo var et "pionerprojekt"
Tre personer er omkommet i forbindelse med en arbejdsulykke på Flemløse Biogasanlæg, hvor de arbejdede på en tagkonstruktion på en nyopført silo.
Og det var en helt særlig tagkonstruktion, som der var ved at blive opført, skriver mediet BuildingTech. Et såkaldt “pionerprojekt”, der er udarbejdet af en af Tysklands største biogasproducenter, af Envitec Biogas AG.
Ifølge virksomheden skulle siloen forsynes med et flat tag, der er i stand til at bære sig selv, og derfor ikke har burg for understøtninger. Hvorfor taget kollapsede er dog endnu usikkert.
I alt 10 personer var på taget, da det kollapsede. Seks af dem er kommet alvorligt til skade, mens en er sluppet uskadt.