Nye tider for FynBus
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Fra søndag 16. november får fire busruter nye køreplaner. Det sker for at opfylde ønsker fra kunder og chauffører, og for at sikre, at busserne kører mere præcist.
Det er køreplanerne på rute 81-83, 110-112, 161-162 og 920, der nu er ændret.
Oversigt over ændringerne
Rute 81-83: Fraugde - OBC - Skibhusene
Afgangen fra Bågøgade kl. 07.58 kører nu kl. 07.53 af hensyn til elever på privatskolerne i Odense samt IC-tog mod København
Afgangene fra Fraugde kl. 16.20 og 16.48 er flyttet til kl. 16.35 og 17.05, så der er bedre skiftemuligheder fra IC-tog fra København og til bus mod Skibhusene
Vi har justeret på tiderne for at gøre køreplanen mere præcis
Rute 110-112: Odense - Skt. Klemens/Faaborg/Assens
Af hensyn til elever på Skt. Knuds Gymnasium er afgangene fra OBC kl. 14.25 og 14.55 ændret til 14.43 og 15.13
Afgangene i retning mod Odense er rykket tilsvarende - Afgangen fra Assens kl. 13.00 kører nu kl. 13.18. Afgangen fra Faaborg kl. 13.25 kører nu kl. 13.43
Vi har justeret på tiderne ud af Odense om eftermiddagen, så busserne skulle blive mere præcise
Rute 161-162: Odense - Ørbæk - Svendborg
Af hensyn til elever på Tornbjerg Gymnasium er afgangen fra Svendborg kl. 07.01 rykket 5 min. til kl. 06.56, så den ankommer på OBC kl. 08.26
Afgangen tilbage fra Odense er derfor også rykket til kl. 08.30
Rute 920: Kerteminde - Nyborg - Ringe - Faaborg
Ruten får ny køreplan, der minder om den fra før 29. juni. Det giver en bedre tilpasning til tog i Ringe og Nyborg, og opfylder en række ønsker.
I Ringe er de to først morgenture fra Nyborg tilpasset toget mod Odense og til dels mod Svendborg.I Nyborg er ankomst og afgange tilpasset IC-toget til/fra København, da det er der pendlerstrømmen peger hen. Der er fast minuttal på stort set alle afgange både formiddag, eftermiddag og aften
Der er igen afgang fra Nyborg kl. 07.12 mod Ørbæk/Ringe med ankomst Ørbæk kl. 07.34 og Midtfyns Gymnasium kl. 08.11
Vi har fjernet hullet på halvanden time om eftermiddagen, så bussen kører hver time. Det betyder, at der kun kører en afgang til Midtfyns Gymnasium - ellers kan man tage bussen fra stoppestedet ved Ringe Sø
Sidste tur kl. 23.08 fra Kerteminde er ændret til kl. 22.08 pga. meget få passagerer
De fleste afgange fra Ringe mod Nyborg og Kerteminde er tilpasset togankomst minuttal 38, så der nu er 10-15 minutters ventetid
Sidste tur fra Faaborg rykket fra kl. 20.53 til kl. 21.25
På nogle tidspunkter kan man i stedet benytte lokalrute 310 til og fra Faaborg Gymnasium
Om lørdagen er første afgang fra Nyborg mod Faaborg rykket et par minutter så toget i Ringe kan nås.
Køreplanerne for rute 81-83, 110-112, 161-162 og 920 kan allerede nu ses her på FynBus.dk, og de trykte køreplaner kan findes i busserne.