Pas på sommerens syreskader

Syreskaderne blomstrer om sommeren. I det varme vejr frister læskedrikkene ekstra meget, og det er gødning til syreskader.

Og selvom mange vælger lightprodukter frem for de sukkerholdige drikke, så hjælper det ikke de stakkels tænder. Lightprodukterne indeholder nemlig også syre, der ætser tænderne.

- Når det kommer til syreskader, så hjælper det ikke at drikke lightprodukter. Det er godt at undgå sukker, men syreskader kommer af syreindholdet, og det er ikke mindre i lightprodukter, siger Maryam Torabi, der er tandlæge i Odense.

Rigtig mange danskere får syreskader, det er et stort problem hos både børn og voksne, derfor sender Tandlægeforeningen igen en advarsel ud.

Drop skruelåg

Især opfordrer tandlægerne til at man dropper læskedrikke med skruelåg, da man udsætter tænderne for syre igen og igen over længere tid.

- Det er ikke forbudt at drikke sodavand, man skal bare ikke overdrive. Syreskader kommer ikke bare fra den ene dag til den anden. Det er afhægigt af, hvor stort dit forbrug er. Især unge mennesker, der drikker meget sodavand dagligt er i risiko for syreskader, siger Maryam Torabi.

Undgå syreskader

Oversigt

    Oversigt