9. apr. 2022 kl. 9:51
Fyn
David Leth Williams/Ritzau Scanpix

Politikere vil sikre lægehjælp til ukrainske flygtninge

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Sundhedsministeriet vil med bekendtgørelse give ukrainere tilbud om gratis lægehjælp, mens de søger om ophold.

Sundhedsministeriet er på vej med en bekendtgørelse, som skal sikre alle ukrainere, der er i gang med at søge om ophold, bedre adgang til gratis lægehjælp.

Det skriver Jyllands-Posten.

Baggrunden for bekendtgørelsen er, at der i den særlige ukrainerlov ikke er taget højde for lægehjælp. Det hul skal bekendtgørelsen nu dække.

Læs også: Fynske familier vil af med indlogerede ukrainere
Gå tilbage Del
8. apr. 2022 kl. 17:10
Fyn

Fynske familier vil af med indlogerede ukrainere

Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

650 ukrainere er kommet til Fyn, siden krigen begyndte, og flere af dem er privat indlogeret. Nu ønsker flere fynboer dog, at ukrainerne flytter ud igen.

Det begynder lige så stille at knage i de nye familiesammensætninger, hvor flygtende ukrainere er flyttet ind i private hjem.

For godt en måned siden ankom de første ukrainske flygtninge til fyn, og massevis af fynboer var hurtigt klar til at åbne deres hjem for de mænd, kvinder og børn, der var flygtet fra deres hjemland. 

Siden da er omkring 650 ukrainerne kommet til Fyn. 

Men det er dog mere end bare husly og hygge, når man åbner hjemmet for fremmede. 

- Vi danskere var i starten drevet af at hjælpe, næstekærlighed og identifikation over for den skrækkelige katastrofe i Ukraine. Og der er noget skønt over næstekærlighed, men idealisme har det også med at lukke øjnene over for realiteterne, siger Louise Schwartz, afdelingschef ved Afdeling for Traume og Torturoverlevere i Odense i Psykiatrien i Region Syddanmark

Virkeligheden er nemlig, at alt fra spisetider, morgenrutiner og lån af bil er blandt de ting, der skal afstemmes, når man er værtsfamilie. 

Fra privat til kommunal indkvartering

Odense, Ærø, Nordfyns og Faaborg-Midtfyn kommuner bekræfter overfor TV 2 Fyn, at de har modtaget henvendelser fra borgere, der ønsker hjælp til at få genhuset de ukrainere, de har boende. 

Og det overrasker ikke Louise Schwartz. For det er en menneskelig reaktion, ligesom man kan blive træt af at have svigerfamilien boende.

- Vi bliver alle socialt mætte indimellem. Det bliver vi især, når vi bor med andre end ens familie. Når man så samtidig har sproglige og kulturelle vanskeligheder, kan det være svært at forventningsafstemme, og så kan man komme til at træde hinanden over tæerne, siger hun. 

Kommunerne fortæller, at der virker til at være en tendens, hvor borgere, der har indkvarteret ukrainere privat, nu beder om hjælp. 

- Vi har hørt fra værtsfamilier, at de synes, det er lidt anstrengende. Selvom det er gjort med deres gode hjerte, er det hårdt at have nogle boende i sit hjem hele tiden, siger Marianne Vitus, der er job- og voksenchef ved Ærø kommune.

Og det er ikke kun de danske værtsfamilier, der er presset af at leve op og ned af fremmede. 

- Ukrainerne føler sig trængt og klemt, da det ikke er deres hjem, og de er gæster, fortæller Marianne Vitus.

De fynske kommuner, der har modtaget henvendelser fra borgere, har alle hjulpet med kommunal indkvartering. 

Bekendtgørelsen giver med Sundhedsministeriets egne ord "ukrainere, som har ansøgt om midlertidig opholdstilladelse i Danmark, ret til nødvendige sundhedsmæssige ydelser, mens deres ansøgning er i proces".

Ikke fuld lægehjælp

Jyllands-Posten skriver, at der dog ikke bliver tale om lægehjælp på niveau med det tilbud, som almindelige danskere får.

Den fulde sygesikringspakke bliver først tilgængelig, når en ukrainer har fået opholdstilladelse efter særloven, er blevet udstyret med eget cpr-nummer og et gult sygesikringskort. På det tidspunkt vil ukraineren være helt ligestillet med danskere.

Ukrainere, som er undervejs til en opholdstilladelse, tilbydes det, som Sundhedsministeriet kalder "nødvendige sundhedsydelser". Det defineres som en behandling, der er "smertelindrende eller uopsættelig".

Læs også: Marianne fik fjernet sit barn: Advokat er rystet og kalder Langelands sagsbehandling for dårlig
Gå tilbage Del
8. apr. 2022 kl. 19:25

Marianne fik fjernet sit barn: Advokat er rystet og kalder Langelands sagsbehandling for dårlig

Jonathan Malat

Marianne fik fjernet sit barn af Langeland Kommune. Advokat Torben Dyring Kledal er "rystet" og meget kritisk overfor sagshandlingen, som han mener, er dårlig.

Siden starten af 2021 har Marianne haft en konflikt med Langeland Kommune.

For kort efter, hun flyttede til den sydfynske ø, fjernede kommunen hendes nu femårige søn. En sag som mediet 24syv har beskrevet.  

- Det var det hårdeste ever at stå og se to fremmede kvinder proppe min søn ind i deres bil, siger Marianne til TV 2 Fyn.

Marianne optræder anonymt, men TV 2 Fyn er bekendt med hendes fulde navn og identitet. 

Hun kritiserer i stærke vendinger kommunens sagsbehandling i hendes egen sag og andre børnesager på Langeland. 

- Jeg får mistillid til Familieafdelingen, fordi det er dem, der har klokket i det. At de så laver det, så massivt, som de har gjort, synes jeg er hovedrystende, fortæller Marianne.

Konsekvenser for mor og barn

Og hun er ikke alene i sin kritik af kommunen. 24syv har gennemgået Mariannes sag med tre uvildige advokater. En af dem - Torben Dyring Kledal – er efterfølgende gået ind i sagen for Marianne og skal deltage i et møde mellem Marianne og Langeland Kommune efter påske. 

- Det er rigtig dårlig sagsbehandling. Jeg er rystet over, at der kan foregå den her type sagsbehandlinger i kommuner på et område, der har så indgribende konsekvenser for barn og mor i rigtig mange år fremover, siger Torben Dyring Kledal til TV 2 Fyn. 

Ifølge ham er der sket store fejl i kommunens sagsbehandling. 

For det første mener han, at barnet blev fjernet fra sin mor på et alt for spinkelt grundlag. 

- Den her sag er startet på baggrund af én henvendelse, og det er det, der gør sagen så forfærdelig. At der ikke skal mere til, før kommunen beslutter sig for at tvangsfjerne. 

- Det, kommunen skulle have gjort, var at have hørt, hvad moren havde at sige til det. De skulle have forholdt sig kritisk til, hvem der var afsender på den her indberetning, fortæller Torben Dyring Kledal.

Tvangsanbringer barnet

Mariannes søn bliver fjernet og placeret på et børnehjem i Odense med henblik på at undersøge barnets trivsel og sundhed - en såkaldt §51-undersøgelse.

Men i sagens dokumenter, som 24syv har indsigt i, og som de har delt med TV 2 Fyn, fremgår det, at kommunen kalder det en tvangsanbringelse. 

Jonathan Malat
Den femårige dreng har i dag adresse hos en plejefamilie.

Langeland Kommune har efterfølgende erkendt, at det var en fejl. I et dokument, som 24syv er i besidelse af, står der:

"Vedr. din oplysning om at (barnets navn) adresse er flyttet til børnehjemmet skal dette beklages. Der er sket en fejl, da (barnets navn) ophold på børnehjemmet naturligvis ikke er en anbringelse. Dette vil blive rettet op på hurtigst muligt."

Og netop definitionen af, om der er tale om en anbringelse eller en undersøgelse, er afgørende efter Torben Dyring Kledals opfattelse. 

For da undersøgelsen af barnets trivsel og sundhed på børnehjemmet er slut, har Marianne ifølge Torben Dyring Kledal ret til at hente barnet. 

- Det er ganske alvorligt, fordi det, der er tale om her, er, en kommune der tilbageholder et barn uden at have hjemmel til det. Det eneste, de har haft lov til, er at placere barnet på børnehjemmet, mens undersøgelsen foregår. I det øjeblik undersøgelsen er færdig, skal barnet hjem, siger advokaten. 

Marianne politianmeldes

Sådan gik det bare ikke. Da hun forsøgte at hente sin søn, afviste personalet og politianmeldte Marianne for at forsøg på bortfjernelse af et anbragt barn. 

Politiet droppede dog den sag. I dets afgørelse står der blandt andet:

"Vi har ved vurderingen af sagen lagt vægt på, at din søn (barnets navn) den 6. maj 2021 ikke var at anse som anbragt i lovens forstand. Der var på daværende tidspunkt tale om en undersøgelse under ophold på institution uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren."

"Vi er på den baggrund nået frem til, at der ikke er tilstrækkelige beviser til, at det ved en domstol vil kunne bevises, at du er skyldig i at have forsøgt at bortføre et anbragt barn."

Marianne tog fra børnehjemmet uden sin søn, som nu bor hos en plejefamilie. 

TV 2 Fyn har været i kontakt med borgmester Tonni Hansen (SF). Han vil ikke udtale sig om sagen og afviser, at andre i kommunen kan stille op til interview.

Uopsættelig betyder, at den pågældende ukrainer er så syg og dårlig, at behandling ikke kan vente, til vedkommende har fået opholdstilladelse eller er rejst hjem.

Også ukrainere, som ikke er i gang med at søge om opholdstilladelse, og som er i Danmark på turistvisum, ser ud til at ville få gratis lægehjælp.

SF's sundhedsordfører, Kirsten Normann Andersen, siger til Jyllands-Posten, at hun er glad for den udvidede hjælp til ukrainske flygtninge.

Hun mener, det er nødvendigt, at ukrainerne har adgang til hurtig lægebehandling, når de bliver syge. Også uanset hvor de befinder sig i ansøgningssystemet.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har til Jyllands-Posten ikke ønsket at kommentere det nye tiltag.

Det er endnu uvist, hvornår de udvidede muligheder for ukrainske flygtninge træder i kraft.

Myndighederne skønner, at cirka 30.000 ukrainere er flygtet til Danmark fra krigen i Ukraine.

Frem til 7. april har 3004 ukrainere fået opholdstilladelse efter særloven. I alt er der indtil nu registreret 19.521 ansøgninger efter særloven.

22. dec. 2024 kl. 5:00

Søndag byder på mulighed for både sne og sol

LYT
Del
Link
kopieret!

Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.

Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.

Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.

De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.

Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.

21. dec. 2024 kl. 19:46

Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger

LYT
Del
Link
kopieret!

Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.

Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.

Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.

Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.

21. dec. 2024 kl. 19:10

Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen

LYT
Del
Link
kopieret!

Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.

Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.

Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.

Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.

- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.

Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.

- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.

21. dec. 2024 kl. 18:46

Rådmand får opbakning til forslag om bedre sikring af gågade

LYT
Del
Link
kopieret!

Odenses by og kulturrådmand Søren Windell (K) vil have sikret gågaden i Odense endnu bedre mod biler.

Debatten er ikke ny, men nu mener Odenses rådmand Søren Windell, at der er endnu en grund til at kigge på mulig afspærring af gågaden i Odense med såkaldt pullerter, man ikke kan forcere.

Det er på baggrund af fredagens ulykkelige episode i Magdeburg i Tyskland, at Søren Windell igen taler om en mere lukket gågade i Odense. I Tyskland kørte en bilist ind i en menneskemængde på et julemarked. Her blev flere dræbt og sårede. I Odense midtby har man sikret med betonblokke ved blandt andet Flakhaven, men ikke i enderne af gågaden.

Forslaget vækker opbakning fra dem TV 2 Fyn møde i gågaden.

Milliarddyr broforbindelse skaber både glæde og vrede

LYT
Del
Link
kopieret!

En bro mellem Fyn og Sønderjylland er måske kommet et skridt nærmere. I hvert fald hvis man kan finde de 22,2 milliarder kroner, den vil koste.

Men om der rent faktisk skal være en bro, det er der delte holdninger til.

Samfundsøkonomisk hænger det ikke sammen, mener Thomas Lundsfryd, der er bestyrelsesformand for Sydfyns Fremtid, mens Inge Dahl, der er bestyrelsesformand i Foreningen Als-Fyn Broen, glæder sig over forundersøgelsen, der viser, at en bro mellem de to landsdele kan lade sig gøre.

21. dec. 2024 kl. 16:49

Uheld ved motorvej - et spor spærret

LYT
Del
Link
kopieret!

Opdateret: Der er nu ryddet op efter det tidligere uheld.

På E20 Fynske Motorvej, i retning mod Jylland, er der sket et uheld på tilkørslen til 52 Odense SV.

Politi og redning er ankommet, og de spærrer i øjeblikket det højre spor. Det er dog muligt at snige sig forbi uheldsstedet, oplyser P4 trafik.

Vagtchefen ved Fyns Politi Peter Vestergaard fortæller til TV 2 Fyn, at der er tale om et solouheld - tilsyneladende opstået på grund af vådt fører.

Fem personer var med i bilen, men ingen er kommet alvorligt til skade.

21. dec. 2024 kl. 16:01

Roald Poulsen er gået bort - men i Zambia bliver han aldrig glemt

LYT
Del
Link
kopieret!

28. april 1993 rapporterede alle de internationale medier om de zambiske landsholdsspillere, hvis fly lettede fra Gabon, men aldrig landede igen.

Samtlige spillere, trænere, delegerede og journalister ombord på flyet døde. Man har aldrig fundet ud af, hvad der nøjagtigt skete.

Skiftende zambiske regeringer har lovet at publicere rapporten om, hvorfor flyet med landsholdsspillerne styrtede ned i Atlanterhavet, men i dag, 31 år senere, forbliver omstændighederne for ulykken uvisse.

OB-træner i spidsen for det zambiske landshold

I 1990’ernes Zambia havde Danmark en tydelig tilstedeværelse i form af Danida og en velfungerende ambassade. I hovedstaden Lusaka stødte man ikke sjældent på danske gloser i bybilledet.

Med hjælp fra Divisionsforeningens daværende direktør, Claus Rode Jensen, der havde gode kontakter i de danske ministerier, inviterede det officielle Danmark det zambiske fodboldlandshold på en seks uger lang træningslejr i Brøndby.

Det Zambiske Fodboldforbund (FAZ) takkede ja til tilbuddet, selvom zambierne på samme tid var langt i forhandlingerne med det engelske fodboldforbund om en tilsvarende hjælpepakke.

Roald Poulsen, der to år forinden havde gjort OB til danske mestre, skulle stå i spidsen for det nye landshold.

På dette tidspunkt havde han aldrig nogensinde sat fødder i Zambia, og nu stod han over for karrierens nok største udfordring. På blot seks uger skulle han sammen med Brøndbys holdleder, Emil Bakkendorf, forvandle et hurtigt sammensat, lettere traumatiseret afrikansk fodboldlandshold til et slagkraftigt mandskab, der skulle konkurrere om en plads ved VM-slutrunden i USA året efter.

Husker Roald som en simpel mand

Én af de zambiske spillere, der var udset en toneangivende rolle på det nye landshold, var Joel Bwalya, der blev sorteret fra landsholdet kort før den skæbnesvangre flyvetur.

Hurtigt kom Joel Bwalya og Zambias nye spillere på fornavn med deres nye træner. Roald Poulsen var meget anderledes end de zambiske trænere, som spillerne kendte hjemmefra, fortæller Joel Bwalya:

- Han var en simpel mand. Han ville sige: "Kald mig bare Roald." Han snakkede meget roligt til spillerne, meget anderledes end zambiske trænere. Han gav dig en masse selvtillid. Han ville fortælle dig, hvad du kunne, og hvad du ikke kunne.

Ifølge Joel Bwalya var Roald Poulsen en eminent fodboldtræner, men det var hans menneskelige kvaliteter, der på rekordtid forenede den nye trup og skabte optimisme i lejren. Roald Poulsen var spillernes træner, men også deres ven, siger Bwalya:

- Roald kendte hurtigt alle spillernes fornavne, og så var han også hurtig til at samle et par gloser op på chinyanja og chibemba (Zambias to største etniske sprog, red.) Han ville råbe "isa kuno" (kom her, red.), og når der var en god træningssession, så ville han råbe "chapwa" (slut, red.) for ligesom at sige, at nu kunne vi ikke gøre det bedre, og så kunne vi ligesom godt stoppe træningen. Så ville alle grine. Han gjorde virkelig alt for at integrere sig i gruppen. Han blev en af os.

Roald Poulsen kunne være sjov, men han havde også en mere alvorlig side, husker Joel Bwalya:

- Han var en meget stille mand. Hvis han sad på sit kontor, så ville du tro, at han ikke engang kunne tale. Du ville tro, at han var i færd med at tænke over noget. Og så elskede han den individuelle ledelsesstil. Han kunne finde på at holde dig om skuldrene og gå rundt med dig på banen. Det var vi slet ikke vant til.

Roald Poulsens tid som zambisk landstræner kunne efterfølgende mærkes i hans tidligere klub, hvor Mwape Miti og Andrew Tempo repræsenterede OB i Superligaen.

21. dec. 2024 kl. 14:56
Casper Schmidt

Har du set Luna? Casper udlover stor dusør i jagten på sin rottweiler

LYT
Del
Link
kopieret!

Mandag morgen ved firetiden om morgenen lukkede Casper Schmidt familiens hund Luna ud i haven efter en nat, hvor hunden, der er af racen rottweiler, havde haft lidt maveproblemer.

Siden er der ingen, der har set Luna.

- Da vi ville lukke hende ind igen, var hun pist væk, fortæller Casper Schmidt til TV 2 Fyn.

Siden er Lunas forsvinden fra Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure blevet omtalt i Fyns Amts Avis, på Linse Kesslers Instagram, ligesom eftersøgningen er delt vidt og bredt på Facebook.

Men stadig uden held, og lørdag har Luna været væk i efterhånden seks døgn.

Frygter nogen har hende

- Jeg har det sku ikke så godt. Jeg har ikke sovet ret meget. Jeg har ledt fra tidlig morgen til sen nat.

Casper Schmidt

Casper Schmidt fortæller, at haven ikke er hegnet ind, hvorfor det ikke er unormalt, at Luna strejfer rundt på den nærliggende mark og nabomarkerne.

- Men hun kommer altid hjem igen, fortæller han.

Hvad der er sket med Luna, har Casper Schmidt haft rig tid til at spekulere over. Det værste, der kan være sket, er, at Luna er druknet, kørt ned eller på anden vis sidder fast et sted, som den ikke kan komme fri af.

- En anden frygt er, at der er nogen, der har taget hende. Men det er jo mærkeligt, for normalt samler man ikke lige en rottweiler op, siger han og fortæller, at Luna er en familiehund og derfor er den meget mild og glad for mennesker:

- Så har man mad og gider snakke med dem, så er man bedste venner, siger han.

Håber på julemirakel

Casper Schmidt har fået hjælp flere steder fra i jagten på den forsvundne Luna, og senest har han sammen med en mand fra Thisted undersøgt et større skovområde med en drone. Uden held.

Håbet om at finde Luna svinder ind, fortæller Casper Schmidt, der har ledt gennem marker, skove, brønde, forladte huse, skue. Intet af det har givet pote.

- Hvis ikke hun når at komme hjem til jul, så bliver det nok en jul, jeg ikke vil huske for noget godt, fortæller han.

Derfor har han udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kan føre ham sammen med sin hund, som han savner meget.

Vil gøre alt for at få Luna tilbage

Men heller ikke det, har givet noget.

- Jeg har ikke fået et eneste tip fra nogen, som specifikt har set en rottweiler. Der er nogen, der har set en mørk hund, men ikke nogen, der specifikt har set en rottweiler, siger Casper Schmidt.

Næste skridt er at stemme dørklokker, og et sidste forsøg, som Casper tygger på lige nu, er at lave et opslag på Facebook, hvor han giver mulighed for, at man kan aflevere Luna anonymt til ham, hvis man har den og har fået dårlig samvittighed.

- Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at min hund kommer hjem igen, understreger Casper Scmidt.

21. dec. 2024 kl. 13:45
Frederik Zeuner

Grimme julesweatre og børnefremstillet julepynt giver flere smil i busser

LYT
Del
Link
kopieret!

Fredag var det “ugly christmas sweater day” i Fynbusserne, hvor buschauffører havde taget deres grimmeste julesweatre på.

Og ikke nok med det, var busserne pyntet op med julepynt, der var lavet af børn.

Alt sammen for at julehygge lidt ekstra for kunderne, forklarer Anja Hauge Larsen, der er driftsleder for Keolis, som står for driften.

- Der kommer flere smil i busserne, når de kommer ind i en julepyntet bus, fortæller hun om baggrunden for at gøre lidt ekstra ud af julen i busserne.

21. dec. 2024 kl. 12:39

Hjalte brillerer i "verdens bedste liga": - Jeg er pissestolt

LYT
Del
Link
kopieret!

Den 28-årige fynbo Hjalte Froholdt har noget så sjældent for en dansker succes i Amerikansk fodbold. Endda i verdens bedste liga inden for sportsgrenen, NFL.

Hjalte Froholdt tørner ud for Arizona Cardinals, for hvem han er en del af den offensive linje. Og det gør han godt. Så godt, at han får masser af roser for sit arbejde, og tilbage i august satte sin signatur på en kontrakt, der garanterer ham 53 millioner kroner frem til udgangen af 2026.

Med egne ord er han nu klar til at sige, at det han har opnået er “kæmpestort for dansk sport”.

- Nu starter jeg på banen, jeg gør det rigtig godt, og jeg er pissestolt af, hvad jeg har gjort, og hvor jeg kommer fra, siger Hjalte Froholdt til DR.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her