Politikere vil sikre lægehjælp til ukrainske flygtninge
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Sundhedsministeriet vil med bekendtgørelse give ukrainere tilbud om gratis lægehjælp, mens de søger om ophold.
Sundhedsministeriet er på vej med en bekendtgørelse, som skal sikre alle ukrainere, der er i gang med at søge om ophold, bedre adgang til gratis lægehjælp.
Det skriver Jyllands-Posten.
Baggrunden for bekendtgørelsen er, at der i den særlige ukrainerlov ikke er taget højde for lægehjælp. Det hul skal bekendtgørelsen nu dække.
Fynske familier vil af med indlogerede ukrainere
650 ukrainere er kommet til Fyn, siden krigen begyndte, og flere af dem er privat indlogeret. Nu ønsker flere fynboer dog, at ukrainerne flytter ud igen.
Det begynder lige så stille at knage i de nye familiesammensætninger, hvor flygtende ukrainere er flyttet ind i private hjem.
For godt en måned siden ankom de første ukrainske flygtninge til fyn, og massevis af fynboer var hurtigt klar til at åbne deres hjem for de mænd, kvinder og børn, der var flygtet fra deres hjemland.
Siden da er omkring 650 ukrainerne kommet til Fyn.
Men det er dog mere end bare husly og hygge, når man åbner hjemmet for fremmede.
- Vi danskere var i starten drevet af at hjælpe, næstekærlighed og identifikation over for den skrækkelige katastrofe i Ukraine. Og der er noget skønt over næstekærlighed, men idealisme har det også med at lukke øjnene over for realiteterne, siger Louise Schwartz, afdelingschef ved Afdeling for Traume og Torturoverlevere i Odense i Psykiatrien i Region Syddanmark
Virkeligheden er nemlig, at alt fra spisetider, morgenrutiner og lån af bil er blandt de ting, der skal afstemmes, når man er værtsfamilie.
Fra privat til kommunal indkvartering
Odense, Ærø, Nordfyns og Faaborg-Midtfyn kommuner bekræfter overfor TV 2 Fyn, at de har modtaget henvendelser fra borgere, der ønsker hjælp til at få genhuset de ukrainere, de har boende.
Og det overrasker ikke Louise Schwartz. For det er en menneskelig reaktion, ligesom man kan blive træt af at have svigerfamilien boende.
- Vi bliver alle socialt mætte indimellem. Det bliver vi især, når vi bor med andre end ens familie. Når man så samtidig har sproglige og kulturelle vanskeligheder, kan det være svært at forventningsafstemme, og så kan man komme til at træde hinanden over tæerne, siger hun.
Kommunerne fortæller, at der virker til at være en tendens, hvor borgere, der har indkvarteret ukrainere privat, nu beder om hjælp.
- Vi har hørt fra værtsfamilier, at de synes, det er lidt anstrengende. Selvom det er gjort med deres gode hjerte, er det hårdt at have nogle boende i sit hjem hele tiden, siger Marianne Vitus, der er job- og voksenchef ved Ærø kommune.
Og det er ikke kun de danske værtsfamilier, der er presset af at leve op og ned af fremmede.
- Ukrainerne føler sig trængt og klemt, da det ikke er deres hjem, og de er gæster, fortæller Marianne Vitus.
De fynske kommuner, der har modtaget henvendelser fra borgere, har alle hjulpet med kommunal indkvartering.
Bekendtgørelsen giver med Sundhedsministeriets egne ord "ukrainere, som har ansøgt om midlertidig opholdstilladelse i Danmark, ret til nødvendige sundhedsmæssige ydelser, mens deres ansøgning er i proces".
Ikke fuld lægehjælp
Jyllands-Posten skriver, at der dog ikke bliver tale om lægehjælp på niveau med det tilbud, som almindelige danskere får.
Den fulde sygesikringspakke bliver først tilgængelig, når en ukrainer har fået opholdstilladelse efter særloven, er blevet udstyret med eget cpr-nummer og et gult sygesikringskort. På det tidspunkt vil ukraineren være helt ligestillet med danskere.
Ukrainere, som er undervejs til en opholdstilladelse, tilbydes det, som Sundhedsministeriet kalder "nødvendige sundhedsydelser". Det defineres som en behandling, der er "smertelindrende eller uopsættelig".
Marianne fik fjernet sit barn: Advokat er rystet og kalder Langelands sagsbehandling for dårlig
Marianne fik fjernet sit barn af Langeland Kommune. Advokat Torben Dyring Kledal er "rystet" og meget kritisk overfor sagshandlingen, som han mener, er dårlig.
Siden starten af 2021 har Marianne haft en konflikt med Langeland Kommune.
For kort efter, hun flyttede til den sydfynske ø, fjernede kommunen hendes nu femårige søn. En sag som mediet 24syv har beskrevet.
- Det var det hårdeste ever at stå og se to fremmede kvinder proppe min søn ind i deres bil, siger Marianne til TV 2 Fyn.
Marianne optræder anonymt, men TV 2 Fyn er bekendt med hendes fulde navn og identitet.
Hun kritiserer i stærke vendinger kommunens sagsbehandling i hendes egen sag og andre børnesager på Langeland.
- Jeg får mistillid til Familieafdelingen, fordi det er dem, der har klokket i det. At de så laver det, så massivt, som de har gjort, synes jeg er hovedrystende, fortæller Marianne.
Konsekvenser for mor og barn
Og hun er ikke alene i sin kritik af kommunen. 24syv har gennemgået Mariannes sag med tre uvildige advokater. En af dem - Torben Dyring Kledal – er efterfølgende gået ind i sagen for Marianne og skal deltage i et møde mellem Marianne og Langeland Kommune efter påske.
- Det er rigtig dårlig sagsbehandling. Jeg er rystet over, at der kan foregå den her type sagsbehandlinger i kommuner på et område, der har så indgribende konsekvenser for barn og mor i rigtig mange år fremover, siger Torben Dyring Kledal til TV 2 Fyn.
Ifølge ham er der sket store fejl i kommunens sagsbehandling.
For det første mener han, at barnet blev fjernet fra sin mor på et alt for spinkelt grundlag.
- Den her sag er startet på baggrund af én henvendelse, og det er det, der gør sagen så forfærdelig. At der ikke skal mere til, før kommunen beslutter sig for at tvangsfjerne.
- Det, kommunen skulle have gjort, var at have hørt, hvad moren havde at sige til det. De skulle have forholdt sig kritisk til, hvem der var afsender på den her indberetning, fortæller Torben Dyring Kledal.
Tvangsanbringer barnet
Mariannes søn bliver fjernet og placeret på et børnehjem i Odense med henblik på at undersøge barnets trivsel og sundhed - en såkaldt §51-undersøgelse.
Men i sagens dokumenter, som 24syv har indsigt i, og som de har delt med TV 2 Fyn, fremgår det, at kommunen kalder det en tvangsanbringelse.
Langeland Kommune har efterfølgende erkendt, at det var en fejl. I et dokument, som 24syv er i besidelse af, står der:
"Vedr. din oplysning om at (barnets navn) adresse er flyttet til børnehjemmet skal dette beklages. Der er sket en fejl, da (barnets navn) ophold på børnehjemmet naturligvis ikke er en anbringelse. Dette vil blive rettet op på hurtigst muligt."
Og netop definitionen af, om der er tale om en anbringelse eller en undersøgelse, er afgørende efter Torben Dyring Kledals opfattelse.
For da undersøgelsen af barnets trivsel og sundhed på børnehjemmet er slut, har Marianne ifølge Torben Dyring Kledal ret til at hente barnet.
- Det er ganske alvorligt, fordi det, der er tale om her, er, en kommune der tilbageholder et barn uden at have hjemmel til det. Det eneste, de har haft lov til, er at placere barnet på børnehjemmet, mens undersøgelsen foregår. I det øjeblik undersøgelsen er færdig, skal barnet hjem, siger advokaten.
Marianne politianmeldes
Sådan gik det bare ikke. Da hun forsøgte at hente sin søn, afviste personalet og politianmeldte Marianne for at forsøg på bortfjernelse af et anbragt barn.
Politiet droppede dog den sag. I dets afgørelse står der blandt andet:
"Vi har ved vurderingen af sagen lagt vægt på, at din søn (barnets navn) den 6. maj 2021 ikke var at anse som anbragt i lovens forstand. Der var på daværende tidspunkt tale om en undersøgelse under ophold på institution uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren."
"Vi er på den baggrund nået frem til, at der ikke er tilstrækkelige beviser til, at det ved en domstol vil kunne bevises, at du er skyldig i at have forsøgt at bortføre et anbragt barn."
Marianne tog fra børnehjemmet uden sin søn, som nu bor hos en plejefamilie.
TV 2 Fyn har været i kontakt med borgmester Tonni Hansen (SF). Han vil ikke udtale sig om sagen og afviser, at andre i kommunen kan stille op til interview.
Uopsættelig betyder, at den pågældende ukrainer er så syg og dårlig, at behandling ikke kan vente, til vedkommende har fået opholdstilladelse eller er rejst hjem.
Også ukrainere, som ikke er i gang med at søge om opholdstilladelse, og som er i Danmark på turistvisum, ser ud til at ville få gratis lægehjælp.
SF's sundhedsordfører, Kirsten Normann Andersen, siger til Jyllands-Posten, at hun er glad for den udvidede hjælp til ukrainske flygtninge.
Hun mener, det er nødvendigt, at ukrainerne har adgang til hurtig lægebehandling, når de bliver syge. Også uanset hvor de befinder sig i ansøgningssystemet.
Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har til Jyllands-Posten ikke ønsket at kommentere det nye tiltag.
Det er endnu uvist, hvornår de udvidede muligheder for ukrainske flygtninge træder i kraft.
Myndighederne skønner, at cirka 30.000 ukrainere er flygtet til Danmark fra krigen i Ukraine.
Frem til 7. april har 3004 ukrainere fået opholdstilladelse efter særloven. I alt er der indtil nu registreret 19.521 ansøgninger efter særloven.