Regeringens nye restriktioner for at mindske tæt kontakt er den rigtige vej at gå for at inddæmme den britiske mutation af coronavirusset.
Sådan lyder det fra to professorer, der forsker i mikrobiologi.
Fra onsdag sænkes forsamlingsforbuddet fra ti til fem personer, og samtidig øges afstandskravet fra en til to meter.
Særligt afstandskravet er tiltrængt, siger Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi på Syddansk Universitet.
- Afstandskravet giver god mening, fordi virusset (den britiske mutation, red.) er mere smitsomt. Det er formentlig fordi, at man har mere virus i svælget og næsen, og det er der, man smitter fra.
- Kommer der meget mere ud fra de dråber, som man hoster eller nyser, så vil nogle af dem også flyve længere, siger Hans Jørn Kolmos.
Jan Pravsgaard Christensen, professor ved Institut for Mikrobiologi og Immunologi på Københavns Universitet, er enig i, at de nye restriktioner giver mening.
- Det ser ud som om, at smittetallene og indlæggelserne er nogenlunde ved at stagnere. Men hvis vi så får en engelsk mutation, der kan sprede sig mere effektivt i befolkningen, er man nødt til at lave yderligere tiltag.
- Det er blandt andet at forhindre for mange mennesker i at samles og at holde større afstand, siger han.
Begge professorer mener, at regeringen var for langsomme før jul til at stramme restriktionerne.
- Men jeg mener, at det er de rigtige ting, man gør i øjeblikket, for vi skal virkelig have antallet af folk, der er indlagt på hospitalerne, bragt ned, så der bliver mere kapacitet, siger Jan Pravsgaard Christensen.
Hans Jørn Kolmos mener, at værktøjskassen er ved at være brugt op.
- Jeg har lidt svært ved at se, at man kan gøre meget mere. Det næste man kan gøre, er at sætte samfundet fuldstændig i stå med et egentligt udgangsforbud. Det vil være meget omfattende, siger han.
Tirsdag blev risikoniveauet også hævet fra niveau 4 til niveau 5, der er det højeste.
Det betyder, at der er udbredt samfundssmitte og risiko for, at kapaciteten på sygehusene overstiges.