Rekordmange søger på SDU

Syddansk Universitet har modtaget det hidtil største antal kvote 2-ansøgninger. Også antallet af unge, der har SDU som førsteprioritet er vokset.

Syddansk Universitet har modtaget 7.333 såkaldte kvote 2-ansøgninger i 2012.

I 2011 var tallet 6.562 ansøgninger, så der er sket en stigning på 12%.

Antallet af unge, der søger på SDU som førsteprioritet er steget fra 2.270 i 2011 til 2.547 i 2012 - også en stigning på 12%.

Kvote 2 er for unge, der ikke har gode nok karakterer til at komme direkte ind på drømmestudiet, men som har andre kompetencer og kvalifikationer.

Søgningen på kvote 2 betragtes som en strømpil for, hvordan den almindelige søgning bliver senere på året.

- Meget tyder på, at stigningen fra 2011 fortsætter, og det er selvfølgelig glædeligt, at de unge vil bruge deres ungdom på at studere. En uddannelse er en god investering, siger rektor på SDU, Jens Oddershede.

Oversigt

    Oversigt