Se kortet: Mere urørt skov på Fyn
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
I fremtiden vil den kommercielle motorsav blive lagt på hylden i fire skovområder på Fyn. Det sker efter, at 385 statsskove tirsdag bliver udpeget til urørt skov.
Når du i fremtiden går tur i skoven i Svanninge Bakker, vil du måske se flere truede dyrearter, gamle træer, lysninger og skovmoser.
Tirsdag bliver 385 statsskove nemlig udpeget til urørt skov, og her er Svanninge Bakker på listen sammen med Sollerup Skov, Nordlangeland og Sydlangeland.
At skoven er urørt betyder blandt andet, at de døde og væltede træer ikke længere fjernes.
- Med tiden når skoven bliver urørt, så vil vi få mange flere gamle træer, som kommer til at stå og vegetere og være urørte. Man kan sige, at træerne kommer til at gennemføre hele livscyklussen i skoven, siger Søren Kirk Strandgaard, der er seniorkonsulent i Naturstyrelsen Fyn.
Ambulanceredder: Det kan ikke undgås, at man tænker tilbage på de kaotiske tilstande, der var under Bios
Sydfynsk tillandsmand frygter at kollegerne i Ambulance Syd vil forsvinde på grund af arbejdspres.
Tillidsrepræsentanten for de 80 reddere hos Ambulance Syd, der er ansat i det sydfynske område, er ikke i tvivl om, hvad han mener om situationen i det regionale ambulanceberedskab:
- Det er helt klart et svigt.
Udover sit tillidshverv er Kent Tønner ambulanceredder og frygter, at han vil miste kolleger både på kort og lang sigt.
- Jeg frygter, at der er mange, der bryder sammen og folk der forlader faget. Hvor pokker vil det bære hen, spørger han.
TV 2 Fyn har den seneste uges tid afdækket, at vagtplaner ikke hænger sammen og reddere har lange vagter uden nødvendige pauser.
Situationen er opstået i kølvandet på, at landet har nærmet sig en normalitet efter coronapandemien.
Det er Præhospitaludvalget i Region Syddanmark, som ansvaret for, at Ambulance Syd kan løse opgaven. Derfor undrer det Kent Tønner, at udvalgsmedlem Ida Damborg (SF) siger, at hun ikke kendte til problemer med manglende reddere før TV 2 Fyn henvendte sig.
- Jeg står meget undrende overfor meldingerne fra det præhospitale udvalg. De er orienteret, og det kan derfor ikke komme bag på dem, siger Kent Tønner.
For Kent Tønner giver det bange anelser om tiden under Bios, som drev ambulanceberedskabet i Region Syddanmark i et års tid.
- Det kan ikke undgås, at man begynder at tænke tilbage på de kaostiske tilstande der var i det år Bios nåede at køre, og hvor der var massiv mandskabsmangel. Præcis som nu, siger han.
Ved du noget?
Hvis du ved noget, har oplysninger om emnet eller har du oplevet problemer med Ambulance Syd, så kontakt redaktionen på redaktionen@tv2fyn.dk eller journalist Pernille Kjær Nielsen på pekn@tv2fyn.dk.
Ambulance Syd har 20 ubesatte stillinger og 11 langtidsygemeldte ud af en arbejdsstyrke på 650 reddere.
Det betyder, at det ikke er usædvanligt, at der dagligt er mellem seks og ti ubesatte vagter eller akutte sygemeldinger, som kolleger må dække ind med overarbejde.
Får ikke den nødvendige hvile
Kent Tønner fortæller, at han og kollegerne på 24-timers vagter ikke får den nødvendig hvile. Under normale omstændigheder er en redder effektiv i 12 af vagtens 24 timer.
- I rigtig lang tid har vi været udfordret på, at arbejdspresset på døgnvagten er alt for hård.
- Jeg kan jo se på mine kolleger, at de er presset. De er oppe flere gange i løbet af natten, og får ikke hvilet, forklarer Kent Tønner og tilføjer:
- Derudover er det ikke unormalt at madpakken først åbnes sidst på eftermiddagen eller aftenen. Der har kollegerne altså været igang over otte timer.
Pres på vagtcentralen
Et af de helt store problemer i øjeblikket er, at presset på vagtcentralen og akutnummer 112 er steget de seneste måneder.
Desuden viser tal fra Region Syddanmark, at antallet af såkaldte mistede opkald hos regionens vagtcentral er steget med hele 340 procent fra januar til 1. oktober i år.
De mistede opkald opstår, når der er så travlt på vagtcentralen, at man ikke når at tale med borgeren der ringer. For en sikkerheds skyld sendes derfor en ambulance med udrykning - selvom man ikke ved, om borgeren har akut brug for hjælp.
- Var det virkelig kun akutte kørsler ville vi ikke være belastet, konstaterer Kent Tønner.
Han mener, at et nyt forskningsprojekt fra Århus Universitet kan være en del af løsningen.
I forskningsprojektet blev borgere bedt om at vurdere om situationen var akut, når de ringede efter hjælp. Var situationen alvorlig skulle borgeren trykke på en såkaldt akutknap, angivet som et nummer på telefonen.
Her var det kun fem til ti procent af borgerne, der udnyttede akutknappen.
- Sådan en akutknap kunne være en del af løsningen. Så undgik vi at køre ud til alle de "fejlture".
- Man kunne så også visitere bedre. Og sende den rigtige bil ud til den enkelte opgave, siger Kent Tønner.
Han foreslår også, at der tages hul på, at få uddannet nogle flere ST-redder (reddere som kører sygetransport), og at man opgraderer kompetencerne hos ST-redderne, så de kan foretage et niveau af behandling under kørslen.
I dag kører ambulanceredderne i Ambulance Syd ofte almindelig sygetransport og ture, som en almindelig taxa kunne køre.
Situationen har endnu ikke fået Præhospitaludvalget til, at slå det blå blink til.
Det nærmeste man kommer en tilstand af udrykning fra Regionshuset på Damhaven 12 i Vejle er en invitation fra regionsrådets socialdemokratiske medlemmer. Her vil man gerne have et såkaldt dialogmøde på plads inden regionsrådsvalget den 16. november.
- Vi har intet hørt i vores TR-gruppe (ti i alt inklusiv fællestillidmanden, red.). Vi har kun læst om det i pressen, siger Kent Tønner om socialdemokraternes invitation.
Udpegningen sker som et led i regeringens Natur- og biodiversitetspakke, og det drejer sig primært om gamle løvskove, hvor potentialet for at hjælpe truede dyr og planter er størst, oplyser Miljøministeriet i en pressemeddelelse.
- Vi står i en naturkrise, hvor tusindvis af dyre- og plantearter er i fare for at uddø. Derfor afsatte vi 888 mio. kr. på finansloven for 2021 til at give naturen et historisk løft. Når vi nu mere end fordobler arealet af urørt skov i Danmark, indfrier vi et løfte til både danskerne og dansk natur, siger miljøminister Lea Wermelin (S).
I alt drejer det sig om cirka 30.000 hektar skov, hvilket svarer til et areal på størrelse med Langeland.
Indtil nu har der i de udpegede skove været drevet skovdrift, hvor Naturstyrelsen har leveret certificeret træ til træindustrien.
Når skovene i fremtiden skal være urørte, vil det få betydning for de danske løvtræssavværker, så for at branchen kan tilpasse sig den nye markedssituation, er det blevet besluttet, at løvtræshugningen udfases gradvist over en seksårig periode.
I de fynske skovområder betyder aftalen også, at der skal ryddes op i den eksisterende skov.
- Vi har i tidens løb plantet forskellige grantræarter, som ikke stammer fra Danmark og som vi ikke forventer samme udvikling af biodiversitet fra. De vil nok blive taget væk i et vist omfang, fortæller Søren Kirk Strandgaard.
Hos Naturstyrelsen Fyn vil man også kigge på om tørlagte vådområder skal genetableres, og friluftsområder skal sikres, så de ikke er farlige at opholde sig på, selvom der for eksempel ligger væltede træer.
Frygt ikke for friluftslivet
Aftalen sker i samarbejde med SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet, og blandt aftaleparterne er der også bred enighed om potentialet af udpegningen.
- Mere urørt skov er ikke bare godt nyt for naturen, det er godt for alle os, der elsker at komme ud i naturen. De nye urørte skove bliver i den grad et tiltrængt frirum for os mennesker, men mest af alt for naturen, dyrene og træerne, siger Rasmus Nordqvist, der er miljøordfører for SF.
Fyns sjoveste valgplakater? Malte smider trøjen - Claus snor sig
Med kun knap fire uger til valget bruger kandidaterne alle kneb for at få vælgernes stemmer. Flere kandidater har taget utraditionelle valgplakater i brug.
Langt de fleste kandidater til kommunal- og regionsrådsvalget blev lørdag hængt op i lygtepæle og træer rundt om på Fyn - og så kan det være svært at skille sig ud fra mængden.
Det er der dog nogle kandidater, der har fundet løsninger på.
I Odense snor den socialdemokratiske kandidat Claus Skjoldborg sig bogstavelig talt om lygtepælen, mens Malte Jäger (NB) i Kerteminde Kommune har smidt trøjen i jagten på stemmer.
- Alle hænger valgplakater op for opmærksomhed. Alternativet er, at jeg er ukendt for vælgerne, siger Malte Jäger.
Det er første gang, han stiller op til kommunalvalget, og når han ikke laver valgkamp, arbejder den 19-årige Nye Borgerlige-kandidat som træner i det lokale motionscenter og studerer historie på Syddansk Universitet.
Han forsikrer dog vælgerne om, at hans kandidatur til en stol i byrådssalen er lige så ægte som hans six pack på valgplakaten.
Sjove valgplakater
Har du set flere anderledes eller sjove valgplakater på Fyn? Så tip os på redaktionen@tv2fyn.dk.
- Jeg er 100 procent seriøs, men i Nye Borgerlige holder vi af at lave sjov med tingene. Når jeg kommer ind, er det seriøst, lover Malte Jäger.
Seksårige Sally tegner valgplakat
I Middelfart har lokallisten Tværpolitisk Anstændighed også hængt anderledes plakater op. I stedet for de traditionelle portrætter af kandidaterne har lokallisten fået seksårige Sally Nyhus Madsen til at tegne, hvad hun mener, at en kommune skal indeholde.
- Da vi skulle designe valgplakaten, ville vi gerne skille os ud fra de andre. Og så kom vi i tanke om Sallys tegninger, fortæller kandidat Jens Andersen.
- Valgplakaten er smækfyldt med detaljer af enhver art. Og der dukker nye op, hver gang jeg kigger på den, siger han.
Det blev tilladt at sætte valgplakater op lørdag, og senest otte dage efter valget den 16. november skal kandidaterne pille dem ned igen - uanset om de kom ind eller ej.
Er du en af dem, der bruger skovene til friluftsliv, skal du ikke være nervøs for at det ændrer sig efter den nye udpegning.
I pressemeddelelsen skriver Miljøministeret, at friluftsliv fortsat vil være tilladt efter de almindelige regler, ligesom at stier, skovveje, mountainbike- og ridespor løbende vil blive vedligeholdt.
Overrasket med stor pengedonation: - Fuck, hvor sindssygt
kopieret!
Overraskelsen var stor, da brydeklubben Odin lørdag fik overrakt en donation på 20.000 kroner fra foreningen Østifterne.
- Vi blev taget lidt med bukserne nede. Det er mange penge for en lille klub, siger næstformand, træner og stifter af klubben, Jonas Heydari Petersen.
Jonas følte sig alene som barn - nu hjælper han mænd med at finde livsgnisten
Brydning hjalp Jonas Heydari med at genfinde livsgnisten. Nu forsøger han at hjælpe andre med at opnå det samme i Brydeklubben Odin, som han selv har stiftet.
Mænd og drenge vælter rundt på en stor madras i midten af lokalet, mens træner Jonas Heydari kommer med opmuntrende tilråb.
- Klø på, men husk at passe på hinanden, råber han.
Fredagens faste brydetræning i "Brydeklubben Odin" er netop skudt i gang.
12 mænd er mødt op, og her er både forskellige nationaliteter og aldersgrupper repræsenteret. De ældste deltagere er godt oppe i trediverne, mens de yngste blot er 12 år gamle. Og
Der er også brydere med ukrainsk og tjekkisk baggrund. Brydeklubben Odin er nemlig ikke en helt almindelig brydeklub.
Mobbet som barn
Jonas Heydari er opvokset i Danmark men har iranske rødder. Da han var ti år gammel, blev hans forældre skilt.
- Dengang var jeg var vel det, man kalder en rund dreng, siger Jonas Heydari og tilføjer med en mere alvorlig mine:
- Jeg havde ikke mange venner i folkeskolen. Jeg blev mobbet, og var vel egentlig ret alene. Mine forældres skilsmisse hjalp heller ikke på det.
Jonas forsøgte forgæves at danne sig nye venskaber i både fodbold- og håndboldklubben, men uden held.
- Jeg var ikke særligt god, og der var meget fokus på at vinde. Jeg ville bare gerne ud, være sammen med nogle jævnaldrende og hygge mig og få nogle venner.
Vendepunktet
En dag tog Jonas far ham med ned i Odenses gamle brydeklub i centrum af byen. Han havde selv dyrket brydning, da han var yngre, og han mente, at Jonas burde give det et skud.
- Det viste sig at være en rigtig god beslutning. Jeg fik lynhurtigt følelsen af at være en del af et større fællesskab. Jeg blev anerkendt, og der var ingen der kiggede skævt til mig, bare fordi jeg var lidt rund i det. Det var en succesoplevelse.
Jonas Heydari var en del af brydeklubben inde i Odense centrum, men en dag dukkede en mulighed for større lokaler op. Dog i udkanten af byen.
- Den klub vi var i, var ikke interesseret i at rykke, så min makker Frank og jeg valgte at gå solo. Vi oprettede vores egen brydeklub, fortæller Jonas Heydari og fortsætter.
- Motivation var helt klart at skabe et miljø, der kunne give den oplevelse, som jeg selv havde haft. At en give en succesoplevelse til dem som følte, at de ikke rigtig passede ind i fodboldklubben og måske gik og havde lidt ondt i livet.
At Jonas Heydari er lykkedes med det, er noget som Anders Bahl Hansen kan skrive under på.
- Hvis jeg har haft en dårlig dag, så kommer jeg bare over i klubben for at træne med de andre og være en del af det fællesskab, vi har her. Man kan også altid snakke med træneren, hvis der er noget, der går en på i dagligdagen.
- Marcus Alexander Hansen tager vejen fra Horsens til Odense hver fredag for at træne i Brydeklubben Odin. Jeg kan bedre lide at være her, sammenlignet med min gamle klub i Horsens. Jeg udvikler mig hver gang jeg træner og fællesskabet her er fantastisk.
Ikke motiveret af medaljer
Klubben har flere danske mestre og brydere udtaget til et særligt talentudviklingshold. Det er imidlertid ikke hæder, ære og medaljer, der får Jonas Heydari bruge mange timer som frivillig i den odenseanske brydeklub.
- Det er fint at hjælpe en person, der klarer sig skidegodt til at blive danmarksmester. Selvfølgelig er det det. Men at gå et menneske, der er rigtig langt nede i tilværelsen, til pludselig at blomstrer op og får lidt lys i øjnene igen. Det synes jeg er meget mere værd end en guldmedalje. Det er nok fordi jeg selv var der engang og kan spejle mig i dem, siger Jonas Heydari.
Klubben modtager donationen, fordi den formår at skabe et fællesskab for medlemmer på tværs af alder og nationalitet, lyder begrundelsen.
Og for stifteren har det stor betydning at blive anerkendt for arbejdet.
- Pengene skal blandt andet bruges til, at alle brydere kan få deres egen klubdragt, fortæller Jonas Heydari Petersen.
Se billederne fra populært julemarked med ventelister
kopieret!
Både udstillere og besøgende valfarter til det traditionsrige Kulinarisk Sydfyns julemarked, hvor boderne bugner af økologiske og lokale produkter fra producenter i hele landet.
I år har projektleder Mikael Hansen måtte oprette venteliste, fordi flere, end der var plads til, ønskede en bod.
- Vi har udstillere, der allerede nu vil booke til næste år og næste år igen. I år har vi udstillere på venteliste, fortæller han.
Alene på de første to timer af fødevarejulemarkedet har der ifølge Mikael Hansen været 800 besøgende igennem.
- Det er jo fantastisk.
Kulinarisk Sydfyns julemarked finder sted lørdag og søndag.
Politiet indhenter "førerløs" bil efter kort biljagt
kopieret!
Det er endnu ikke sikkert, hvem der kørte den sorte Opel, der efter en kort biljagt på bare tre minutter blev smidt for enden af Skovhaven i Agedrup.
Klokken 02.10 ville politiet stoppe bilen, der manglede både forreste nummerplade og kofanger. Det ville føreren ikke.
Da politiet efter en jagt ad først Kertemindevej, så Græshaven, til højre ad Brolandvej og til sidst Skovhaven fandt bilen, var chaufføren væk.
Hundepatruljer på sporet
- Enten løber føreren fra bilen, eller også har han smidt sig om på bagsædet, fortæller vagtchef ved Fyns Politi Johnny Müller.
I bilen befandt sig to mænd i 20’erne, og det vagtchefen betegner som en “større” kniv.
Begge mænd er sigtet for overtrædelse af våbenloven. Ingen er sigtet for at stikke af fra politiet. Endnu.
- Der er flere spor at gå efter. Blandt andet er der overvågning fra området, og vi skal afhøre vider. Vi har søgt med hunde og har ikke fundet noget. Det kan godtgøre, at ingen er løbet fra stedet, men vi skal stadig bevise det, siger Johnny Müller.
Begge mænd er løsladt efter anholdelse.
EHF hædrer afdøde Morten Stig Christensen med ærespris
kopieret!
Det Europæiske Håndboldforbund (EHF) har hædret Morten Stig Christensen under finaleweekenden ved kvindernes EM.
Det skriver DanskHåndbold.
DanskHåndbolds formand døde pludselig af et hjertestop 1. november. Han satte et stort aftryk på håndbolden i hele verden, og derfor har EHF tildelt ham forbundets ærespris.
I samme ombæring har EHF besluttet at opkalde sine nye initiativer inden for breddehåndbolden efter Morten Stig Christensen.
- For at holde hans arv i live og i anerkendelse af hans indsats for håndbolden, er det nye EHF Grassroots Charter opkaldt efter ham og vil blive kaldt "Christensen Grassroots Charter", siger EHF-præsident Michael Wiederer.
Morten Stig Christensen blev 65 år.
Politikere beskylder vagthund for at kigge ud af vinduet
kopieret!
En vagthund er som regel sat i verden for at beskytte sine værdier med tænder og kløer.
Kommunernes vagthund bliver dog nu beskyldt for at se tamt til, og ligefrem selv gøre skade på de værdier, som den skal beskytte.
Sådan lyder kritikken fra to oppositionspolitikere i Langeland Kommune ovenpå historien om, at Langeland Kommune stadig ikke kan overholde loven, når den for eksempel tvangsfjerner børn fra deres forældre.
Kigger ud af vinduet
- Ankestyrelsen er jo inde som det offentliges vagthund. De skal sikre sig, at det er lovligt, det kommunerne foretager sig. Det gør man ikke, siger Søren Ramsing, der er medlem af kommunalbestyrelsen i Langeland Kommune for Radikale Venstre.
Han kalder det rigtig trist læsning, at Langeland Kommune stadig ikke kan overholde loven i familieafdelingen, som TV 2 Fyn forleden kunne fortælle.
Det skriver en statslig task force nemlig sort på hvidt i et notat, som Ankestyrelse nu overvejer en tilsynssag på baggrund af.
- Altså jeg mener, at vi er ude et sted nu, hvor Ankestyrelsen for lang tid siden burde have tvunget Langeland Kommune ved for eksempel at at give dagbøder til de ansvarlige, siger Søren Ramsing.
Den statslige task force har arbejdet med at forbedre forholdene i familieafdelingen, siden Ankestyrelsen i november 2022 pålagde Langeland Kommune at gennemgå over 200 af afdelingens børnesager.
Noget som Søren Ramsing mener, at kommunen er sluppet alt for let afsted med. Han og andre oppositionspolitikere flere gange gjort opmærksom på, at kommunen ikke har lavet den gennemgang, som Ankestyrelsen bad om.
- Til det har Ankestyrelsen kigget ud af vinduet, og undladt at gøre det de burde gøre. Ankestyrelsen har ikke taget det her alvorligt, siger Søren Ramsing.
Han bakkes op af næstformanden i kommunens arbejdsmarkeds-, børne-, unge- og socialudvalg.
- Ankestyrelsen kommer med en løftet pegefinger her. Men der er altså nogle fingre, der bør pege tilbage på dem selv også, siger næstformand Jesper Skovhus (LA) og tilføjer:
- På et eller andet tidspunkt har Ankestyrelsen altså heller ikke gjort deres arbejde godt nok.
Minister vil ikke give bøder
En ting er sikkert.
Økonomiske sanktioner som dagsbøder kommer med stor sandsynlighed ikke til at ramme Langeland Kommune, selvom sagsbehandlingen fortsætter med at være på det nuværende niveau.
Det gjorde social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen klart i et samråd torsdag om situationen på Langeland.
- For mig så er økonomiske sanktioner ikke den rette vej at gå, lød det fra ministeren til et af de mange spørgsmål på samrådet om, hvorfor det ikke får konsekvenser for Langeland Kommune at bryde loven.
- Vi skal sætte ind, før kommunerne laver fejl. Blandt andet ved at sikre fagligheden i kommunerne.
Ankestyrelsen har ikke ønsket at stille op til interview med TV 2 Fyn om kritikken, men har givet et skriftligt svar.
“Tilsynet i Ankestyrelsens opgave er at føre et retligt tilsyn med, at kommuner og regioner overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder. Tilsynet kan blandt andet udtale sig om lovligheden af kommunale dispositioner eller undladelser,” skriver Ankestyrelsen til kritikken.
Desuden understreger styrelsen, at den 3. november 2022 afgav en tilsynsudtalelse om lovligheden i Langeland Kommunes sagsbehandling i familieafdelingen, hvor den påpegede lovbrud.
Aktuelt overvejer Ankestyrelsen igen en ny tilsynssag.
Tyve stjal den forkerte telefon - nu kommer politiet med opfordring
kopieret!
Det er dumt at tage noget, der ikke dit. Det er endnu dummere at tage noget, der har indbygget gps.
Natten til lørdag spurgte en mand to andre om vej på Fisketorvet i Odense. I den forbindelse lod han de to mænd holde sin telefon, men i stedet for at vise vej på kortet, snuppede de telefonen og gik derfra.
Heldigvis havde telefonens ejer slået sporingsværktøjet Find my iPhone til, og politiet kommer nu med en klar opfordring til, at andre gør det samme.
Telefonen ringede på bagsædet
- Det er en fin måde at sikre sig selv. Det kan gøre, at vi kan fange gerningsmændene, fortæller vagtchef ved Fyns Politi Johnny Müller.
Og det var lige præcis, hvad der skete kort efter klokken 04.30.
På grund af telefonens gps blev politiet ledt på sporet af en bil, der blev standset i Odense C.
- Vi spørger de to herrer, om de har en telefon, der ikke er deres. Det benægter de, men fordi Find my iPhone var slået til, kan man få telefonen til at afspille en lyd, og den lå så i bilen, fortæller vagtchefen.
Begge mænd blev anholdt, sigtet for tyveri og løsladt igen. Telefonen kom tilbage til rette ejermand kort tid efter.
Norsk fløjspiller savner familien og forlader Odense Håndbold
kopieret!
Odense Håndbold mister til sommer en af sine fløjspillere.
Når Malin Aunes kontrakt med den fynske klub udløber, skifter hun til Storhamar Håndball i hjemlandet Norge.
Det oplyser klubberne lørdag på deres hjemmesider.
Savnet til familien er en af årsagerne til, at højrefløjen nu vender snuden hjemad.
- Det bliver helt klart vældig trist at forlade det fantastiske hold, vi har her i Odense. Jeg har virkelig været glad for tiden, jeg har haft med pigerne og resten af klubben.
- Jeg har altid følt mig så velkommen og godt taget imod og mødt så mange fine mennesker her i Odense. Jeg skal virkelig nyde resten af sæsonen og give alt, jeg har, for at opnå de mål og drømme, vi har sammen, siger hun til Odenses hjemmeside.
Bliver savnet i Odense
Malin Aune har spillet for Odense siden sommeren 2023 og står noteret for 79 kampe. I dem har hun scoret 48 mål.
Sportsdirektør Trine Nielsen ser frem til at se 29-årige Aune på banen i den resterende del af sæsonen.
- Det har været og er en sand fornøjelse at have Malin i Odense Håndbold. Hun er indbegrebet af professionalisme og en ægte holdspiller.
- Hun vil blive savnet i klubben og ikke mindst i truppen, men jeg har hele tiden vidst, at Malin på et tidspunkt ville vende hjem til Norge efter mange år udenlands, siger Odenses sportsdirektør.
Ud over Aune råder Odense over den danske landsholdsspiller Andrea Aagot Hansen til højrefløjen.
GOG spiller sidste kamp i Gudme nogensinde
kopieret!
Der er sjældent et ledigt sæde at finde, når GOG spiller på hjemmebane i Gudme. Lørdag spiller de sydfynske helte for sidste gang i Gudme.
Efter VM-pausen flytter holdet efter mere end et halvt århundrede fra byen. Når Håndboldligaen genoptages til februar, hedder hjemmebanen Arena Svendborg. Det betyder, at endnu flere kan se de gulblusede spille håndbold.
I hallen i Gudme er der bare 1.350 siddepladser - det antal bliver mere end fordoblet i Svendborg. I Arena Svendborg vil 3.016 kunne heppe det sydfynske hold.
Den sidste hjemmebanekamp i Gudme bliver mod Skanderborg AGF. Kampen fløjtes i gang klokken 16 - formentlig til endnu en gang med fulde huse på lægterne.
Blæst påvirker trafikken
kopieret!
Det blæser igen op over Danmark, og det påvirker i øjeblikket trafikken på Langelandsbroen.
Vejdirektoratet melder på hjemmesiden trafikinfo.dk om kraftig blæst i begge retninger. Der er ingen restriktioner, men man skal dog være opmærksom på, at blæsten kan påvirke kørslen.
Blæsten forventes at aftage i løbet af lørdag eftermiddag.
Julemanden snød Amalie for 300 kroner og skuffede hendes børn - sådan undgår du jule-fup
kopieret!
Julen er hjerternes – og svindlernes – fest.
I 2023 blev flere fynske familier således snydt for både penge og julemandsbesøg.
En af de svindlede var Amalie Pedersen, som meldte sig ind i facebookgruppen Find din Julemand i håb om at gøre netop det; komme i kontakt med en rar, troværdig mand i rød jakke og hvidt skæg, som ville slå vej forbi hjemmet i Langeskov og overraske hendes to børn.
Men allerede i ugen op til juleaften begyndte rygterne at svirre i gruppen; der var ikke rent mel i alle juleposer.
Samtidig begyndte den julemand, Amalie Pedersen havde lavet en aftale med, at opføre sig underligt.
- En dag skriver han, at han har fået mange henvendelser, men også mange aflysninger, og derfor ville han gerne bede om et depositum.
Derfra tog det en ubehagelig drejning.
Brændt af på juleaftensdag
Amalie Pedersen og hendes mand endte med at overføre 300 kroner til manden. Da pengene var overført, svandt kommunikationen ind.
- I bagklogskabens lys var det naivt, når vi ikke kendte mere til ham, men vi var jo bare godtroende forældre, der ønskede at give vores børn en magisk jul.
Og så - klokken 16.30 den 24. december - kom den endelige aflysning.
“Vi tager stærkt afstand fra den slags.”
Derefter forsvandt mandens facebookprofil, og det telefonnummer, han brugte, var pludselig deaktiveret, fortæller Amalie Pedersen.
Pengene fik hun aldrig retur, men det var heller ikke det vigtigste.
- Jeg blev megaramt. Det var ikke pengene, det handlede om, men det at blive snydt for noget, jeg skulle have glædet mine børn med.
Julemandens råd til at undgå svindel
Hos Dansk Julemandslaug er de bekendte med, at nogle kan finde på at snyde i julemandens navn.
- Vi tager stærkt afstand fra den slags. Vi mener, at en julemand skal være en glædegiver. Det er, hvad julen drejer sig om. Det er et af de vigtigste aspekter ved at være julemand, lyder det fra foreningens oldermand Henrik Krisitiansen.
Dansk Julemandslaug er en samling af professionelle julemænd, der hvert år bliver hyret til arrangementer og private julebesøg.
Henrik Kristiansen kommer nu med råd til, hvordan danskerne undgår at blive snydt på den store dag.
Et af dem er at få julemanden til at verificere sig med et billede og undersøge hans facebookprofil.
- På den måde kan du sikre, at det er en ægte profil, og at personen står ved, at de er julemand. De, jeg kender til, gør det tydeligt på deres profil, at de brænder for rollen som julemand.