Se listen: Hvor er du i køen til en vaccine?

Befolkningen er delt op i 12 vaccinegrupper, hvor den sidste gruppe forventes færdigvaccineret den 27. juni.

Sundhedsstyrelsen har en prioriteret rækkefølge for, hvornår danskere vil blive tilbudt en coronavaccine.

Samtidig fremgår det af en vaccinationskalender, hvornår de forskellige grupper i vaccinationskøen forventes at have modtaget deres andet stik.

Kalenderen har dog visse forbehold, da det er en prognose baseret på estimater for, hvor mange vaccinedoser, som Danmark vil modtage fremadrettet.

Her er et overblik over grupperne, og hvornår de forventes færdigvaccineret.

1. Personer som bor i plejebolig med videre.

Planlagt at alle er vaccineret med andet stik senest i uge 5 i februar.

2. Personer med alder på 65 år og over, som modtager både personlig pleje og praktisk hjælp i eget hjem.

Planlagt at alle er vaccineret med andet stik senest i uge 6 i februar.

3. Personer med alder på 85 år og over.

Planlagt at alle er vaccineret med andet stik senest i uge 9 i marts.

4. Personer i sundheds- og ældresektoren og udvalgte dele af socialsektoren med særlig risiko for smitte, eller som varetager en kritisk funktion.

Forventet at alle er vaccineret med andet stik senest i uge 16 i april.

5. Udvalgte personer med tilstande og sygdomme, der medfører særligt øget risiko for alvorligt forløb med covid-19 samt udvalgte pårørende.

Forventet at alle er vaccineret med andet stik senest i uge 15 i april.

6. Udvalgte pårørende til personer med særligt øget risiko for et alvorligt forløb eller pårørende, som er en uundværlig omsorgs- eller plejeperson.

Planlagt at alle er vaccineret med andet stik senest i uge 6 i februar.

7. Personer med alderen 80-84 år.

Forventet at alle er vaccineret med andet stik senest i uge 15 i april.

8. Personer med alderen 75-79 år.

Forventet at alle er vaccineret med andet stik senest i uge 18 i maj.

9. Personer med alderen 65-74 år.

Forventet at alle er vaccineret med andet stik senest i uge 19 i maj.

10. Personer med alder under 65 år, som har tilstande og sygdomme, der medfører øget risiko for alvorligt forløb ved covid-19.

Forventet at alle er vaccineret med andet stik senest i uge 18 i maj.

11. Personale, der varetager øvrige samfundskritiske funktioner.

Forventet at alle er vaccineret med andet stik senest i uge 18 i maj.

12. Øvrige befolkning udvalgt eksempelvis efter alder.

Forventet at alle er vaccineret med andet stik senest i uge 25 i juni.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Oversigt

    Oversigt