10. mar. 2022 kl. 12:55
Fyn
Arkiv / Alexander Aagaard

Se tal for dit område: Tre gange om dagen kom ambulancen for sent på Fyn

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del

Knap tre gange om dagen måtte fynboer i 2021 vente længere tid end 15 minutter på en ambulance med udrykning i en akutsituation.

1.066 gange på bare ét år måtte fynboer vente længere tid end 15 minutter på en ambulance med udrykning.

Det viser nye tal fra Region Syddanmark, som har opgjort den såkaldte responstid, der viser den tid, der går, fra vagtcentralen modtager opkaldet og opgaven, til første hjælp er fremme på stedet.

- Der er mange ting, vi kan gøre for at forbedre responstiderne, og vi kigger på det hele tiden. Vi har rigtig meget fokus på det, siger Bente Gertz (S), som er formand for Præhospitaludvalget i Region Syddanmark.

“Det kan simpelthen ikke lade sig gøre, selv om man kører alt hvad remmer og tøjler kan holde”

— Bente Gertz (S), formand for Præhospitaludvalget i Region Syddanmark

Regionens egen målsætning er, at ved 95 procent af de såkaldte a-kørsler, der defineres som akut, hastende og livstruende som for eksempel hjertestop, skal første bil være fremme inden for 15 minutter.

I 2021 var det samlede tal for alle 20.754 a-kørsler på Fyn, at første hjælp var fremme inden for 15 minutter i i 94,9 procent af tilfældene. Altså er målsætningen lige netop ikke nået på Fyn, om end det er meget tæt på.

- Hvis man ser det i det store hele, så er resultaterne tilfredsstillende, men det er ikke acceptabelt, at man flere steder skal vente meget længe på ambulancen, siger Bente Gertz.

Til sammenligning nåede ambulancen frem inden for servicemålet, som regionen kalder det, i 96,6 procent af turene i den jyske del af Region Syddanmark.

Flere steder hårdt ramt

Der er dog meget store forskelle på resultaterne på Fyn, og i en række fynske byer er antallet af a-kørsler med responstid på over 15 minutter langt højere end regionens målsætninger for serviceniveauet.

Særligt indbyggerne på Fyns Hoved samt Nord- og Sydlangeland er i risiko for at skulle vente længere tid på ambulancen.

Læs også: Stadig store problemer: Her kommer hver syv ud af otte ambulancer først efter et kvarter
Gå tilbage Del
9. mar. 2022 kl. 18:52

Stadig store problemer: Her kommer hver syv ud af otte ambulancer først efter et kvarter

Arkiv / Alexander Aagaard

Der er fortsat meget store forskelle på, hvor lang tid fynboerne skal vente på en ambulance.

Rigtig mange fynboer må ofte stadig vente endda rigtig lang tid på at få en ambulance med udrykning, hvis uheldet er ude.

Nye tal fra Region Syddanmark viser, at en række fynske byer og postnumre er hårdt ramt af lang ventetid på ambulancen, og den nordfynske by er en af flere fynske byer, hvor ambulancen ofte er lang tid undervejs. Den såkaldte responstid.

“Det er ikke acceptabelt, at man flere steder skal vente meget længe på ambulancen”

— Bente Gertz, formand for Præhospitaludvalget i Region Syddanmark

I gennemsnit kom knap hver fjerde ambulance i postnummer 5400 Bogense først frem efter mere end 15 minutter i 2021. Og det endda til trods for, at Ambulance Syd, som bemander ambulancerne i størstedelen af regionen, har en station i byen.

- Det er ikke acceptabelt, at man flere steder skal vente meget længe på ambulancen. For det er vigtigt. Og der er områder nu, hvor det ser skidt ud, og det er ikke godt nok, siger Bente Gertz (S), der er formand for Præhospitaludvalget i Region Syddanmark.

Hun fortæller, at regionen derfor har igangsat et større arbejde, som skal klarlægge, hvad de kan lave af forbedringer i de enkelte områder.

- I Bogense dækker de et stort geografisk område. Mange gange er det en ambulance fra Odense, der bliver sendt ud. Vi talte på et tidspunkt om at flytte en ambulance væk fra Bogense og ud i oplandet, men det var kommunen kede af, siger Bente Gertz.

I alt var der 308 ambulanceudrykninger i Bogense, og 73 gange var ambulancen over 15 minutter om at nå frem. Det svarer 23,7 procent af gangene. Ti gange var responstiden mere end 20 minutter.

Kontakt os

Har du oplevet at måtte vente længe på ambulancen, hører vi gerne fra dig.


Du kan skrive til journalist Søren Stjerne Schmidt på sosc@tv2fyn.dk eller redaktionen@tv2fyn.dk

I budgettet for 2022 er der afsat fem millioner kroner ekstra til at undersøge, hvordan man kan forbedre forholdene i hele regionen. Der er derfor nedsat en arbejdsgruppe med fagprofessionelle og administration fra regionen, som laver oplæg med mulige forbedringer i de områder, hvor responstiden er længst.

- Men dem kan vi ikke få en ekstra ambulance for. Så vi ser på, om der for eksempel skal indsættes akutbil, eller om vi skal flytte rundt på ambulancer for at gøre det bedre. Ikke bare i Bogense, men alle de steder, hvor der er udfordringer. Vi skal analysere os frem til, hvor vi kan få mest hjælp for pengene, siger Bente Gertz.

Målet er nået samlet set

Region Syddanmark opgør responstiden som den tid, der går, fra vagtcentralen modtager opkaldet og opgaven, til første bil er fremme på stedet.

Tiden gøres op kvartalsvist og ud fra de servicemål, politikerne i regionsrådet har vedtaget. Servicemålene er, at 95 procent af a-kørslerne skal søges nået inden for 15 minutter. En a-kørsel defineres som akut, hastende og livstruende som for eksempel hjertestop.

På Fyn opfylder man servicemålet samlet set. Men lokalt opgjort på byer har der været problemer med at nå de mål, politikerne har sat for ambulancerne.

- Responstiderne er et emne med specielt fokus fra vores side, men der er områder, hvor vi ved, at vi ikke kan gøre det meget bedre på grund af geografien, siger Bente Gertz og fortsætter:

- Man skal også huske, at antallet af a-kørsler er steget voldsomt over de sidste par år, uden vi kan sige, hvad årsagen er. Og det er også værd at kigge på.

Flere steder med lang responstid

Bogense er ikke et enestående eksempel på lange responstider. Langt fra.

Også i Ebberup, Veflinge og Hesselager er borgerne ramt, når det kommer til hurtig udrykning.

På Fyns Hoved er ambulancen med udrykning ofte lang tid undervejs. I Dalby er halvdelen af udrykningerne mere end 15 minutter om at nå frem, mens det i Martofte skete 16 ud af 23 gange.

- Fyns Hoved er langt fra Kerteminde, så det bliver hurtigt svært at nå inden for 15 minutter. Det er det samme med Bagenkop. Man kan simpelthen ikke køre hurtigere, det kan ikke lade sig gøre, selv om man kører alt, hvad remmer og tøjler kan holde.

For blandt de fynske kommuner er responstiden fortsat længst på Langeland. I Humble kommer knap hver tredje ambulance efter mere end et kvarter, i Tranekær er det lidt over halvdelen, mens ambulancen i Bagenkop på hele 87 procent af turene først ankommer efter mere end 15 minutter.

Det gør Bagenkop til det område i hele Region Syddanmark, hvor borgerne klart oftest skal vente længe på ambulancen.

Stigning i Nyborg

Hvis man ser på det numeriske antal af kørsler med over 15 minutters responstid, er Nyborg den by i hele Region Syddanmark, hvor ambulancen flest gange har været lang tid om at nå frem.

I 2021 skete det 113 gange, at der gik mere end et kvarter, fra ambulancen blev rekvireret, til den var fremme hos borgerne. I alt var der behov for en såkaldt a-kørsel fra en ambulance 975 gange i Nyborg i 2021.

Det gør Nyborg til den eneste by i hele regionen, hvor det er sket mere end 100 gange. Til sammenligning var det samme antal 77 i 2020, og dermed er antallet af ture med udrykningstid på over 15 minutter steget med knap 50 procent i Nyborg på blot et år.

Omregnet til andelen af alle ambulanceture i Nyborg givet det en stigning fra 8,8 procent af turene til 11,6 procent af turene.

- Vi kigger rigtig meget på Nyborg-området, og det vil indgå i det arbejde, der er iværksat for at se, hvor vi kan lave forbedringer, understreger Bente Gertz.

Her kan du se responstiden for netop din by.

- På Fyns Hoved er der langt fra stationen i Kerteminde, så det bliver hurtigt svært at nå. Det er det samme med Bagenkop, man kan ikke køre hurtigere. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre, selv om man kører alt, hvad remmer og tøjler kan holde.

- Men samtidig giver det ikke meget mening at flytte en ambulance til Bagenkop eller Martoft, fordi der er så få udrykninger, siger Bente Gertz.

I Bagenkop på Sydlangeland var der sidste år 31 gange akut brug for en ambulance, og 27 gange var den mere end 15 minutter om at nå frem.

Herunder kan du se et kort, der viser responstiden i alle de fynske postnumre. Artiklen fortsætter under kortet.

Fokus på at finde løsninger

For at komme udfordringerne med lang responstid i visse områder til livs, har Region Syddanmark oprettet en arbejdsgruppe med fagprofessionelle og administrative medarbejdere fra regionen, som laver oplæg med mulige forbedringer i de områder, hvor responstiden er længst.

- Vi er kommet godt i gang i 2022 og har fået et tættere samarbejde med redderne. Vi lytter til mandskabet, når de forklarer om problemerne, og vi skal holde møder med alle tillidsrepræsentanter fra Ambulance Syd til maj. Jeg synes, at vi er kommet meget tæt på virkeligheden, siger Bente Gertz, som også selv har været med på en døgnvagt med redderne hos Ambulance Syd.

Samtidig har regionen og Præhospitaludvalget ifølge udvalgsformanden også stort fokus på arbejdet med akuthjælperordninger i de særligt udsatte områder.

- Akuthjælperne kan meget. Det kommer vi til at kigge endnu mere på. Men det kræver nogle ildsjæle ude i lokalområderne, siger Bente Gertz.

Kontakt os

Har du oplevet at måtte vente længe på ambulancen, hører vi gerne fra dig.


Du kan skrive til journalist Søren Stjerne Schmidt på sosc@tv2fyn.dk eller redaktionen@tv2fyn.dk

30. nov. 2024 kl. 9:55

Ulykkessted er fortsat afspærret

LYT
Del

Området omkring Flemløse Biogas er stadig afspærret lørdag formiddag.

Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi Johnny Müller.

- Når Fyns Politi er helt færdige med undersøgelserne, frigives ulykkesstedet. Indtil da vil der stadig være afspærring af dele af området, lød det fredag fra Fyns Politi i en pressemeddelelse.

Det øvrige beredskab forlod ulykkesstedet fredag eftermiddag.

30. nov. 2024 kl. 9:01
Peter Salomon

Ung mand stukket ned fredag aften - nu starter særlig efterforskning

LYT
Del

Klokken 23.54 fredag aften, mens odenseanerne fejrede weekendens start, blev Fyns Politi kaldt ud til Nørregade i Odense.

Her var en mand i 20’erne blevet stukket med kniv - et enkelt stik i den øverste del af ryggen. Det fortæller vagtchef ved Fyns Politi Johnny Müller.

- Vi undersøgte området i nat, og vi fandt også en kniv.

Knivofret blev kørt til OUH, men stikket var ifølge politiet ikke livstruende.

Fyns Politi efterforsker sagen - dog under lidt særlige omstændigheder.

Fortsætter efterforskning uden offer

Da knivstikket ikke var livstruende, har Fyns Politi oprettet en sag om grov vold. Men det bliver altså uden at involvere ofret selv.

- Ofret ønsker ikke at medvirke, men vi holder fast i sagen, for den er grov. Ingen skal gå med kniv, og ingen skal stikkes ned, siger Johnny Müller.

Der er stadig ikke fundet en gerningsmand, og derfor fortsætter politiets efterforskning lørdag.

- Vi har lavet de undersøgelser, vi skal, på stedet. Nu handler det om at få sammenlignet vidneforklaringer og indhentet overvågningsvideoer, så vi kan se, om vi kan finde gerningsmanden, siger vagtchefen.

30. nov. 2024 kl. 7:00

Han er en af de bedste spillere i ligaen - og han drømmer om mere

LYT
Del

For OB-angriber Luca Kjerrumgaard bliver søndagens kamp mod B. 93 et punktum for et forrygende efterår, hvor han indtil videre har scoret 12 mål i 14 kampe for fynboerne.

Han ser frem til at lukke efteråret ned med årets sidste kamp, når B.93 kommer på besøg på stadion i Odense.

- Det bliver fedt, og forhåbentligt kan vi slutte efteråret af på en rigtig god måde, siger Luca Kjerrumgaard til TV 2 Fyn.

 Han ser tilbage på et stærkt efterår i OB, hvor han har været en af de bedste spillere i Nordic Bet Ligaen.

 - Det har været fantastisk på mange måder. Jeg er kommet godt i gang, og jeg har udviklet mig hurtigt. Det er fedt, at jeg føler, at det hele går op i en opadgående kurve. Det er fedt at få lov at score mål og mærke den adrenalin, der går gennem kroppen, når man scorer og hjælper holdet. Det nyder jeg helt vildt meget, siger Luca Kjerrumgaard.

Forventer at blive i OB

I kraft af de gode præstationer har han tiltrukket sig interesse fra andre klubber, men han forventer at blive i OB.

- Man ved jo aldrig, hvad der sker. Jeg er OB-spiller, jeg har en lang kontrakt, og det forholder jeg mig til. Selvfølgelig tager man det, som det kommer, men lige nu er jeg OB-spiller, og det er jeg glad for, siger OB-angriberen, der ser frem til 2025, hvor OB jagter oprykning til Superligaen.

- Det har været et halvt år med mange opture. Det kunne være fedt med et helt år med opture næste år. Det ser jeg frem imod, og jeg glæder mig til at komme tilbage og få tanket lidt benzin på tanken, så vi kan komme tilbage og fortsætte vores vej mod Superligaen, siger han.

Der er kampstart mellem OB og B. 93 på stadion i Odense søndag klokken 15.00.

30. nov. 2024 kl. 6:00

Der er håb for det gode weekend-vejr

LYT
Del

Det er en lørdag morgen med frisk vind fra syd og temperaturer lige over frysepunktet, så det kan godt føles lidt råkoldt.

- Men så kan det jo hjælpe lidt på det hele, at der i løbet af morgenen og formiddagstimerne er chance for, at vi også kan få noget solskin mange steder, siger meteorolog ved TV 2 Vejret Peter Tanev.

Op ad dagen sniger temperaturerne sig op mellem 1-5 grader.

- Ud på eftermiddagen kan der godt komme lidt flere skyer, men det ser ud til at det holder tørt, lyder det fra Tanev.

29. nov. 2024 kl. 21:50

Lokalsamfundet er dybt berørt af ulykke: - De har mistet det dyrebareste, de har

LYT
Del

Det er et tydeligt mærket lokalsamfund, TV 2 Fyn møder i Flemløse.

Fredag er det tre dage siden, at en voldsom arbejdsulykke i det lokale biogasanlæg slog tre håndværkere på henholdsvis 20, 25 og 49 år ihjel.

Læs også: Arbejdstilsynet besøgte biogas-byggeri inden ulykke - fandt ingen problemer
Gå tilbage Del
29. nov. 2024 kl. 11:42

Arbejdstilsynet besøgte biogas-byggeri inden ulykke - fandt ingen problemer

Arkiv / TV 2

Da der tirsdag skete en voldsom ulykke, som kostede tre mennesker livet, på Flemløse Biogas, var byggetilladelsen på plads. Men den blev først givet 8. oktober mens byggeriet havde været i gang siden foråret.

I perioden har Arbejdstilsynet været på byggepladsen to gange, og det fandt ikke anledning til at give anmærkninger.

Trods den manglende byggetilladelse har Flemløse Biogas haft anmeldt et byggeri i følge Arbejdstilsynet, som har betydet, at Arbejdstilsynet har været på byggepladsen ad to omgange i perioden, inden ulykken indtraf tirsdag. Begge besøg var uden anmærkninger, har TV 2 Fyn fået oplyst.

Tilladelse på bagkant

Det er dog stadig problematisk at byggeriet er begyndt uden en tilladelse, siger advokat og direktør hos Knudsgaard Advokater, Mads Knudsgaard, der har speciale i entreprise- og byggeret.

- Det, der er problemet, er, at der er andre myndigheder, der måske ikke kommer i spil. Eksempelvis Arbejdstilsynet eller andre miljømæssige forhold bliver ikke bragt på banen, fordi man simpelthen ikke kender sagen, før der er indsendt en byggeansøgning.

I dette tilfælde har Arbejdstilsynet dog været vidende om at et byggeri fandt sted på grund af virksomhedens egen anmeldelse.

Byggetilladelse bidrager til sikkerhed

Når der gives en byggetilladelse til et byggeri, følger der ofte en række vilkår med, som skal være opfyldt for den pågældende byggeplads. Det kan dreje sig om arbejdstid og sikkerhed, lyder det fra Mads Knudsgaard.

- Man ved jo strengt taget ikke, om det er et lovligt byggeri, og om der potentielt er farligt på byggepladsen. Er der nogle ting, der gør, at man ikke må fortsætte på den her måde. Og det skal jo afgøres fra sag til sag fra kommunens side(Når der gives byggetilladelse, red.).

Kommunen gjorde i april selv opmærksom på, at Flemløse Biogas skulle ansøge om byggetilladelsen, når nu det allerede var i gang med opførelsen.

- Man prøver langt hen ad vejen at være en god samarbejdspartner som kommune, man prøver at få tingene til at lykkes i stedet for at bremse projekterne, siger Mads Knudsgaard.

Udover tre omkomne, kom seks personer alvorligt til skade.

- Jeg tænker jo på de der forældre og ægtefæller og børn og familier, der sidder andre steder og er dybt sårede og kede af det. De har jo mistet det dyrebareste, de har, siger Inga Vestergaard Nielsen.

Læs også: Nu udtaler statsminister sig om fatal arbejdsulykke
Gå tilbage Del
29. nov. 2024 kl. 19:08

Nu udtaler statsminister sig om fatal arbejdsulykke

Philip Davali/Ritzau Scanpix

Arbejdsulykken ved Flemløse Biogas, der kostede tre udenlandske arbejdere livet, har fået statsminister Mette Frederiksen (S) til tasterne.

I opslag på både Facebook og Instagram kalder hun sagen for “dybt, dybt tragisk”.

- Desværre er udenlandsk arbejdskraft overrepræsenteret i statistikkerne, når det kommer til arbejdsrelaterede dødsulykker - særligt i byggebranchen. Vi har brug for ordnede forhold - både i forhold til løn, men det skal også gælde ift. sikkerheden.

Fyns Politi efterforsker årsagen til, at en silos tag pludselig styrtede sammen, mens det var ved at blive støbt. Svaret kendes ikke endnu.

- Det kan ikke være med livet som indsats, når man går på arbejde, fastslår statsministeren i sit opslag.

Beskæftigelsesministeren, Ane Halsboe-Jørgensen (S) har bedt om en redegørelse om ulykken.

Jette Jørgensen, som også bor i Flemløse, er også berørt af situationen.

- Jeg synes, det er forfærdeligt, siger hun.

29. nov. 2024 kl. 20:49
Rikke Mathiassen Grafik: Carina Randeris

Populær tøjbutik boykotter forbrugsfest: - Jeg synes, det er noget værre lort

LYT
Del

Black Friday er aflyst på Klaregade 16 i Odense.

Her er indehaveren Rosa Lundberg, hvis butik bærer samme navn, gået mod strømmen.

- Jeg synes, det (Black Friday, red.) er noget værre lort. Jeg forstår ikke, hvorfor vi butikker skal sætte vores spritnye, gode varer ned uden grund, siger hun i en video på det sociale medie TikTok.

Hun mener, at tilbudsfesten er utroværdig for kunderne, når priserne svinger så voldsomt.

Iværksætter har haft stor succes med sin butik, som nu også har fået en lillesøster i Århus.

- Vi har altså ingen Black Friday. Hvorfor fanden skulle vi også fejre en sort dag, vi har jo kun farver herinde, slutter hun videoen af og sender kameraet et stort smil.

29. nov. 2024 kl. 19:53
William Borst Lorentzen

Krise på Nyt OUH: Region sætter tal på hjemsendte og deler tidshorisont

LYT
Del

Fredag aften har medlemmerne af regionsrådet fået en orientering om situationen på Nyt OUH, hvor et stort antal medarbejdere er hjemsendt. En orientering, TV 2 Fyn er i besiddelse af.

Hjemsendelserne kommer, efter DR har afsløret en underleverandørs lønfusk. Afsløringen har fået underleverandøren - og dermed de ansatte derfra - suspenderet.

I alt er 270 udenlandske medarbejdere hjemsendt fra tre store offentlige byggerier, og omtrent halvdelen af dem har ifølge koncernledelsen i Region Syddanmark tilknytning til byggeriet af Nyt OUH.

Potentielt lange udsigter

Koncernledelsen skriver i orienteringen til politikerne, at totalentreprenøren bag byggeriet af det nye OUH, Odense Hospital Project Team, har indkaldt de hjemsendte medarbejdere til et møde “i begyndelsen af næste uge”.

Ifølge orienteringen har totalentreprenøren sat en dato for, hvornår der senest skal være styr på forholdene.

- OHPT har tilkendegivet, at de har en løsning klar inden jul, skriver koncernledelsen.

Regionen skriver også, at der løbende er uanmeldte kontroller på byggepladen, og at det “selvfølgelig vil fortsætte”.  

29. nov. 2024 kl. 19:08
Philip Davali/Ritzau Scanpix

Nu udtaler statsminister sig om fatal arbejdsulykke

LYT
Del

Arbejdsulykken ved Flemløse Biogas, der kostede tre udenlandske arbejdere livet, har fået statsminister Mette Frederiksen (S) til tasterne.

I opslag på både Facebook og Instagram kalder hun sagen for “dybt, dybt tragisk”.

- Desværre er udenlandsk arbejdskraft overrepræsenteret i statistikkerne, når det kommer til arbejdsrelaterede dødsulykker - særligt i byggebranchen. Vi har brug for ordnede forhold - både i forhold til løn, men det skal også gælde ift. sikkerheden.

Fyns Politi efterforsker årsagen til, at en silos tag pludselig styrtede sammen, mens det var ved at blive støbt. Svaret kendes ikke endnu.

- Det kan ikke være med livet som indsats, når man går på arbejde, fastslår statsministeren i sit opslag.

Beskæftigelsesministeren, Ane Halsboe-Jørgensen (S) har bedt om en redegørelse om ulykken.

29. nov. 2024 kl. 18:28
Ole Holbech

Sygehusskandale: Direktør bekræfter hjemsendelser, men politikere har intet hørt

LYT
Del

Opdateret 19.20: Regionsrådet har nu modtaget en orientering fra koncernledelsen.

Tidligere på dagen afslørede DR, at 270 udenlandske medarbejdere er hjemsendt fra tre store offentlige byggerier, herunder det kommende supersygehus i Odense.

TV 2 Fyn har været i kontakt med flere politikere i Region Syddanmark, hvoraf ingen af dem fredag sen eftermiddag er orienteret om situationen. Heller ikke regionsrådsformand Bo Libergren (V), oplyser han i en sms.

Til gengæld har projektdirektør for Projektorganisationen for Nyt OUH, Kenneth Holm, været i kort kontakt med entreprenøren, som bekræfter situationen.

Usikkerhed omkring konsekvenser

Projektdirektøren kan endnu ikke sige noget om, hvilke konsekvenser der vil komme i kølvandet på hjemsendelserne.

Læs også: Medarbejdere hjemsendt fra Nyt OUH efter ny skandale
Gå tilbage Del
29. nov. 2024 kl. 16:57

Medarbejdere hjemsendt fra Nyt OUH efter ny skandale

OUH

Ifølge DR er flere hundrede medarbejdere er netop blevet sendt hjem fra deres arbejde på tre store, offentlige byggerier - blandt andet det nye OUH.

Hjemsendelserne sker på baggrund af afsløringer i en ny DR-dokumentar, 'På statens regning', om migranters arbejdsforhold i Danmark, skriver mediet.

Dokumentaren afslører en række kritisable arbejdsforhold på store offentlige byggepladser, hvor den italienske byggemastodont Itinera er hovedentreprenør.

På baggrund af oplysningerne fra DR skulle Itinera nu have suspenderet en underleverandør af mandskab.

Ifølge DR drejer det sig om 270 hjemsendte medarbejdere fordelt ud på de tre byggerier.

DR’s dokumentar udkommer tirsdag.

- Det er for tidligt at sige noget om potentielle konsekvenser af den midlertidige suspendering. Vi forventer, at de (entreprenøren, red.) har en hurtig løsning klar, lyder det i et skriftligt svar.

Det har endnu ikke været muligt at få bekræftet, hvor mange af de 270 hjemsendte medarbejdere, der har været på byggepladsen ved Nyt OUH.

- Jeg har sympati med de medarbejdere, der nu sidder i en meget uvis situation og håber særligt for dem, at der kommer en hurtig afklaring, skriver Kenneth Holm.

Hjemsendelserne er sket på baggrund af DR’s kommende dokumentar om lønfusk hos den albanske underleverandør af mandskab Tekno Fire.

29. nov. 2024 kl. 17:15

Fynsk museum afliver stor myte

LYT
Del

Hidtil har man troet, at vikingerne sejlede ind til Odense og ringborgen Nonnebakken i vikingeskibe. Men det viser sig, at det slet ikke har været muligt.

- Vi har lavet meget grundige analyser af åen og samlet al den viden sammen vi har kunne få, siger Mogens Bo Henriksen, der er museumsinspektør på Museum Odense.

- Det sammenholdt med den viden vi har om vikingetidens skibe gør, at vi med hundrede procent sikkerhed kan sige, at hvis der nogensinde har været et vikingeskib i Odense, så er det fordi, man har slæbt det herind.

I 2023 blev vikingeringborgen Nonnebakken udpeget til UNESCOs verdensarvsliste.

- Med det følger også nogle forpligtelser til at udforske monumenternes historie.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her