Seksetagers bygning evakueret efter brand i tagpap
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Politi og beredskab rykkede torsdag eftermiddag ud til et lejlighedskompleks centralt i Odense.
Beboerne i et seks etager højt lejlighedsbyggeri på Albanigade i Odense fik torsdag eftermiddag besked på at forlade deres lejligheder.
Det gjorde de, efter arbejde med tagpap på bygningen førte til en mindre brand.
- I forbindelse med det her arbejde bruger de noget varme til at smelte tagpappet, og det har lavet noget varmeudvikling, som har fået det her pap, der løber på indersiden af metalskinnerne deroppe til at ulme, siger Morten Ebersbach, der er indsatsleder ved Fyns Politi.
- Der har været noget røg og muligvis nogle flammer, og det er vi ved at få styr på nu, sagde han torsdag eftermiddag til TV 2 Fyn.
Fyn her og nu: Liveblog flytter
Her kan du få et overblik de seneste nyheder fra Fyn.
Her og nu:
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Ingen kom til skade ved branden.
Det er firmaet Phønix Tag, der arbejder på bygningen, og det var også firmaet selv, der kontaktede brandvæsnet på grund af varmeudviklingen. Det fortæller direktør John Trier Lauridsen.
- Vi har nogle helt faste procedurer for det. De har jo pulverslukkere med når de arbejder med det, men det er tagdækkeren derude, der foretager vurderingen, og så vi ringer selv fluks, siger han.
Sjældent uheld
Ifølge John Trier Lauridsen sker det sjældent, at arbejdet med tagpap fører til lignende situationer.
- Det er i hvert fald 12-14 år siden, jeg har oplevet det sidst. Men det er jo varme, vi arbejder med. Det kan nogle gange ske, hvis varmen får fat i noget spindelvæv eller lignende, siger han.
- Vi mister mellem 5.000 og 10.000 kroner hver gang
Butikker trætte af gentagne tyverier:
- Vi mister mellem 5.000 og 10.000 kroner hver gang
Flere supermarkeder på Fyn oplever, at de samme personer begår gentagne tyverier. De efterlyser mere handling fra politiet.
Den seneste tid har flere odenseanske dagligvarebutikker oplevet en markant stigning i antallet af røverier, og det har nu fået supermarkedsgiganten Coop til at sætte vagter ind i flere butikker.
Men de væbnede røverier er ikke de eneste ulovligheder, som dagligvarebutikkerne i øjeblikket er udsat for.
Flere fynske supermarkeder oplever nemlig problemer med tyveknægte.
- Vi kan se, de kommer hver dag, og vi mister mellem 5.000 og 10.000 kroner hver gang, hvis vi ikke når at passe dem op inden, siger Vivian Frederiksen, der er souschef i Meny på Hjallesevej.
Vivian Frederiksen fortæller, at det blandt andet er champagne, vin, dyr spiritus, kaffe, shampoo og chokolade, som tyvene stikker afsted med.
Rykker rundt på varerne
I SuperBrugsen i Skårup kan de nikke genkendende til Menys problem.
- De kommer på alle tidspunkter af døgnet, og de er typisk flere om det, siger uddeler Khalid Mansour.
I Meny på Hjallesevej har de mange tyverier betydet, at butikken har været nødt til at flytte en del af de særligt berørte varer om bag kassen, så kassemedarbejdere skal udlevere varerne. Den løsning har de ikke valgt i SuperBrugsen Skårup.
- Vi vil gerne have det inde i afdelingen for at lette arbejdet for medarbejdere og kunder, men til gengæld har vi en butik, som er overvåget i alle hjørner og kroge, siger Khalid Mansour.
Vivian Frederiksen fortæller, at de også har overvågning i Meny Hjallese, men det er ikke nok til at forhindre tyverierne, og det frustrerer souschefen.
- Hver gang noget bliver stjålet, skal vi bruge tid på at bestille det og fylde op på hylderne, og så bliver det stjålet igen, siger hun.
Og de mange forsvundne varer er ikke det eneste problem. Tyverierne går også udover medarbejderne.
- Vi har mange unge mennesker, der bliver utrygge ved deres job og siger op, lyder det fra Vivian Frederiksen.
- Det er en voldsom oplevelse for unge mennesker, som ofte er der alene om aftenen, siger Khalid Mansour.
Anholder, når det er nødvendigt
I begge dagligvarebutikker har de anmeldt de mange tyverier, og politiet har fået adgang til videoovervågningerne.
Ifølge Vivian Frederiksen har butikken også kunne udlevere dankortoplysninger til politiet, fordi tyvene ofte køber en enkelt ting i forbindelse med deres rov, men det er altså ikke nok til at få fat på gerningspersonerne.
Hos Fyns Politi understreger vicepolitiinspektør, Søren Frederiksen, at man tager anmeldelserne alvorligt.
- Det er klart, at kriminelle handlinger bliver efterforsket, og står nogen tilbage og oplever, at det ikke tages alvorligt, så vil politiet meget gerne høre om det.
Samtidig peger han på, at straffen for tyveri er en bøde.
- For at vi kan anholde personer, så skal det være en nødvendighed for efterforskningen. Udgangspunktet for det, vi kalder simpelt tyveri er oftest en bøde - alt afhængigt af, hvor meget, der bliver stjålet, hvad det er og hvor ofte, så kan man begynde at tale om fængselsstraf.
Søren Frederiksen peger samtidig på, at den generelle tendens er, at tyverier er faldende i følge politiets statistikker, men han medgiver, at det kan være til stor frustration for den enkelte butik, der oplever at tyve bliver ved med at stjæle.
- Det vi altid vejleder om, er at butiksejere skal tage fat i i deres brancheorganisation, som kan give dem gode råd til at forhindre butikstyverierne.
De gode råd er ikke nok
Hos brancheorganisationen De Samvirkende Købmænd genkendes frustrationen. Claus Bøgelund, der er vicedirektør mener, at der skal gøres mere lovgivningsmæssigt før at tyverierne kan bremses.
- Startbøden for tyveri er 500 kroner, og selvfølgelig en plet på straffeattesten, men den er mange tyve ligeglade med. Kører du i tog uden en gyldig billet er afgiften 750 kroner, så vi sender som samfund et forkert signal om, at tyveri er billigere.
I forbindelse med branden har Albanigade været spærret for trafik i nordgående retning. Også letbanen indstillede testkørsler på grund af beredskabets arbejdet på stedet.
- Vi har præventivt evakueret dem, der bor i ejendommen, fordi vi ikke var 100 procent sikre på, hvad der skete derinde.
Beboerne har siden fået lov at vende tilbage til deres lejligheder.
Anmeldelsen indløb klokken 15.14.