Retten forbød pressen at referere fra grundlovsforhøret.
Men Fyns Politi oplyser, at den sigtede blev fængslet frem til den 14. juli 2011.
Han har erkendt sig skyldig i at have deltaget i røveriet mod forretningen Ragnar, men har nægtet sig skyldig i røveriet mod forretningen A.M. Berg.
Den 31-årige er sigtet for røveri i oktober 2009 mod urmageren Ragnar og i januar 2010 mod A. M. Berg.
I begge tilfælde truede maskerede røvere med pistol og smadrede montrer, hvorfra de tog et større antal dyre ure.
Han blev hentet onsdag af betjente fra Fyns Politi i Bulgariens hovedstad, Sofia, hvor han blev anholdt 13. maj 2011.
Det skete på baggrund af en europæisk arrestardre fra Fyns Politi.