Sidste klare dag: Dele af Fyn kommer ikke over frysepunktet anden juledag

Det bliver en kølig dag over det meste af Fyn, hvor dele ikke vil opleve temperaturer over frysepunktet. Dog vil solen kigge frem det meste af dagen.

Anden juledag starter koldt og viser mellem tre og fire minusgrader på termometeret. 

Dele af Fyn vil slet ikke komme over frysepunktet i løbet af søndagen.

Nogen steder vil frostvejret blot vare ved langt op ad formiddagen, før temperaturen vil ramme en eller to plusgrader. 

Lidt sne mandag

Frosten vil dominere vejret det meste af søndagen, men til gengæld vil der ikke været så meget vind. 

Solen vil kigge frem, og derfor vil det ikke føles så koldt, som det har i de forgangne dage.

Det er med at nyde den flotte dag, for det bliver den sidste klare dag i denne omgang. Mandag kommer der flere skyer på himlen, som kan give en smule sne.

Derfra bliver det markant varmere resten af året.

Oversigt

    Oversigt