Smittetallet på Fyn er fordoblet i løbet af oktober
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Antallet af fynboer, som de seneste syv dage er smittet med coronavirussen covid-19, er i løbet af oktober tæt på en fordobling.
1. oktober var der således registreret 153 smittede på tværs af de ti fynske kommuner, mens der lørdag er 302 smittede fynboer.
Alene fra fredag til lørdag er der sket en stigning på 44 smittede fra 258 personer til 302.
Fyn her og nu: Liveblog flytter
Her kan du få et overblik de seneste nyheder fra Fyn.
Her og nu:
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Det er kun på Ærø, at smitten er faldet. Her er der lørdag registreret to smittede over de seneste syv dage. Fredag var tallet tre.
I Odense Kommune er der registret 19 flere smittede, så der nu er registreret 134 smittede.
Når det kommer til incidenstallet, så bakser Nordfyns Kommune med et stigende tal, som med seks yderligere smittede lørdag er oppe 175,6.
Udviklingen på Fyn følger stort set udviklingen på landsplan. Her er der det seneste døgn fundet yderligere 1.262 personer som er smittet med covid-19. Det tal indeholder også de 44 nye smittede på Fyn og øer.
Overlæge er bekymret
I en kommentar til lørdagens tal på landsplan siger professor og overlæge Henrik Nielsen, Infektionsmedicinsk Afdeling ved Aalborg Universitetshospital til Ritzau, at vi nok skal vænne os til de høje smittetal.
- Vi går henimod et efterår og en vinter, hvor vi nok skal forvente over 1.000 nye coronatilfælde hver dag - og som konsekvens af det også en stigning i antallet af indlagte, siger Henrik Nielsen.
Lørdagens tal for indlagte er steget med 12 til 156 personer. Men det er ikke en stor belastning for sygehusene, vurderer Henrik Nielsen.
- Men det er ikke urealistisk, at vi når 200 indlagte den kommende tid.
- Normalt vil det ikke være noget, der vil give anledning til bekymring. Men lige nu gør det mig faktisk bekymret, siger overlægen til Ritzau.
Han henviser til, at sygehusene i forvejen er ramt af en række omstændigheder med flere henviste og mangel på hænder.
- Vi har ingen reserver at trække på, og viljen til at arbejde ekstra blandt sygeplejersker er der ikke. Så vi kan meget hurtigt komme i en situation, hvor sygehusvæsenet er presset, vurderer Henrik Nielsen.
Efter fynsk luftballon-ulykke skal sikkerheden strammes
Sightseeing ved Særslev endte i farlig situation, da passagerer hang udenpå kurven i hælene og faldt ned under landing.
Det er flot fra toppen af en luftballon, men der kan opstå farlige situationer, når de fascinerende luftskibe skal lette og lande.
Det afslører en ny rapport fra Havarikommissionen, der omtaler en såkaldt alvorlig hændelse den 15. august i år i Særslev - kun nogle få dage efter danmarksmesterskaberne i ballonflyvning blev afholdt på Nordfyn.
Under landingen en tidlig søndag morgen tog vinden pludselig fat i ballonen.
Den kæntrede, og en passagerer røg halvt ud af kurven med overkroppen på jorden foran ballonkurven, mens kurven fortsatte henover marken.
Ballonen fik opdrift igen, og så hang passagereren pludselig udvendigt på ballonkurven med hælene i kurvekanten.
Passagereren vred sig løs og kastede sig bagover fra halvanden til to meters højde over jorden. Heldigvis kom han ikke alvorligt til skade.
Trodsede instruktion
Ballonskipperen - en 45-årig kvinde med europæisk balloncertifikat - havde ellers forsøgt at forberede passagererne på, at det kunne blive en hård landing, fordi vindhastigheden var blevet kraftigere under den 80 minutter lange tur.
Hun gav derfor instruktion om at pakke personligt udstyr sammen, holde fast i kurvekanten og ikke forlade ballonen.
Passagereren, der røg ud af kurven, valgte imidlertid at have sit kamera i den ene hånd og holde fast i kanten med den anden hånd. Ballonskipperen måtte selv holde fast i kurven for ikke at ryge ud.
Kommission vil have faste procedurer
Ifølge Havarikommissionens rapport er vindforholdene naturligt forekommende udsving, der kan være meget lokale.
På baggrund af episoden anbefaler Havarikommissionen en systematisk standardisering af procedurer, tjeklister og risikovurdering for at fremme den generelle flyvesikkerhed.
Den fynske ballonskipper har efterfølgende besluttet at anvende et pilotbælte ved landinger, tydeliggøre for passagererne, at de skal holde fast med begge hænder i ballonkanten under landing, regulere hvor meget udstyr passagererne må medbringe og være særligt opmærksom ved morgenflyvninger i sommermånederne.
| Kommune | Smittede i dag på syv dage | Smittede i går på syv dage | Forskel |
|---|---|---|---|
| Odense | 134 | 115 | 19 |
| Nordfyns | 52 | 49 | 3 |
| Svendborg | 26 | 20 | 6 |
| Kerteminde | 20 | 14 | 6 |
| Langeland | 8 | 6 | 2 |
| Nyborg | 17 | 15 | 2 |
| Assens | 21 | 18 | 3 |
| Middelfart | 13 | 12 | 1 |
| Faaborg-Midtfyn | 9 | 6 | 3 |
| Ærø | 2 | 3 | -1 |
| Total | 302 | 258 | 44 |
| Kommune | 23/10 | 22/10 | Forskel | 2. vacc. | Andel vacc. |
|---|---|---|---|---|---|
| Odense | 65,2 | 55,9 | 16,6 | 157118 | 76,29 |
| Nordfyns | 175,6 | 165,5 | 6,1 | 22805 | 76,92 |
| Svendborg | 44,1 | 33,9 | 30,1 | 46063 | 77,99 |
| Kerteminde | 83,5 | 58,5 | 42,7 | 18856 | 78,60 |
| Langeland | 65 | 48,8 | 0,0 | 9881 | 80,20 |
| Nyborg | 53 | 46,8 | 13,2 | 25148 | 78,36 |
| Assens | 51,4 | 44,1 | 16,6 | 31994 | 78,32 |
| Middelfart | 33 | 30,4 | 8,6 | 30865 | 78,14 |
| Faaborg-Midtfyn | 17,4 | 11,6 | 50,0 | 40216 | 77,61 |
| Ærø | 33,3 | 50 | -33,4 | 4955 | 82,31 |
| Total | 387901 | 77,48 |
Test dig selv: Se hvem du er mest enig med i lokal kandidattest
Nu kan fynboer, der er i tvivl om, hvor krydset skal sættes ved det kommende kommunalvalg blive klogere på kandidaternes holdning med en stor kandidattest, der ved dette valg er blevet endnu mere lokal.
Hvem af de 907 kandidater til de ti fynske kommuner og de 246 kandidater til regionsrådet er du mest enig med? Det kan du nu få svar på i den kandidattest, som TV 2 Fyn og en lang række andre medier står bag.
Kandidattesten giver ikke svar på, hvem du skal stemme på, men hvis du er er tvivl, kan testen hjælpe dig med at finde kandidater, der matcher med dine politiske holdninger. Den er ikke tænkt som endegyldigt svar, men som god inspiration, når du skal træffe din beslutning.
- Kandidattesten er en sjov, inddragende måde at blive klogere på kommunalvalget på. Du møder 25 spørgsmål, der alle angiver hvert sit emne. Du skal selv tage stilling og dermed danne din egen holdning. Bagefter matches du med den kandidat, du er mest enig med. Og den du slet ikke er enig med. Det sidste er også sjovt – og tankevækkende, siger Esben Seerup, direktør på TV 2 Fyn.
Samtidig giver kandidattesten både nye og ukendte kandidater en mulighed for at få deres holdninger og budskaber ud, da alle kandidater har lige muligheder for at bliver matchet med vælgere, som de mere kendte kandidater.
Men testen kan ikke stå alene. TV 2 Fyn anbefaler, at du læser kandidaternes uddybende forklaringer under deres svar, og man kan også med fordel tage testen flere gange, da den bliver mere nøjagtig for hver dag, efterhånden som flere kandidater udfylder vores spørgeskema.
- Kandidattesten her i 2021 er den hidtil bedste, der nogensinde er lavet til et kommunalvalg i Danmark. Spørgsmålene her på Fyn er indkredset i et tæt samarbejde mellem TV 2, TV 2 Fyn, Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis. Det sikrer, at der er nationale, regionale og lokale spørgsmål for hver af de ti fynske kommuner. Jeg håber, at rigtigt mange fynboer vil være med og tage testen. Gerne flere gange, siger Esben Seerup, direktør på TV 2 Fyn.
Testen tager under ti minutter at gennemføre.
Endnu mere lokal
Som noget nyt er TV 2 og TV 2 regionerne denne gang gået sammen med så godt som alle regionale medier i landet om at lave kandidattesten.
Disse medier deltager i samarbejdet om kandidattesten
TV 2 og TV 2 regionerne
Jysk Fynske Medier:
- Dagbladet Holstebro
- Dagbladet Ringkøbing-Skjern
- Dagbladet Struer
- Folkebladet Lemvig
- Fredericia Dagblad
- Helsingør Dagblad
- Horsens Folkeblad
- JydskeVestkysten
- Randers Amtsavis
- Vejle Amts Folkeblad
- Viborg Stifts Folkeblad
- Fyens Stiftstidende
- Fyns Amts Avis
- Århus Stiftstidende
Sjællandske Medier:
- DAGBLADET Ringsted
- DAGBLADET Køge
- DAGBLADET Roskilde
- Frederiksborg Amts Avis
- Nordvestnyt Holbæk-Odsherred
- Nordvestnyt Kalundborg
- Sjællandske Sydsjælland (Næstved-Vordingborg)
- Sjællandske Vestsjælland (Slagelse)
Det Nordjyske Mediehus:
- Nordjyske Stiftstidende
Lolland-Falsters Folketidende
Bornholms Tidende
Der Nordschleswiger
Over 130 journalister med lokalkendskab har deltaget i arbejdet med at skrive de lokale spørgsmål, så hver eneste kommune har spørgsmål om de emner, der rører sig lokalt.
Målet med det historisk store samarbejde er at give danskerne den bedste og mest relevante kandidattest hidtil, så flest mulige danskere kan forberede sig på at stemme til kommunal- og regionsrådsvalget.
Testen består af 25 udsagn, som vælgerne skal forholde sig, og erklære sig mere eller mindre enige eller uenige i. Når du har gennemført testen, bliver de kandidater, som du er mest enig med vist, og du kan herefter klikke ind på deres profiler for at læse mere om deres uddybende svar og deres holdninger.
Spørgsmål og svar om kandidattesten
Sådan virker det
Vi beder dig svare på 25 politiske spørgsmål, som vi allerede har givet alle kandidaterne mulighed for at svare på. Ved at sammenligne dine svar med kandidaternes svar kan vi vise de kandidater, der ligger tættest på dine politiske holdninger. Du kan efter testen se kandidaternes uddybende forklaringer til hvert spørgsmål.
Hvordan bliver enigheden med kandidaterne beregnet?
Hvert spørgsmål, som du svarer på, bliver matchet med alle kandidaternes svar. De kandidater, der har svaret præcis det samme som dig på et spørgsmål, får tildelt fire point. Men hvis du har svaret “enig”, og kandidaten har svaret “helt enig”, så får kandidaten kun 3 points. Jo længere fra dine svar, jo færre point får kandidaterne.
Hvis brugeren har sprunget et spørgsmål over, så får kandidaten kun tre point, hvis kandidaten har svaret “neutral” og færre, jo længere fra midten, kandidaten kommer.
Derudover matches din prioritering af de vigtigste politiske temaer også med kandidaternes prioritering. Det gør vi, fordi der er forskel på at være principielt enig i et spørgsmål og så på, om det spørgsmål så også skal være en prioritering efter valget.
Pointene bliver omregnet til en procentskala, hvor man kun kan blive 100 procent enig med en kandidat, hvis man har svaret præcis det samme på alle spørgsmål og desuden har udvalgt to af de samme politiske temaer som valgets vigtigste.
Hvem bestemmer spørgsmålene?
Det korte svar er, at det gør vælgerne. De overordnede temaer afspejler de forvaltningsområder, som kommunerne og regioner står for. Men de konkrete spørgsmål bygger på en stor undersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af danskerne, hvor de med egne ord har sagt, hvad der er vigtigst for dem, når de skal sætte deres kryds. Den undersøgelse har analysevirksomheden Megafon foretaget. Sammen med politiske redaktører fra TV 2 er det blevet omsat til konkrete landsdækkende spørgsmål.
Men for at gøre testen så relevant og lokal som overhovedet muligt har vi også gjort noget helt nyt og indgået et samarbejde med stort set alle regionalmedier i Danmark. Sammen med TV 2 Regionernes politiske journalister formulerer de en række helt lokale spørgsmål, der afspejler, hvad der er særligt vigtigt i lige netop deres kommune eller region.
Hvorfor er nogle af spørgsmålene formuleret, så forbedring af et område sker på bekostning af andre områder?
For at gøre svarene så interessante som muligt er en række af spørgsmålene formuleret som prioriteringsdilemmaer. Spørgsmålene er altså bygget op på en måde, så politikeren bliver nødt til at svare på, om han eller hun prioriterer et givent område højere end de øvrige områder. Megafon og de samarbejdende medier har valgt at gøre det for at sikre en skarp prioritering i svaret fra politikeren, så vi kan skabe det bedst mulige match mellem borger og kandidat. For politik handler blandt andet – uanset mængden af midler – om at vælge noget frem for andet. Vi spørger altså til, hvad politikernen prioriterer. Hvordan prioriteringen skal finansieres, er ikke en del af spørgerammen, men politikerne kan selv uddybe det ved hvert spørgsmål.
Hvilke kandidater er med i testen?
TV 2 har inviteret kandidaterne fra alle godkendte partier og alle løsgængere til at deltage i kandidattesten. Enkelte kandidater ønsker af forskellige grunde ikke at deltage, og vi kan ikke tvinge dem. Normalt deltager over 90 procent af kandidaterne i vores kandidattest. Ved kommunalvalg stiller omkring 10.000 kandidater op i hele landet.
Alle kandidater får mulighed for at deltage i testen, og vi opfordrer dem til at udfylde vores spørgeskema. Valgkampen er dog en meget travl tid for langt de fleste kandidater, men efterhånden som flere får svaret på vores skema, vil du løbende have mulighed for at blive sammenlignet med et større udvalg af kandidater. Derfor anbefaler vi, at du tager testen flere gange, da den bliver mere nøjagtig, jo flere kandidater, der kommer med.
Hvorfor laver I sådan en test, når svarene risikerer at påvirke valgresultatet?
Kandidattesten er kun en lille del af den journalistiske valgdækning, som TV 2, TV 2-regionerne og de mange lokal- og regionalmedier, der er med i samarbejdet, leverer i år. Formålet er ikke at påvirke vælgerne til at stemme i en bestemt retning. Ligesom resten af valgdækningen er formålet at give vælgerne så meget information om kandidaterne og valgets temaer som muligt, så de er så godt forberedte som muligt, når de skal skal afgive deres stemme.
Favoriserer testen bestemte partier?
Nej. Testen favoriserer ikke bestemte partier. Testen er udarbejdet så alle partiers kandidater har lige muligheder for at opnå et match med deres potentielle vælgere. De konkrete spørgsmål er baseret på, hvad danskerne har fortalt os betyder mest, når de skal stemme.
Kan man som kandidat snyde ved at svare hverken eller hele vejen og så blive matchet med flest?
Det korte svar er nej. Danmark er et politisk konsensusland, så det er naturligt, at der befinder sig både mange vælgere og politikere på midten. Hvis man som kandidat spekulerer i at nå flest vælgere ved at undgå yderkategorierne, vil man måske komme i nærheden af flere vælgere, men også konkurrere med flere kandidater. Desuden vil det være en meget dårlig strategi at svare bevidst modsat sin politiske overbevisning. Den primære gevinst ved dette vil være, at en kandidat vil screene sine egne kernevælgere fra mod til gengæld at blive matchet med vælgere, der med stor sandsynlighed ikke vil give kandidaten deres stemme ved det faktiske valg.
Hvorfor er der ikke en uddybning med argumenter for og imod til hvert spørgsmål?
Jo mere supplerende information du medtager i denne typer undersøgelser, jo større er risikoen for, at du vil trække svarene i en bestemt retning. Det er ikke muligt at præsentere argumenter for eller imod en sag, uden at det vil påvirke brugerens svar. Desuden kan der være mange argumenter for eller imod et hvilket som helst politisk tiltag, så hvilke partiers argumenter skal man tage med? Og hvilke skal udelades? Derfor har vi valgt ikke at påvirke svarene med uddybende argumenter for eller imod en sag. Til gengæld kan man læse alle kandidaternes uddybende svar, når man har taget testen.
Hvorfor får jeg forskellige resultater, når jeg tager testen igen?
Du får kun forskellige resultater, hvis du svarer forskelligt fra gang til gang. Der er mange kandidater, der stiller op. Så hvis du bare svarer lidt forskelligt på et spørgsmål eller to, når du tager testen igen, kan det sagtens være en ny kandidat, der nu matcher dine synspunkter mest. Desuden kommer der hele tiden nye kandidater med i testen, efterhånden som de svarer på vores spørgeskema. På den måde bliver testen hele tiden mere nøjagtig. Derfor anbefaler vi, at du tager testen flere gange i løbet af valgkampen.
Hvilke data gemmer vi i kandidattesten?
For at kunne sammenligne dine holdninger med kandidaternes gemmer vi naturligvis deres svar. Det gør vi med deres samtykke og efter gældende dansk persondatalovgivning. For at kunne forbedre kandidattesten og arbejde videre med den journalistisk gemmer vi også brugernes svar, men de bliver anonymiseret og hverken associeret med ip-adresser eller andet, der kan føre svarene tilbage til en individuel bruger.
Spørgsmål?
Hvis du har yderligere spørgsmål til testen, eller er kandidat og vil tilmelde dig, så kantakt Nikolaj Filt Albrectsen fra TV 2 på nalb@tv2.dk
Se også TV2 Fyns generelle privatlivspolitik.
246 år gammel sjælden perle i Morten Korchs fødeby truet af nedrivning
kopieret!
En idyllisk firlænget gård fra 1778 ved et karakteristisk gadekær i Morten Korchs fødeby er truet på sin eksistens.
Landsbyens midtpunkt kan snart være fortid.
Det frygter i hvert fald Flemming Knage, der har boet over 40 år i landsbyen Over Holluf i det sydøstlige Odense.
- Man skal gøre sig umage med at bevare gården. Det er en af de sidste gamle bygninger i Over Holluf, siger Flemming Knage.
- Gadekæret er specielt, i kraft af at Morten Korch er født her i byen, hvor man går tur. Jeg frygter, det bliver et sterilt nybyggeri. Det er for nemt bare at lave det om til lejeboliger, fortæller han.
Gårdens ejere ønsker ikke at stille op til interview, men oplyser til TV 2 Fyn, at planen i korte træk er, at gården skal rives delvist ned.
Gammel gård i dårlig stand
Gården stod indtil for nylig tom i to år, inden den blev opkøbt af et selskab.
Selskabet købte gården med henblik på at bevare den, men det er den ikke i stand til, oplyser ejerkredsen til TV 2 Fyn.
En masse af ejendommens gamle detaljer, heriblandt pyntede lofter og fritlagte bjælker, findes stadigvæk på gården. Huset blev tidligere i år solgt for 1.075.000 kroner.
Claus fik afslag på nedrivning: Nu er den bevaringsværdige gård revet ned
For snart to år siden ansøgte Claus Lykkevold om tilladelse til at rive sin bevaringsværdige gård i Bellinge ned. Kommunen afslog ansøgningen, og Claus Lykkevold måtte derfor sælge gården på tvangsauktion. Nu er gården alligevel revet ned med kommunens velsignelse.
Mandag blev bygningsaffald og de sidste murbrokker fjernet fra Brændekildevej 27 i Bellinge.
“Helt ærligt, så har jeg fået det mærkeligt af det her. Jeg føler faktisk, at jeg har mistet lidt af livsgnisten”
Ejendommen, der blev bygget i 1814, er nu væk, selvom Odense Kommune for to år siden kategoriserede gården som bevaringsværdig og gav afslag på nedrivning til den daværende ejer.
- Helt ærligt, så har jeg fået det mærkeligt af det her. Jeg føler faktisk, at jeg har mistet lidt af livsgnisten. Jeg skylder 500-600.000 kroner væk og kunne godt tænke mig at være gældfri, siger Claus Lykkevold.
Ville opføre rækkehuse
Da han søgte om nedrivning af gården i efteråret 2018, var det, fordi han gennem fire år havde forsøgt at sælge ejendommen og nu endelig havde fundet en køber. Han havde ikke penge til vedligeholdelse, så gården stod og forfaldt, og derfor var salg eneste mulighed.
Køberen var Askov Bolig, der ønskede at rive ejendommen ned og opføre rækkehuse i stedet.
Derfor ansøgte Claus Lykkevold om tilladelse til at rive gården ned. Men gården på Brændekildevej var kategoriseret som bevaringsværdig i det, der hedder SAVE-kategori 3. Skalaen går fra 1 til 9, hvor 1 er de mest bevaringsværdige huse. Alle bygninger fra 1 til 4 er omfattet af kommuneplanen og skal som udgangspunkt bevares.
Her lå gården
Uheldigt med nedrivning
Odense Bys Museer besigtigede den gamle bondegård i Bellinge og i et høringssvar lød vurderingen, at "det vil være uheldigt at nedrive bygningerne".
Den anbefaling fulgte politikerne i Odenses By- og Kulturudvalg, og derfor fik Claus Lykkevold i november 2018 afslag på nedrivning, og salget til Aaskov Bolig gik i vasken.
“Jeg kan da sagtens forstå det set fra den tidligere ejers synspunkt. Det var da uheldigt, men sådan er det at købe fast ejendom”
- Jeg tænker på alt det, jeg fik at vide af kommunen. At der ikke kunne ske noget, før der kom en ny lokalplan. Og at jeg så alligevel ikke skulle regne med noget. Det var det, folkene fra kommunen sagde til mig. Så tænkte jeg den gang, at så var det bedre at give op. Jeg gik konkurs og har givet alle mine ting væk, siger Claus Lykkevold.
Tvangsauktion
Da ejeren ikke havde penge til vedligeholdelse og regninger, endte gården på tvangsauktion, og i september 2019 blev den solgt. Køberen var firmaet VIEMLA ApS med adresse på Tolderlundsvej i Odense.
Resultatet var, at Claus Lykkevold stod tilbage med en kæmpe gæld på mange hundredetusinde kroner.
- I dag bor jeg rundt om ved venner og bekendte. Men folk skal ikke have ondt af mig, for jeg vil ikke være sådan en, der går hen og bliver bitter, lyder det fra den tidligere murer, der nu har fået tilkendt seniorpension.
Claus Lykkevold har dog meget svært ved at forstå, hvorfor han fik afslag på at rive gården ned, og at den nye ejer halvandet år efter fik tilladelse.
- Jeg tænker, at det må være en ups-afgørelse fra kommunens side, at de har givet den nye ejer lov til at rive den ned. For ellers har de jo ikke sagt sandheden til mig dengang, siger Claus Lykkevold.
Manglende lokalplan
Jeanette Olsen er byplanchef i Odense Kommune, og hun kan godt forstå, at Claus Lykkevold er vred og uforstående over for udviklingen.
- Jeg kan da sagtens forstå det set fra den tidligere ejers synspunkt. Det var da uheldigt, men sådan er det at købe fast ejendom. Nogle gange ændrer vilkår og betingelser sig, siger hun.
Ifølge byplanafdelingen i Odense Kommune er forklaringen på, at firmaet VIEMLA ApS imodsætning til Claus Lykkevold har fået lov til at rive gården fra 1814 ned, at politikerne ikke har fået vedtaget en ny lokalplan.
Da Claus Lykkevold fik afslag på nedrivning, fik han samtidig besked på, at kommunen havde et år til at udarbejde en bevarende lokalplan for området, og hvis den ikke var klar, ville kommunen ikke kunne nægte nedrivning.
23. juni i år droppede By- og Kulturudvalget så at udarbejde den bevarende lokalplan, og dermed var der frit slag for nedrivning.
- Der kom en række indsigelser mod lokalplanen, da den var i høring, og By- og Kulturudvalget besluttede at droppe en vedtagelse af lokalplanen. Dermed var der ingen retsgrundlag for at opretholde forbuddet mod nedrivning, fortæller byplanchef Jeanette Olsen.
Et "gap" for nedrivning
Kun to dage efter, at kommunen droppede den bevarende lokalplan søgte den nye ejer om nedrivningstilladelse. 26. juni fik VIEMLA ApS tilladelse til at rive ejendommen på Brændekildevej 27 ned.
- Jeg kan godt forstå, at det ser mærkeligt ud, at det tidligere forbud mod nedrivning ikke længere gælder. Men det, der hedder et paragraf 14-forbud i planloven, kan man kun fremsætte én gang, og dermed blev der et "gap" for ejeren til at rive gården ned, da lokalplanen blev trukket tilbage, siger Jeanette Olsen.
For værdifuld til nedrivning
Den forklaring forstår Claus Lykkevold ikke.
- Jeg husker, at der på et tidspunkt kom en museumsmand og et par andre på besøg på gården. De fik lov til at gå rundt overalt på gården, der er fra 1814. Da de var færdige, sagde museumsmanden, hvis navn jeg har glemt, til mig, at den ville jeg aldrig få lov til at rive ned. Den var alt for værdifuld, siger Claus Lykkevold, der er meget påvirket af sagen.
Det har ikke været muligt at få kontakt med den nye ejer for at høre om planerne for den nu tomme grund på Brændekildevej 27.
Odense Kommune oplyser dog, at den har modtaget et forslag om at opføre rækkehuse på grunden, men sagen er endnu ikke behandlet.
Tidslinje for ejendommen på Brændekildevej 27
- 2014
Claus Lykkevold sætter ejendommen til salg - 2018
Aaskov Bolig ønsker at købe ejendommen for at rive den ned og bygge rækkehuse på grunden - August 2018
Claus Lykkevold og Aaskov Bolig ApS søger om nedrivningstilladelse af ejendommen. - 27. nov. 2018
Udvalgsbehandling af ansøgning om nedrivningstilladelse. Udvalget nedlægger forbud jf planlovens §14 og derfor blev der meddelt afslag på nedrivning. - 9. januar 2019
§14 forbud nedlægges og ejer modtager besked om, at kommunen dermed har et år til at offentliggøre et lokalplanforslag (bevarende lokalplan i dette tilfælde). Hvis det ikke sker, kan kommunen ikke nægte nedrivning. - 3. juli 2019
Ejers advokat henvender sig i forbindelse med tvangsauktion - 12. september 2019
Ejendommen sælger på tvangsauktion til firmaet VIEMLA Aps - 23. juni 2020
Udvalget beslutter ikke at offentliggøre forslag til bevarende lokalplan - 25. juni 2020
Repræsentant for ny ejer ansøger om nedrivningstilladelse - 26. juni 2020
Der udstedes tilladelse til nedlæggelse af bolig samt tilladelse til nedrivning - 26. juni 2020
Naboerne orienteres om nedrivningstilladelse - September 2020
Ejendommen rives ned
Det er uvist, hvor omfattende nedrivningen bliver, men ejerkredsen oplyser til TV 2 Fyn, at selskabet samarbejder med kommunen om at sikre, at nedrivningen sker i “bevaringsværdig ånd”.
Det fremgår af lokalplanen fra 1988, at man skal sikre “den oprindelige landsbygade og “byggeskikken langs gaden”.
Unikt og vild stemning af gamle dage
Det er dog planen, at gården skal blive til lejeboliger, og det ærgrer Flemming Knage, selv om han er klar over, at det er dyrt at holde liv i den gamle gård.
- Der skal ikke meget fantasi til at forestille sig, hvor unikt det kan blive. Der er en vild stemning af gamle dage, siger Flemming Knage, mens han fra gadekæret kigger ind ad porten og ser den flere hundrede år gamle gårdsplads.
Men der er ikke noget af det andet her i byen, der ser gammelt ud. Der er et gadekær, men ellers er det nye huse.
- Jo, men det er også her, man skal trække en streg i sandet og sige: Der er to huse omkring gadekæret, som tegner den gamle del af byen. Jeg kan slet ikke se for mig, at gården skal forsvinde. Det har været min udsigt i 42 år, siger Flemming Knage.
Styrelse: Undgå nedrivning
Det er ikke kun Flemming Knage, der ærgrer sig over, at firlængede gårde forsvinder i Danmark.
Slots- og Kulturstyrelsen har landets firlængede gårde, hvor de fire længer ligger samlet omkring en gårdsplads, med på sin liste over bevaringsværdige bygninger.
- Man bør så vidt muligt sikre, at de gamle firelængede gårde bevares som en helhed og undgå nedrivning af de ældre udlænger, oplyser Slots- og Kulturstyrelsen.
- Indgreb og ændringer skal være velovervejede, og man skal være opmærksom på de særlige kvaliteter, som denne bygningstype repræsenterer.
Museumsinspektør: Dem er der få af efterhånden
Inden gården i Over Holluf kan rives ned, skal det godkendes af kommunen.
Ifølge Peder Dam, der er museumsinspektør på Museum Odense, er det ikke usædvanligt, at flere hundrede år gamle bygninger ender med at blive revet ned, hvis de ikke bliver ordentligt vedligeholdt.
- Det er en firlænget gård. Det er primært bindingsværk. Dem er der få af efterhånden. Det forsvinder rigtig hurtigt i dag, siger Peder Dam.
Kan bygningen blive revet ned?
- Ja, det kan den godt. Det kræver en særlig proces, men det kan den godt. Den er i 1990’erne vurderet som bevaringsværdig. Det betyder, at den skal igennem en særlig proces, hvis den skal nedrives, siger Peder Dam, der ligesom alle andre vil have mulighed for at gøre indsigelser.
Hvis ejeren ønsker at rive gården ned, kan han ende med at få lov.
- Hvis den er helt forfalden, er sandheden desværre, at den ikke er bevaringsværdi mere, siger Peder Dam.
I sidste ende er det kommunen, der afgør, om en bygning er bevaringsværdig.
Her voksede Morten Korch op
Hvad der gør den firlængede gård i Over Holluf ekstra særlig, er ifølge de lokale tilknytningen til fortællingen om Morten Korch.
Den folkekære forfatter Morten Korch blev født i Over Holluf i 1876 og voksede op i byen og gik på Over Holluf Skole. Da han blev født, var gården endnu ikke 100 år gammel. Den ligger et stenkast fra hans barndomshjem.
Den lille landsby har rejst en mindesten tæt ved den nu nedrivningstruede gård til ære for den folkekære forfatter.
Morten Korch døde i 1954. Selv om han boede det meste af sit liv på Sjælland, blev han begravet på Fraugde Kirkegård tæt ved sin fødeby.
Flere af hans bøger er blevet filmatiseret. De mest kendte værker er “De røde heste”, “Flintesønnerne” og “Der brænder en ild”. 2,3 millioner danskere så filmen “De røde heste” i 1950, hvilket gør den til en af de største danske biografsucceser nogensinde.
Hans bøger er idylliske fortællinger om livet på landet og handler ofte om det præindustrielle Danmark, som hviler i gamle traditioner, men som bliver forstyrret udefra. Det ender dog altid lykkeligt.
Om byudviklingen i Over Holluf ender lykkeligt - og for hvem - vil tiden vise.
"En stor sejr" siger anklager om ekstrem kokain-sag
kopieret!
En 27-årig albansk mand er blevet idømt 15 års fængsel for narkosmugling ved Langeland.
Manden er også blevet dømt til udvisning af Danmark, fordi han har medvirket til indsmugling af mindst 578 kilo kokain.
Den blev beslaglagt på Langeland 24. august i år, hvor i alt seks mænd blev anholdt.
Mændene havde ifølge National enhed for Særlig Kriminalitet opsamlet og modtaget det hvide pulver i farvandet ud for Langelands kyst og efterfølgende transporteret det til Lohals Camping, inden det skulle transporteres videre.
PET ringede midt om natten - mand dømt efter grov spøg
kopieret!
Onsdag blev en 57-årig familiefar idømt tre måneders ubetinget fængsel, efter det, han selv kalder for "en serie af komiske videoer", blev sendt live på Facebook.
Manden nægtede sig skyldig i trusler, som han ellers var tiltalt for, da han aldrig havde haft til hensigt at frembringe frygt eller iværksætte en storstilet politiaktion, som det skete 27. oktober 2022.
Klokken var 01.04 om natten, da PET orienterede Fyns Politi om videoerne, som de vurderede kunne være en reel trussel mod Nyborg Gymnasium.
På videoerne optrådte den 57-årige med en AK-47, en pistol, og på nogle var han klædt ud med en hundemaske og paryk.
Slog storalarm
Ifølge PET blev der snakket om krig og “jihad” på videoerne, og det fik Fyns Politi til at sende taktiske tropper til Nyborg, hvor både mandens hjem og gymnasiet blev omringet. Elever blev samtidig bedt om at blive hjemme, og en stor valgdebat måtte aflyses.
I Retten i Svendborg forklarede manden, at det hele blot udsprang af en misforstået spøg. Han havde for vane at lave sjove videoer på nettet, hvor han klædte sig ud og påtog en rolle.
På gymnasiet, hvor han arbejdede med rengøring, havde han i et dramalokale fundet rekvisitterne til videoen.
Alvoren gik først op for manden, da han 27. oktober 2022 vågnede til en by fuld af politi og betjente med maskinpistoler.
For groft
Våbnene i videoen var ikke ægte, og han havde aldrig til hensigt at fremelske hellig krig. Han forklarede i retten, at ordet “jihad” stammede fra en kommentar til videoen, som han læste op.
Alligevel var truslen så grov, at dommeren og to domsmænd var enige om, at manden var skyldig.
Dommeren sagde efter domsafsigelsen, at selvom det måske var ment i sjov, er der nogle ting, man bare ikke må spøge med.
Politiet kunne dog ikke bevise, at manden havde sagt ordet “jihad”, da videosekvensen med denne udtalelse aldrig blev sikret. Derfor blev han ikke dømt for at sige det specifikke ord.
Ud over truslerne blev manden dømt for at smugle to kufferter med khat ind i landet samt for at køre bil uden kørekort i gentagelsestilfælde.
Samlet udløste det tre måneders ubetinget fængsel og en advarsel om udvisning af landet. En dom, som manden valgte at modtage.
Manden har tidligere siddet i fængsel for at køre i bil uden kørekort, men dommeren huskede ham på, at han for fremtiden gør klogest i at holde sig på dydens smalle sti, hvis ikke advarslen om udvisning skal blive en realitet.
Campingplads lagde ufrivilligt lokaler til kæmpe mængder kokain
kopieret!
Ejeren af Lohals Camping, Dorte Vigsø, kom ufrivilligt til at lægge lokaler til en enorm mængde indsmuglet kokain.
Og indsmuglingen gennem Lohals Camping har vakt stort ubehag, fortæller ejeren af campingpladsen.
Der er tale om mindst 578 kilo kokain, som man forsøgte at transportere videre ind i landet gennem Langeland.
En mængde kokain, som på gaden ville være mellem 280-350 millioner kroner værd.
GOG sejrer knebent mod bundhold
kopieret!
Det var med lodder og trisser, men selvom det holdt hårdt, trak GOG det længste strå mod bundholdet Grindsted onsdag aften. Kampen endte 32-28.
På papiret var fynboerne ellers store favoritter inden opgøret, så at GOG ikke var mere dominerende må siges at være lidt af en overraskelse.
End ikke en storspillende Lasse Vilhelmsen kunne gøre, at fynboerne for alvor trak fra. Højrebacken scorede hele ni gange.
De to hold fulgtes pænt kampen igennem. Efter første halvleg lød stillingen 17-14 til hjemmebanefavoritterne fra Sydfyn. Om GOG fik en opsang i pausen er uvist, men spillet blev ikke meget bedre i anden halvleg.
GOG topper dog stadig tabellen med 25 point efter 15 spillede kampe.
Har du problemer med Facebook og Instagram? Du er ikke alene
kopieret!
Metas apps Facebook, Instagram, Messenger og Whatsapp har store udfordringer onsdag aften. Der har været en voldsom stigning i indberetningerne fra omkring klokken 18.30 og frem, viser DownDetector.
- Vi er opmærksomme på en teknisk fejl, der påvirker nogle brugeres mulighed for at tilgå vores apps. Vi arbejder på at få tingene tilbage til det normale hurtigst muligt og undskylder for enhver ulejlighed, skriver Meta på X.
Der er tale om mere end 100.000 internationale indberetninger, skriver Forbes.
Kommune indfører gratis parkering
kopieret!
Skal du have byttet julegaver, og gider du ikke at betale for parkering, er der godt nyt.
Odense Kommune indfører nemlig gratis parkering på alle kommunale parkeringspladser, hvor du normalt skal betale, fra 20. december til og med 2. januar.
Det oplyser kommunen i en pressemeddelelse.
- Vi lader traditionen tro parkeringsautomaterne gå tidligt på juleferie, så det kan blive til en lidt større gave eller måske et stop på en hyggelig café eller restaurant, siger by- og kulturrådmand, Søren Windell.
Der er dog fortsat parkeringskontrol i byen, så det er vigtigt, at du husker at orientere dig på skilte og ved parkeringsautomaterne, inden du forlader bilen, påpeger kommunen.
Fynbo sætter tidligere minister på plads efter brøler på tv
Er der flere idræts- og svømmehaller per barn på Langeland, end der er i København? Det mener folketingsmedlem og tidligere transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA), at der er. Faktisk var han meget sikker på dette, da han stod på talerstolen i Folketingssalen tirsdag. Dog sad folketingsmedlem for Socialdemokratiet Bjørn Brandenborg klar i salen til at udfordre Ole Birk Olesens påstand. Den fynske politiker kunne nemlig oplyse, at der ikke findes en eneste svømmehal på Langeland.
Er der flere idræts- og svømmehaller per barn på Langeland, end der er i København? Det mener folketingsmedlem og tidligere transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA), at der er. Faktisk var han meget sikker på dette, da han stod på talerstolen i Folketingssalen tirsdag. Dog sad folketingsmedlem for Socialdemokratiet Bjørn Brandenborg klar i salen til at udfordre Ole Birk Olesens påstand. Den fynske politiker kunne nemlig oplyse, at der ikke findes en eneste svømmehal på Langeland.
Fynbo sætter tidligere minister på plads efter brøler på tv
Er der flere idræts- og svømmehaller per barn på Langeland, end der er i København? Det mener folketingsmedlem og tidligere transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA), at der er. Faktisk var han meget sikker på dette, da han stod på talerstolen i Folketingssalen tirsdag. Dog sad folketingsmedlem for Socialdemokratiet Bjørn Brandenborg klar i salen til at udfordre Ole Birk Olesens påstand. Den fynske politiker kunne nemlig oplyse, at der ikke findes en eneste svømmehal på Langeland.
LYD
DEL
LYD
DEL
Ældre dame kommet alvorligt til skade - nu jagter politi flugtbilist
kopieret!
En 71-årig dame har muligvis brækket hoften, efter hun blev kørt ned i krydset mellem Odensevej og Jyllandsvej i Middelfart.
Det oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn.
- Hun kommer cyklende i østlig retning af Odensevej, og bilisten kommer kørende imod hende og skal dreje til venstre ad Jyllandsvej. Det er her, påkørslen sker, siger vagtchef hos Fyns Politi Henrik Krøjgaard.
Ifølge vagtchefen får sammenstødet ikke føreren af bilen, der er en nyere, sort Skoda Fabia, til at stoppe.
Fyns Politi modtog anmeldelsen klokken 15.15, hvorpå kvinden blev hastet med ambulance til Kolding Sygehus. Hun er uden for livsfare.
Har man oplysninger om bil eller bilist, bedes man kontakte Fyns Politi på 114.
Axelsen i spil til kæmpe hæder
kopieret!
Selvom formen ikke har været på sit højeste de seneste måneder, gør især OL-triumfen i Paris, at Viktor Axelsen er nomineret til det hæderkronede “Årets Sportsnavn 2024”, der uddeles af Danmarks Idrætsforbund og Team Danmark til awardshowet SPORT 2024 i Herning 4. januar 2025.
Det oplyser Danmarks Idrætsforbund i en pressemeddelelse.
Nomineringen af herrelandsholdet i håndbold er allerede offentliggjort, og tirsdag blev det så Axelsens tur. I de kommende uger vil de to sidste finalister til den prestigefyldte pris blive offentliggjort.
Den fynske badmintonstjerne gjorde sig senest bemærket 3. december, efter han harcelerede mod det internationale badmintonforbund BWF.
Axelsen kommer med hovent svar i vredesudbrud mod forbund
Tirsdag kom det frem, at Viktor Axelsen ikke stiller op i sæsonfinalerne i Kina på grund af en skade i sin venstre fod.
Nu raser den fynske badmintonstjerne mod det internationale badmintonforbund BWF, der kræver dokumentation for skaden, så Axelsen kan undgå en bøde.
- Jeg har ved flere lejligheder forsøgt at sende dokumentation, når jeg har været syg eller skadet, og hver gang får jeg en bøde alligevel, indleder stjernen sit opslag på X.
- BWF siger offentligt, at de bekymrer sig om spillernes helbred, men gør I det, når det kommer til stykket? Send mig bare bøden, tordner Axelsen videre.
I turneringen Denmark Open i oktober trak Axelsen sig, efter han kastede op under en kamp.
Mand dømt efter vild menneskejagt - nu reagerer anklager
kopieret!
En 57-årig mand blev i dag idømt tre måneders fængsel og advarsel om udvisning ved Retten i Svendborg for trusler.
Dommen kommer, efter manden i 2022 filmede sig selv med et falsk automatvåben på Nyborg Gymnasium.
En episode, der gjorde, at elever blev bedt om at blive hjemme, at politiet mødte frem i stort antal, og at der i byen foregik en menneskejagt efter den mand, som optrådte i videoen.
Manden skulle angiveligt også flere gange have råbt "jihad" (hellig krig, red.), men der var ikke tilstrækkeligt bevis til at dømme ham for det.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her