Antallet af nye smittede med coronavirus i Assens er fortsat væsentligt højere end i nogen anden fynsk kommune.
Det viser de nyeste tal fra Statens Serum Institut, SSI.
Her fremgår det, at incidenstallet i Assens Kommune er 119,7, hvilket er over dobbelt så højt som i Langeland Kommune, der har det næsthøjeste incidenstal på 56,2.
I løbet af den seneste uge er smittetallet i Assens steget voldsomt og lørdag måtte sognet lukke ned. Dermed er blandt andet alle grundskoler, SFO'er og kulturaktiviteter i sognet nu lukket.
Smitten i Assens Kommune er dog faldet en smule. I løbet af de seneste syv dage er der registreret 49 smittetilfælde, hvilket er et lille fald siden lørdag, hvor tallet var 51.
Seks af de fynske kommuner har registreret 10 eller færre smittede i løbet af de seneste syv dage. Det er Ærø, Faaborg-Midtfyn, Nyborg, Langeland, Kerteminde og Nordfyns Kommune.
Odover Assens og Langeland har de resterende fynske kommuner har incidenstal under 50.
Kommune | Incidens 25/4 | Incidens 24/4 | Forskel | 2. vacc. | Andel vacc. |
---|---|---|---|---|---|
Odense | 35,3 | 42,1 | -16,2 | 18148 | 8,81 |
Nordfyns | 20,3 | 10,1 | 101,0 | 2881 | 9,74 |
Svendborg | 32,6 | 37,8 | -13,8 | 6835 | 11,71 |
Kerteminde | 25,3 | 25,3 | 0,0 | 2625 | 11,01 |
Langeland | 56,2 | 48,1 | 16,8 | 1565 | 12,67 |
Nyborg | 12,5 | 12,5 | 0,0 | 3368 | 10,55 |
Assens | 119,7 | 124,5 | -3,9 | 3913 | 9,59 |
Middelfart | 43,8 | 49 | -10,6 | 4373 | 11,21 |
Faaborg-Midtfyn | 19,4 | 21,4 | -9,3 | 5064 | 9,82 |
Ærø | 33,5 | 33,5 | 33,5 | 776 | 13,02 |
Total | 49548 | 9,92 |
Næsten 50.000 vaccinerede
Mens restauranter, kulturtilbud og barer i størstedelen af landet nu er igen er åbnet, skrider vaccinationsprogrammet langsomt frem.
I alt 49.548 personer med bopæl i det fynske er nu fuldt vaccinerede, hvilket svarer til 9,92 procent af borgerne.
Det er lidt flere end på landsplan, hvor andelen af færdigvaccinerede er 9,8 procent.
I løbet af det seneste døgn er der på landsplan registreret 612 nye smittede, og der er kommet fire nye indlagte. 40 personer ligger på intensiv, hvoraf 22 ligger i respirator. En person er død med coronavirus.
Kommune | Smittede i dag på syv dage | Smittede i går på syv dage | Forskel |
---|---|---|---|
Odense | 72 | 86 | -14 |
Nordfyns | 6 | 3 | 3 |
Svendborg | 19 | 22 | -3 |
Kerteminde | 6 | 6 | 0 |
Langeland | 7 | 6 | 1 |
Nyborg | 4 | 4 | 0 |
Assens | 49 | 51 | -2 |
Middelfart | 17 | 19 | -2 |
Faaborg-Midtfyn | 10 | 11 | -1 |
Ærø | 2 | 2 | 0 |
Total | 192 | 210 | -18 |