Søndagens coronatal: Smitten falder igen i flere fynske kommuner
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Middelfart Kommune har fra lørdag til søndag oplevet et fald i incidenstallet med en tredjedel.
Der er det seneste døgn registreret ti færre coronatilfælde i det fynske område.
Det viser tal fra Statens Serum Institut søndag eftermiddag.
Det betyder, at det samlede antal smittede på Fyn og øer fra lørdag til søndag falder fra 330 til 320.
Indstilles til dusør: Tre drenge hev ung kvinde op af å
Tre teenagedrenge vil nu blive indstillet til en dusør, efter de lørdag eftermiddag fandt en 20-årig kvinde liggende i Brænde Å tæt på Gyvelvej i det vestlige Aarup.
- Hun har formentlig fået epileptisk anfald, og er faldet i åen, hvor hun fik hovedet under vand, fortæller vagtchef ved Fyns Politi, Milan Holck Nielsen.
Drengene fik slået alarm, og kvinden blev i kritisk tilstand bragt til OUH.
Lørdag aften oplyser vagtchefen, at kvindens tilstand er stabil.
Det var et tilfælde, at drengene fandt kvinden, som var ude at gå med sin hund.
Drengene kom cyklende, da de så en hund løbe forvildet rundt. Det undrede de sig over og fulgte en sti ned til åen, hvor de fandt kvinden og fik hende trukket fri af vandet.
- Det var en ekstraordinær indsats af drengene, så vi indstiller dem til dusør, siger Milan Holck Nielsen.
Det største fald er sket i Middelfart, hvor der er seks færre smittetilfælde. Til gengæld er der i Svendborg fundet fem nye tilfælde.
Også Odense, Nordfyns, Assens og Faaborg-Midtfyn kommuner har oplevet et fald i smitten.
632 nye smittede på landsplan
På landsplan er 632 personer det seneste døgn testet positive for coronavirus.
De 632 smittetilfælde er fundet blandt i alt 59.989 PCR-prøver, som er de test, hvor man bliver podet i svælget.
Det vil sige, at andelen af positive test har været 1,05 procent.
På landets hospitaler er der søndag 124 patienter, der er indlagt med corona. Det er tre flere sammenlignet med lørdag.
Ud af de 124 patienter er 26 af dem indlagt på intensiv, og af dem er der 17, som får hjælp af en respirator.
Der er ikke registreret nye dødsfald blandt coronasmittede. Det vil sige, at der fortsat er 2.590 smittede personer, som er døde under epidemien.
- Det er det, jeg lever for
Brændt gummi er lovligt tilbage til Tietgenbyen:
- Det er det, jeg lever for
Lørdag var det igen tid til at trykke speederen i bund og køre gaderæs i Odense - helt lovligt.
Det var Racedays.dk, der stod for fartudfordringerne i Tietgentbyen, og deltagerne havde glædet sig til igen at fylde luften med lyden af hidsige motorer og lugten af afbrændt benzin og gummi.
En af dem var bilentusiasten og dragrace-køreren Andreas Dinesen. Han havde taget turen til Fyn fra Roskilde med sin specialbyggede og djævelsk hurtige dragracer.
- Det er fedt. Jeg er tæt på på at sige, at det er det, jeg lever for. Men nu har to børn derhjemme, så jeg bliver nok slået ihjel, hvis jeg siger det kun er det.
- Men det er tæt på.
201 meter på 6,1 sekunder
Som mange andre gaderacere har coronapandemien lukket ned for, at Andreas Dinesen har kunnet køre med tilskuere.
- Vi har kørt en lillebitte smule under coronaen uden tilskuere, men det er hundrede gange federe med tilskuere.
Og tilskuere var der i Tietgenbyen. Og de fik i det gode vejr blandt andet set Andreas Dinesen fyre sin spektakulære dragracer af og tilbagelægge en distance på 201 meter på 6,1 sekunder.
Lørdagens arrangement var det det første lovlige gaderæs i Odense i knap to år.
Næste løb på Stat-Ene-Vej i Odense foregår 25. september mellem klokken 15.00 og 21.00.
Kommune | 5/9 | 4/9 | Forskel | 2. vacc. | Andel vacc. |
---|---|---|---|---|---|
Odense | 93,9 | 95,4 | -1,6 | 150279 | 73,13 |
Nordfyns | 47,3 | 54,1 | -12,6 | 22013 | 74,40 |
Svendborg | 28,9 | 20,4 | 41,7 | 44497 | 76,25 |
Kerteminde | 108,5 | 108,5 | 0,0 | 18285 | 76,72 |
Langeland | 0 | 0 | 0,0 | 9667 | 78,28 |
Nyborg | 49,9 | 49,9 | 0,0 | 24239 | 75,94 |
Assens | 53,9 | 56,3 | -4,3 | 30657 | 75,16 |
Middelfart | 30,4 | 45,7 | -33,5 | 30025 | 76,10 |
Faaborg-Midtfyn | 40,6 | 46,6 | -12,9 | 38959 | 75,56 |
Ærø | 0 | 0 | 0,0 | 4918 | 82,54 |
Total | 373539 | 74,82 |
Kommune | Smittede i dag på syv dage | Smittede i går på syv dage | Forskel |
---|---|---|---|
Odense | 192 | 195 | -3 |
Nordfyns | 14 | 16 | -2 |
Svendborg | 17 | 12 | 5 |
Kerteminde | 26 | 26 | 0 |
Langeland | 0 | 0 | 0 |
Nyborg | 16 | 16 | 0 |
Assens | 22 | 23 | -1 |
Middelfart | 12 | 18 | -6 |
Faaborg-Midtfyn | 21 | 24 | -3 |
Ærø | 0 | 0 | 0 |
Total | 320 | 330 | -10 |