Sponsorskifte: Anstrengt forhold til koncertarrangør
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Ifølge Ekstra Bladet har Carlsberg, der stopper som hovedsponsor i OB, et anstrengt forhold til koncertbureauet JVB, som er en del af Odense Sport & Event, der også rummer OB.
Det skriver avisen på sin hjemmeside, og oplysningen bekræftes af Carlsberg.
- Ja, det har ikke været optimalt, men helt generelt kigger vi selvfølgelig løbende på alle vores sponsorater både musiksponsoraterne og fodboldsponsoraterne. Men jeg vil godt understrege, at vi faktisk sætter stor pris på striberne, ellers havde vi ikke sponsoreret OB i så mange år.
Øl-chok: OB skifter Carlsberg ud
Carlsberg har været hovedsponsor for OB og Odense Sport & Event siden 2001. Kontrakten havde først udløb i 2020.
Carlsberg er færdig som hovedsponsor i OB.
Klokken 11.30 afsløres den nye sponsor, oplyser OB på sin hjemmeside.
Ifølge TV 2/ Fyns oplysninger skulle der være tale om Albani, men Odense Sport & Events direktør Ole Bang Nielsen er ikke særligt meddelsom om den del af sponsorskiftet.
Royal Unibrew - Albanis ejer - har i givet fald tilbageerobret hoved-sponsoratet med OB og Odense Sport & Event.
Det har Carlsberg ellers siddet på siden 2001, da københavner-bryggeriet til alles overraskelse skubbede Albani ud i kulden.
Eller måske var det Albani, der ikke kunne eller ville honorere kravene i OB.
I hvert fald kom Carlsberg på banen og indgik det hidtil største sponsorat i OB's historie.
Sådanne kontrakter er altid top-hemmelige, men det er anslået, at Carlsberg den gang lagde 15 millioner kroner for et fem-årigt sponsorat med bonus for en plads i top tre.
Siden har samarbejdet tilsyneladende været gnidningsløst og er blevet forlænget flere gange - senest i 2014, da udløbet blev sat til 2020.
OB har ikke leveret de sportslige resultater, som for år tilbage gav rigtig god eksponering og positiv omtale af holdet og Carlsberg.
Men da man senest forlængede i 2014 fyldte det tema ikke meget.
Tværtimod noterede parterne, at Carlsberg var drivkraften bag en positiv tilskuerudvikling på daværende TRE-FOR Park gennem loyalitetsklubben Club Carlsberg 1887, og at Carlsberg også på breddeniveau var med til at styrke sammenholdet mellem de fynske fodboldklubber i Øens Hold.
Her blev det også slået fast, at kontrakten langt fra kun omfatter forretningen OB, men også Odense Sport & Events mange øvrige aktiviteter.
Endelig er Carlsberg Sport hovedsponsor for OB's talenthold fra U13 til U19-rækkerne.
Carlsberg har siddet hårdt på flere af de store sponsorater på Fyn de seneste år. Blandt andet som sponsor for Tinderbox, HCA Festivals og Odense Bulldogs.
Albani har haft håndboldkubben GOG, Heartland og Food Festival inde i folden.
Næste store sponsorat, der skifter hænder, bliver efter al sandsynlighed stadion-sponsoratet med Ewii, der i dag lægger navn til Odense Stadion.
Ewiis nye ledelse har efter fyringen af selskabets direktør Knud Steen Larsen medelt, at man ikke er indstillet på en forlængelse efter sommerferien.
Vi elsker OB og de fantastiske fans på Fyn, og hvis vi tager sådan en beslutning, så bliver det først aktuelt efter sæsonen. Vi løber selvfølgelig ikke af pladsen midt i en sæson, og dertil kommer, at Fyn er en meget vigtig region for os, men mere har jeg ikke at sige lige nu, da vi aldrig kommenterer på rygter, siger Carlsbergs informationschef Kasper Elbjørn til Ekstra Bladet.