Stem nu: Vær med til at bestemme, hvad politikerne skal diskutere
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Skal Langeland forblive en selvstændig kommune, spørger Henning Rasmussen fra Rudkøbing? Han og tæt på 250 andre fynboer er med til at sætte den politiske dagsorden i deres kommune. Du kan stadig nå at få indflydelse.
Henning Rasmussen på 74 år er bekymret for, om Langeland Kommune overhovedet har en fremtid som selvstændig kommune. Senest måtte byrådet vedtage et krisebudget med besparelser, da der manglede 20 millioner kroner.
Derfor ønsker han sig, at det kommunale budget bliver sat på dagsordenen, når de lokale politikere for alvor kaster sig ind i valgkampen for at fiske efter hans kryds på stemmesedlen.
- Det har store konsekvenser for os borgerne, hvis budgettet ikke hænger sammen. Lige nu har jeg ikke brug for kommunens hjælp, men det kan komme, og jeg har set gang på gang, at de skærer på børne- og på ældreområdet, når der skal spares, uddyber Henning Rasmussen.
Langeland indgår krisebudget - og fremtiden kan være 'katastrofal'
Næsten alle nye investeringer er skåret væk, men alligevel ser fremtiden dyster ud for økonomien på Langeland.
Det er ikke ligefrem positive vendinger og håb for fremtiden, der præger den budgetaftale som politikerne på Langeland netop har indgået.
Tværtimod.
Ord som krise og katastrofal bliver brugt i aftalen, der mest af alt har haft fokus på at holde skindet på næsen.
- Vi skal finde 20 millioner kroner i vores budget, fordi vi ikke tilnærmelsesvis fik det særtilskud fra staten, som vi havde regnet med, siger Langelands borgmester Tonni Hansen (SF).
Skåret ind til benet
Langeland kommune havde søgt om at få et særtilskud på 69 millioner kroner fra staten, som skulle sikre, at Langeland kunne finansiere den nødvendige udvikling, investeringer og anlæg. De fik kun 37 millioner kroner.
Så ud over besparelserne har kommunalbestyrelsen også måtte skære stort set alle nye investeringer og udviklingstiltag væk for at få budgettet til at gå op.
- Målet har helt klart været at tilgodese de allersvageste i samfundet, siger borgmesteren.
Derfor har politikerne forsøgt at lægge et budget, som har fokus på kernevelfærden.
- Det er helt klart tre områder. Ældreområdet, børneområdet og så det specialiserede socialområde - altså de mennesker, der har det sværest i livet, siger Tonni Hansen.
Alligevel skal en del af besparelserne findes på ældreområdet. Det drejer sig om cirka fire millioner kroner, og politikerne håber på, at cirka halvdelen kan findes ved at omorganisere arbejdet.
Men der bliver ikke lagt skjul på, at det vil give en ringere kommunal service.
Fremtid kan være katastrofal
Selvom næste års budget bliver kaldt et krisebudget, så ser budgetterne i årene efter ikke ud til at blive bedre, hvis særtilskuddet forbliver på samme niveau.
I budgetaftalen kalder man økonomien i de kommende år for katastrofal, da den sydfynske kommune forventer besparelser for 55,8 millioner kroner i 2025.
27,2 millioner kroner skal allerede findes i 2023.
Og hvis ikke tilskuddet fra staten bliver større, bliver besparelserne ikke mindre.
- Det er simpelthen ikke muligt på grund af vores befolkningssammensætning, siger Tonni Hansen.
- Jeg er generelt et positivt menneske, men lige nøjagtig her føler jeg, at vi bliver svigtet. Så hvis ikke der kommer en anden politisk vilje, er jeg skeptisk.
Én ting glæder borgmesteren sig dog over. Viljen fra kommunalbestyrelsens partier til at finde en løsning.
- Jeg er meget tilfreds med, at alle partier er med i aftalen. Det er prisværdigt, fordi budgettet indeholder mange ting, som ingen af partierne egentlig vil. Det kan jeg næsten ikke rose nok, fortæller Tonni Hansen.
Hans spørgsmål til politikerne er et af de emner, du nu kan stemme på, hvis du vil have indflydelse på, hvad der skal på dagsordenen, når TV 2 Fyn i samarbejde med Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis er værter for den politiske debat i din kommune inden kommunalvalget den 16. november.
De tre emner, der får flest stemmer, kommer til at tegne den politiske debat til vores fælles valgfolkefest i din kommune.
Valget er en jobsamtale
Det er vigtigt, at de lokale medier på den måde lytter til fynboerne og lader dem være med til at bestemme, hvad der skal på bordet i valgkampen, mener Erik Thomsen, Odense-redaktør på Fyens Stiftstidende.
- Politikerne kalder selv valget for den store jobsamtale, og det er borgerne, der skal ansætte dem. Derfor er det vel kun rimeligt, at de stiller spørgsmålene til politikerne, siger han.
Vær med!
Dit valg - Vær med!
Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis og TV 2 Fyn inviterer dig til at være med til at sætte dagordenen til kommunalvalget den 16. november.
Vi har indsamlet 237 forslag fra fynboer til, hvad lokalpolitikerne skal debattere i de ti fynske kommuner, når vi samler dem til debat. Nu kan du stemme på det forslag, du mener, er det vigtigste de lokale politikerne i din kommune stilles til ansvar for på den dag, hvor vi samler dem til valgfest i din kommune.
Klik på banneret "Dit valg -vær med" i toppen af artiklen her og kom ind på en ny side, hvor alle de fynske kommuner er repræsenteret. Klik på navnet på din kommune og stem på det forslag, du synes, er det vigtigste.
Valgfolkefesten og den politiske debat kommer til din kommune:
28. oktober: Ærø
1. november: Langeland
2. november: Faaborg-Midtfyn
3. november: Assens
4. november: Middelfart
8. november: Otterup
9. november Kerteminde
10. november: Nyborg
13. november: Svendborg
14. november: Odense
Alene i Odense har 89 borgere sendt deres forslag til, hvad der skal på den politiske dagsorden, til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende. En del af de emner var Erik Thomsen opmærksom på i forvejen, alligevel kommer de mange henvendelser til at skærpe debatten og gøre den mere nærværende for fynboerne, vurderer han.
- Det er helt almindelige fynboer, der har skrevet til os. De har budt ind med mange nuancer på emnerne. Det kommer til at betyde, at vi kan kvalificere vores politiske debat og stille mere nuancerede spørgsmål til politikerne, forklarer Erik Thomsen.
Ny opgørelse: Fynske betjente er hurtigere end flere kolleger
Fyns Politi er næsten et minut hurtigere fremme end landsgennemsnittet. Det tager i gennemsnit en fynsk patruljebil otte minutter og ti sekunder at komme frem.
Det første halve år i 2021 har Fyns Politi været kaldt ud til slagsmål, igangværende indbrud, røverier, spirituskørsel og husspetakler 622 gange - og i gennemsnit er de fynske betjente nået frem på otte minutter og ti sekunder.
Det er 55 sekunder hurtigere end landsgennemsnittet, og det er 14 sekunder hurtigere end første halve år i 2020.
Det viser en ny opgørelse fra Rigspolitiet.
- Jeg synes, vi leverer en rigtig fin indsats, og vi vil lægge os i selen for at fastholde det tryk, vi har nu, fortæller politiinspektør i Fyns Politi Christian Rasmussen.
Fyns Politi har ikke en specifik målsætning om, hvor korte responstider det ønsker, men målsætningen er i stedet ifølge Christian Rasmussen at "være hurtigt fremme ved borgerne".
Hurtigst fremme er politiet - måske ikke overraskende - i Odense, hvor det i gennemsnit tager seks minutter og ti sekunder at nå frem med blå blink. Undtaget ø-kommunerne Ærø og Langeland er politiet længst tid om at komme frem til Faaborg-Midtfyn Kommune. Her tager det i gennemsnit 16 minutter og 22 sekunder.
På Langeland tager det 19 minutter og 1 sekund, mens det på Ærø har taget 10 minutter og 47 sekunder at nå frem til de tre udrykninger, der har været på øen mellem januar og juni.
Færre udrykninger
I alt har Fyns Politi haft 622 udrykninger i det første halve år af 2021.
Inden coronaviruspandemien var antallet af udrykninger 757 i samme periode for 2019. Så ligesom, at responstiderne er faldet, er antallet af udrykninger også faldet.
- Nogle af de udrykninger, vi havde før, har vi ikke haft under corona. For eksempel har der været en del mindre vold og overfald i nattelivet. Så vores forventning er, at det vil stige en smule, når vi kommer ind i normaltilstandene igen, siger Christian Rasmussen.
I alt er antallet af udrykninger faldet med 508 i forhold til første halvår af 2020.
Forslag
I de fleste fynske kommuner er det måske nok som i Odense kendte emner som; flere varme hænder i ældreplejen, bedre busforbindelser eller hjælp til handicappede, der ikke får den rigtige støtte, du nu kan stemme om.
Henning Rasmussen fra Rudkøbing håber på, at hans forslag bliver stemt ind og dermed debatteret, når valgfolkefesten kommer til Langeland.
- Nu har jeg gjort mit til, at det kommer på dagsordenen. Alt andet er jo luksusproblemer. Budgettet er nødt til holde, før vi overhovedet kan tale om, hvad pengene skal bruges til, siger han.
Politikere beskylder vagthund for at kigge ud af vinduet
kopieret!
En vagthund er som regel sat i verden for at beskytte sine værdier med tænder og kløer.
Kommunernes vagthund bliver dog nu beskyldt for at se tamt til, og ligefrem selv gøre skade på de værdier, som den skal beskytte.
Sådan lyder kritikken fra to oppositionspolitikere i Langeland Kommune ovenpå historien om, at Langeland Kommune stadig ikke kan overholde loven, når den for eksempel tvangsfjerner børn fra deres forældre.
Kigger ud af vinduet
- Ankestyrelsen er jo inde som det offentliges vagthund. De skal sikre sig, at det er lovligt, det kommunerne foretager sig. Det gør man ikke, siger Søren Ramsing, der er medlem af kommunalbestyrelsen i Langeland Kommune for Radikale Venstre.
Han kalder det rigtig trist læsning, at Langeland Kommune stadig ikke kan overholde loven i familieafdelingen, som TV 2 Fyn forleden kunne fortælle.
Det skriver en statslig task force nemlig sort på hvidt i et notat, som Ankestyrelse nu overvejer en tilsynssag på baggrund af.
- Altså jeg mener, at vi er ude et sted nu, hvor Ankestyrelsen for lang tid siden burde have tvunget Langeland Kommune ved for eksempel at at give dagbøder til de ansvarlige, siger Søren Ramsing.
Den statslige task force har arbejdet med at forbedre forholdene i familieafdelingen, siden Ankestyrelsen i november 2022 pålagde Langeland Kommune at gennemgå over 200 af afdelingens børnesager.
Noget som Søren Ramsing mener, at kommunen er sluppet alt for let afsted med. Han og andre oppositionspolitikere flere gange gjort opmærksom på, at kommunen ikke har lavet den gennemgang, som Ankestyrelsen bad om.
- Til det har Ankestyrelsen kigget ud af vinduet, og undladt at gøre det de burde gøre. Ankestyrelsen har ikke taget det her alvorligt, siger Søren Ramsing.
Han bakkes op af næstformanden i kommunens arbejdsmarkeds-, børne-, unge- og socialudvalg.
- Ankestyrelsen kommer med en løftet pegefinger her. Men der er altså nogle fingre, der bør pege tilbage på dem selv også, siger næstformand Jesper Skovhus (LA) og tilføjer:
- På et eller andet tidspunkt har Ankestyrelsen altså heller ikke gjort deres arbejde godt nok.
Minister vil ikke give bøder
En ting er sikkert.
Økonomiske sanktioner som dagsbøder kommer med stor sandsynlighed ikke til at ramme Langeland Kommune, selvom sagsbehandlingen fortsætter med at være på det nuværende niveau.
Det gjorde social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen klart i et samråd torsdag om situationen på Langeland.
- For mig så er økonomiske sanktioner ikke den rette vej at gå, lød det fra ministeren til et af de mange spørgsmål på samrådet om, hvorfor det ikke får konsekvenser for Langeland Kommune at bryde loven.
- Vi skal sætte ind, før kommunerne laver fejl. Blandt andet ved at sikre fagligheden i kommunerne.
Ankestyrelsen har ikke ønsket at stille op til interview med TV 2 Fyn om kritikken, men har givet et skriftligt svar.
“Tilsynet i Ankestyrelsens opgave er at føre et retligt tilsyn med, at kommuner og regioner overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder. Tilsynet kan blandt andet udtale sig om lovligheden af kommunale dispositioner eller undladelser,” skriver Ankestyrelsen til kritikken.
Desuden understreger styrelsen, at den 3. november 2022 afgav en tilsynsudtalelse om lovligheden i Langeland Kommunes sagsbehandling i familieafdelingen, hvor den påpegede lovbrud.
Aktuelt overvejer Ankestyrelsen igen en ny tilsynssag.
EHF hædrer afdøde Morten Stig Christensen med ærespris
kopieret!
Det Europæiske Håndboldforbund (EHF) har hædret Morten Stig Christensen under finaleweekenden ved kvindernes EM.
Det skriver DanskHåndbold.
DanskHåndbolds formand døde pludselig af et hjertestop 1. november. Han satte et stort aftryk på håndbolden i hele verden, og derfor har EHF tildelt ham forbundets ærespris.
I samme ombæring har EHF besluttet at opkalde sine nye initiativer inden for breddehåndbolden efter Morten Stig Christensen.
- For at holde hans arv i live og i anerkendelse af hans indsats for håndbolden, er det nye EHF Grassroots Charter opkaldt efter ham og vil blive kaldt "Christensen Grassroots Charter", siger EHF-præsident Michael Wiederer.
Morten Stig Christensen blev 65 år.
Tyve stjal den forkerte telefon - nu kommer politiet med opfordring
kopieret!
Det er dumt at tage noget, der ikke dit. Det er endnu dummere at tage noget, der har indbygget gps.
Natten til lørdag spurgte en mand to andre om vej på Fisketorvet i Odense. I den forbindelse lod han de to mænd holde sin telefon, men i stedet for at vise vej på kortet, snuppede de telefonen og gik derfra.
Heldigvis havde telefonens ejer slået sporingsværktøjet Find my iPhone til, og politiet kommer nu med en klar opfordring til, at andre gør det samme.
Telefonen ringede på bagsædet
- Det er en fin måde at sikre sig selv. Det kan gøre, at vi kan fange gerningsmændene, fortæller vagtchef ved Fyns Politi Johnny Müller.
Og det var lige præcis, hvad der skete kort efter klokken 04.30.
På grund af telefonens gps blev politiet ledt på sporet af en bil, der blev standset i Odense C.
- Vi spørger de to herrer, om de har en telefon, der ikke er deres. Det benægter de, men fordi Find my iPhone var slået til, kan man få telefonen til at afspille en lyd, og den lå så i bilen, fortæller vagtchefen.
Begge mænd blev anholdt, sigtet for tyveri og løsladt igen. Telefonen kom tilbage til rette ejermand kort tid efter.
Norsk fløjspiller savner familien og forlader Odense Håndbold
kopieret!
Odense Håndbold mister til sommer en af sine fløjspillere.
Når Malin Aunes kontrakt med den fynske klub udløber, skifter hun til Storhamar Håndball i hjemlandet Norge.
Det oplyser klubberne lørdag på deres hjemmesider.
Savnet til familien er en af årsagerne til, at højrefløjen nu vender snuden hjemad.
- Det bliver helt klart vældig trist at forlade det fantastiske hold, vi har her i Odense. Jeg har virkelig været glad for tiden, jeg har haft med pigerne og resten af klubben.
- Jeg har altid følt mig så velkommen og godt taget imod og mødt så mange fine mennesker her i Odense. Jeg skal virkelig nyde resten af sæsonen og give alt, jeg har, for at opnå de mål og drømme, vi har sammen, siger hun til Odenses hjemmeside.
Bliver savnet i Odense
Malin Aune har spillet for Odense siden sommeren 2023 og står noteret for 79 kampe. I dem har hun scoret 48 mål.
Sportsdirektør Trine Nielsen ser frem til at se 29-årige Aune på banen i den resterende del af sæsonen.
- Det har været og er en sand fornøjelse at have Malin i Odense Håndbold. Hun er indbegrebet af professionalisme og en ægte holdspiller.
- Hun vil blive savnet i klubben og ikke mindst i truppen, men jeg har hele tiden vidst, at Malin på et tidspunkt ville vende hjem til Norge efter mange år udenlands, siger Odenses sportsdirektør.
Ud over Aune råder Odense over den danske landsholdsspiller Andrea Aagot Hansen til højrefløjen.
GOG spiller sidste kamp i Gudme nogensinde
kopieret!
Der er sjældent et ledigt sæde at finde, når GOG spiller på hjemmebane i Gudme. Lørdag spiller de sydfynske helte for sidste gang i Gudme.
Efter VM-pausen flytter holdet efter mere end et halvt århundrede fra byen. Når Håndboldligaen genoptages til februar, hedder hjemmebanen Arena Svendborg. Det betyder, at endnu flere kan se de gulblusede spille håndbold.
I hallen i Gudme er der bare 1.350 siddepladser - det antal bliver mere end fordoblet i Svendborg. I Arena Svendborg vil 3.016 kunne heppe det sydfynske hold.
Den sidste hjemmebanekamp i Gudme bliver mod Skanderborg AGF. Kampen fløjtes i gang klokken 16 - formentlig til endnu en gang med fulde huse på lægterne.
Blæst påvirker trafikken
kopieret!
Det blæser igen op over Danmark, og det påvirker i øjeblikket trafikken på Langelandsbroen.
Vejdirektoratet melder på hjemmesiden trafikinfo.dk om kraftig blæst i begge retninger. Der er ingen restriktioner, men man skal dog være opmærksom på, at blæsten kan påvirke kørslen.
Blæsten forventes at aftage i løbet af lørdag eftermiddag.
Julemanden snød Amalie for 300 kroner og skuffede hendes børn - sådan undgår du jule-fup
kopieret!
Julen er hjerternes – og svindlernes – fest.
I 2023 blev flere fynske familier således snydt for både penge og julemandsbesøg.
En af de svindlede var Amalie Pedersen, som meldte sig ind i facebookgruppen Find din Julemand i håb om at gøre netop det; komme i kontakt med en rar, troværdig mand i rød jakke og hvidt skæg, som ville slå vej forbi hjemmet i Langeskov og overraske hendes to børn.
Men allerede i ugen op til juleaften begyndte rygterne at svirre i gruppen; der var ikke rent mel i alle juleposer.
Samtidig begyndte den julemand, Amalie Pedersen havde lavet en aftale med, at opføre sig underligt.
- En dag skriver han, at han har fået mange henvendelser, men også mange aflysninger, og derfor ville han gerne bede om et depositum.
Derfra tog det en ubehagelig drejning.
Brændt af på juleaftensdag
Amalie Pedersen og hendes mand endte med at overføre 300 kroner til manden. Da pengene var overført, svandt kommunikationen ind.
- I bagklogskabens lys var det naivt, når vi ikke kendte mere til ham, men vi var jo bare godtroende forældre, der ønskede at give vores børn en magisk jul.
Og så - klokken 16.30 den 24. december - kom den endelige aflysning.
“Vi tager stærkt afstand fra den slags.”
Derefter forsvandt mandens facebookprofil, og det telefonnummer, han brugte, var pludselig deaktiveret, fortæller Amalie Pedersen.
Pengene fik hun aldrig retur, men det var heller ikke det vigtigste.
- Jeg blev megaramt. Det var ikke pengene, det handlede om, men det at blive snydt for noget, jeg skulle have glædet mine børn med.
Julemandens råd til at undgå svindel
Hos Dansk Julemandslaug er de bekendte med, at nogle kan finde på at snyde i julemandens navn.
- Vi tager stærkt afstand fra den slags. Vi mener, at en julemand skal være en glædegiver. Det er, hvad julen drejer sig om. Det er et af de vigtigste aspekter ved at være julemand, lyder det fra foreningens oldermand Henrik Krisitiansen.
Dansk Julemandslaug er en samling af professionelle julemænd, der hvert år bliver hyret til arrangementer og private julebesøg.
Henrik Kristiansen kommer nu med råd til, hvordan danskerne undgår at blive snydt på den store dag.
Et af dem er at få julemanden til at verificere sig med et billede og undersøge hans facebookprofil.
- På den måde kan du sikre, at det er en ægte profil, og at personen står ved, at de er julemand. De, jeg kender til, gør det tydeligt på deres profil, at de brænder for rollen som julemand.
Blæsevejr er godt nyt for dagens elpriser
kopieret!
Ugen har stort set været præget af fænomenet dunkelflaute, som er et tysk ord, der beskriver gråvejr og rolige vindforhold.
Det har sat pres på den grønne strøm fra sol og vind, og torsdag toppede elpriserne på 8,73 kroner per kilowatttime (inklusiv moms, men uden afgifter), skriver TV 2 Vejret.
Nu venter nogle blæsende dage og regnfulde dage, og særligt blæsten sender elpriserne et godt stykke nedad.
Lørdag kommer elprisen under 50 øre per kilowatttime.
En koldfront med regn bevæger sig over Fyn midt på dagen, så husk også regntøj, hvis du skal ud i det tidsrum.
Fødevarestyrelsen advarer hundeejere om tilbagekaldt produkt
kopieret!
Firmaet Chrisco A/S tilbagekalder Chrisco Tyggeruller med kylling.
Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse sendt til TV 2.
Virksomheden har fået indberetninger om adfærdsændringer hos hunde efter, at de har spist produktet.
De opfordrer til at kassere produktet eller aflevere det tilbage i butikken, hvor det er købt.
Forening vil lave safehouse i Odense
kopieret!
Signe Vedersø Keldorffs bytur en novembernat i 2021 var en ubehagelig oplevelse, som endte med et overfald. Men den blev også startskuddet til en forening, som netop har set dagens lys.
Foreningen hedder Safehouse Odense, og vil lave et trygt sted i nattelivet for gæster i byen.
- Alt for mange oplever utryghed, når de færdes i nattelivet, For mange står alene, når de har brug for hjælp. Med Safehouse Odense skaber vi en løsning. Vi skaber et sted, hvor alle kan søge tryghed og få dem hjælp som de har brug for. Det er et sted som bygger på tryghed, ansvar og fællesskab, , siger Signe Vedersø Keldorff, som er blevet formand i foreningen.
Faaborg får millioner til kystsikring
kopieret!
Faaborg skal bruge 40 millioner kroner til at sikre sig mod stormflod, og nu kommer en håndsrækning på 11,1 million fra staten, i form af et tilskud fra en pulje til kystsikring.
I alt har otte projekter fået del af puljen og er udvalgt, da de lever op til krav om kystbeskyttelse, der bygger på naturbaserede løsninger, som er inspireret af naturen og leverer miljømæssige, sociale og økonomiske gevinster.