Storebæltsbroen skal være gratis, siger flertal af fynske kandidater - men hvornår er det overhovedet realistisk?
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Det er urealistisk at gøre Storebæltsbroen gratis, mener politisk kommentator, selv om et flertal af de fynske folketingskandidater ønsker det. I 2035 kan det måske lade sig gøre.
Storebæltsbroen skal gøres gratis.
Så klar er meldingen fra et flertal af de fynske kandidater til folketingsvalget 1. november.
55 procent af de fynske folketingskandidater vil have gjort Storebæltsbroen gratis, viser en optælling foretaget af TV 2 Fyn.
36,6 procent er modstandere af en gratis bro over Storebælt. 15,4 procent ved ikke.
Så langt så godt.
Kan broen blive gratis i løbet af de næste fire år?
Det store spørgsmål er så, hvornår broen skal gøres gratis - og så i fald, om det overhovedet er realistisk.
“Det er fuldstændig urealistisk. De fynske folketingskandidater har sagt det samme i hver valgkamp, siden broen blev bygget. Jeg tvivler ikke på, at de har et inderligt ønske om, at det skal være gratis, men det kommer bare ikke til at ske”
Nye Borgerlige er det eneste parti i Folketinget, der officielt har meldt ud, at det ønsker at gøre Storebæltsbroen gratis på kort sigt.
Alle de andre partier på Christiansborg har indgået en såkaldt infrastrukturplan.
I aftalen er partierne blevet enige om, hvilke infrastrukturprojekter der skal gennemføres frem til 2035 - og ikke mindst, hvor pengene skal komme fra.
Det gør det svært for politikerne at gøre broen gratis inden for den nærmeste fremtid.
- Det er fuldstændig urealistisk. De fynske folketingskandidater har sagt det samme i hver valgkamp, siden broen blev bygget. Jeg tvivler ikke på, at de har et inderligt ønske om, at det skal være gratis, men det kommer bare ikke til at ske, fordi partierne bag det oprindelige forlig om Storebælt blankt aviser det, siger TV 2 Fyns politiske kommentator, Jesper Buch.
Aftalen lyder på 160 milliarder kroner, heraf kommer 9,8 milliarder kroner fra Storebæltsbroen.
Med andre ord skal folketingspolitikerne finde et svimlende milliardbeløb et andet sted fra, hvis broen skal gøres gratis inden 2035.
- Hvis det skal være gratis i denne eller næste valgperiode, skal forligspartierne ud og genforhandle infrastrukturaftalen for at finde alternativ finansiering, og det er der ingen af partierne, som har interesse i, forklarer Jesper Buch.
Kan broen blive gratis i 2035?
Efter 2035 er der dog andre muligheder, da politikerne ikke er bundet af infrastrukurplanen.
Her er der så også store forskelle på - også internt i partierne - hvad politikerne mener, der skal ske med broafgiften.
I kandidattesten har et flertal svaret, at de vil fjerne broafgiften, men i eksempelvis Liberal Alliance, Kristendemokraterne og Alternativet er kandidaterne splittede i spørgsmålet om broafgiften.
En lignende uenighed kan i mindre grad spores i de fleste andre partier - bortset fra Danmarksdemokraterne og Nye Borgerlige, hvor alle kandidater støtter en fjernelse af broafgiften.
Herunder kan du se, hvad de fynske folketingskandidater har svaret.
Selv om der er et flertal blandt de fynske folketingskandidater, deles samme entusiasme ikke nødvendigvis i resten af landet.
- Der er ti storkredse i Danmark, og ønsket om, at det skal være gratis at køre over Storebælt, eksisterer først og fremmest blandt politikere valgt eller opstillet på Fyn og på Vestsjælland, siger Jesper Buch.
Hvor skal krydset sættes?
Tag kandidattesten og find ud af, hvilken politiker du er mest enig med.
Årsagen til den store forskel i kandidaternes holdning i testen og officiel partipolitik skyldes ifølge Jesper Buch, at politikerne i kandidattest har en interesse i at svare på en sådan måde, at vælgerne er enig med dem.
- Jeg har ikke hørt, at der er den samme uenighed blandt kandidaterne internt i partierne i de andre storkredse i Danmark. Så mon ikke, at det handler om, at nogle af politikerne gerne vil sige det, som deres vælgere hjemme i kredsene gerne vil høre.
Se, hvor forskelligt kandidaterne svarer på spørgsmålet om Storebæltsbroen
Hvilke partier vil gøre broen gratis?
1 Nye Borgerlige (100 procent af fem kandidatsvar)
2 Danmarksdemokraterne (100 procent af fem kandidatsvar)
3 Frie Grønne (100 procent af et kandidatsvar)
4 Socialdemokratiet (86 procent af syv kandidatsvar)
5 Konservative (75 procent af otte kandidatsvar)
6 Venstre (72 procent af syv kandidatsvar)
7 Dansk Folkeparti (66 procent af seks kandidatsvar)
Blandt kandidaterne fra henholdsvis Liberal Alliance, Kristendemokraterne og Alternativet har 50 procent af svaret “enig”, og 50 procent har svaret “uenig”.
Hvilke partier er modstandere af en gratis bro?
1 SF (80 procent fra fem kandidatsvar)
2 Radikale Venstre (75 procent fra fire kandidatsvar)
3 Enhedslisten (57 procent* fra syv kandidatsvar)
* 43 procent af Enhedslistens kandidater har svaret “ved ikke”.
Mange vælgere ser gerne, at broen gøres gratis, og spekulerer formentlig mindre på en infrastrukturplan, der gælder frem til 2035, når de sætter krydset.
Hvis politikerne skal hente stemme i forbindelse med en kandidattest, er det altafgørende, at deres navne kommer frem, når testen er færdiggjort.
Transportminister: Broen skal være gratis i 2035
Spørger man partiernes transportordførere, kommer der også forskellige svar, der til dels afviger fra svarerne i kandidattesten.
Nuværende transportminister Trine Bramsen (S), der stiller op Fyn, vil personligt arbejde for at gøre broen gratis efter 2035, men det har ikke tidligere været officiel socialdemokratisk politik.
Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti ønsker at gøre broen gratis i 2035.
Konservative kalder en afskaffelse af broafgiften for “urealistisk”. Hvis Storebælt bliver gratis at køre over, vil færre for eksempel benytte den kommende tunnel mellem Lolland og Femern i Tyskland, og så kan økonomien ikke hænge sammen, lyder argumentet.
Regeringsparti skiftede holdning på mærkesag
Venstres transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen (V), mener, det er for tidligt at svare på, om Storebæltsbroen skal være gratis efter 2035. Det mener klart størstedelen af de fynske venstrefolk dog ikke. De har - i hvert fald i kandidattesten - svaret, at broen skal gøres gratis.
Indtil 2016 mente Liberal Alliance, at det skal være gratis at køre over Storebæltsbroen.
Da partiet blev en del af en trekløverregering med Venstre og Konservative, og Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance blev transportminister, ændrede det liberale parti holdning og gik væk fra en af partiets centrale mærkesager.
Liberal Alliance er en del af infrastrukturplanen, der betyder, at det tidligst kan blive fra 2035.
Kommer den nogensinde til at blive gratis?
- Jeg tør ikke gætte på, hvad der sker på den anden side af 2035, siger Jesper Buch.
Selv om politikerne på Christiansborg skulle blive enige om at gøre broen gratis, skal der i så fald findes en måde at finansiere vedligeholdelse af broen på.
Det koster cirka en halv milliard kroner om året at vedligeholde Storebæltsbroen.
Prisen for at køre over Storebæltsbroen har ændret sig flere gange, siden broen åbnede i 1998. I 2004 var det dyrest at passere Storebælt.
Hamas havde underjordisk våbenlager ved Nyborg
Terrorbevægelsen Hamas havde et underjordisk våbenlager nær Nyborg. Det oplyser
Ines Peterson fra pressetjenesten for forbundsanklageren i Tyskland til TV 2 Fyn.
- Vi kan ikke afsløre den nøjagtige placering, men vi ved, at depotet mindst har indeholdt ét håndvåben, som blev bragt til Tyskland. Vi antager, depotet er blevet nedlagt for omtrent to år siden og ikke længere eksisterer, oplyser forbundsanklageren.
Tirsdag kom det frem, at forbundsanklageren mener, at Hamas har haft flere underjordiske våbenlagre i Europa. Det fremgik af et anklageskrift. I sagen er fire formodede medlemmer af terrorbevægelsen tiltalt.
Ville angribe jøder
Forbundsanklageren mener, at Hamas “for lang tid siden” etablerede våbendepoterne, og at de skulle bruges til at angribe jødiske institutioner i Europa.
Bag våbenlagrene stod en række såkaldte udenlandske operatører, som ifølge forbundsanklageren dækker over personer med opholdstilladelse i Europa.
Operatørerne blev ifølge anklageskriftet aktiveret i forbindelse med forberedelserne til terrorangrebet mod Israel den 7. oktober 2023, men hvordan aktiveringen foregik er uklart.
Fyns Politi vil ikke kommentere oplysningerne fra den tyske forbundsanklager og henviser til Politiets Efterretningstjeneste (PET), som oplyser at man “ikke har nogle kommentarer til operative forhold”.
Borgmesteren i Nyborg Kommune, Kenneth Muhs (V), var overrasket over TV 2 Fyns opkald, om det formodede tidligere våbenlager.
- Det er ikke noget, jeg har fået nogen orientering om, men jeg antager, at det er noget, PET ville være orienteret om, hvis der har været en sag her i Nyborg.
Foruden våbenlageret i Danmark, formodes det, at Hamas også har haft våben liggende i Bulgarien og Polen.
Kendis-delfin er muligvis skizofren: Det forskerne hørte var "mærkeligt"
Svømmer Delle rundt og taler med sig selv?
Det spørgsmål måtte hvalforsker i lyd og adfærd ved SDU, Olga Filatova, stille sig selv, da hun hørte lydoptagelser fra delfinen Delle.
Det viste sig nemlig, at delfinen svømmede rundt ved Svendborg og lavede det, forskere betegner som kommunikationslyde. Selvom den svømmede alene.
Opdagelsen betyder, at lydene måske tjener et helt andet formål end kommunikation, som man ellers troede.
- En af hypoteserne er, at det er lyde baseret på følelser. Ligesom når mennesker griner, når de hører noget sjovt, siger Olga Filatova.
Skizofren delfin?
Olga Filatova er flere gange blevet spurgt, om Delle har skizofrene træk, hvis den svømmer rundt og taler med sig selv.
- Jeg tror, det er muligt. Men vi ved det ikke, fordi det er meget svært at diagnosticere skizofreni i dyr. Særligt de mere komplicerede dyr som delfiner.
Fordi delfiner normalt opholder sig i grupper, har man ikke før optaget lydene fra en enlig delfin.
Derfor ved Olga Filatova og de andre forskere ikke, om Delles lyde er et særtilfælde, eller om lydene altså slet ikke er nogle, delfiner bruger til at kommunikere.
Ikke mere forskning i Delle for nu
Optagelserne blev lavet mellem 2022 og 2023, fordi forskerne ville finde ud af, hvordan Delles tilstedeværelse påvirkede havlivet.
I april 2023 forsvandt Delle fra Svendborg Havn og blev efterfølgende spottet i Tyskland.
- Vi ville elske at fortsætte med at forske i Delle, men det er et problem, når han er i Tyskland. Vi kan ikke bare sende folk derned, fordi vi har brug for en særlig tilladelse.
- Der er være nødt til at finde nogle tyske forskere, der ville have lyst til at lave alt papirarbejdet. Og det er ikke så nemt.
Politiet forlader snart Flemløse - men efterforskningen fortsætter
Beredskabet er færdige med indsatsen i forbindelse med arbejdsulykken i Flemløse. Det skriver Fyns Politi, som selv fortsat vil være på stedet i løbet af fredag eftermiddag.
Når Fyns Politi er helt færdige med undersøgelserne, bliver afspærringen ophævet.
Fyns Politi fortsætter nu efterforskningen af arbejdsulykken i samarbejde med relevante myndigheder, skriver det.
Hundredevis vil tjene penge på sne
De søgte otte, men over 800 bød sig til, da DMI ville rekrutterer nye sneobservatører.
Opgaven går kort sagt ud på at måle sneen, når den er der, og så sende data ind til DMI. Derfra er det bare at hæve pengene.
- Vi havde slet ikke forventet den utrolig store søgning på hvervet som sneobservatør, så vi er både meget overraskede og glade, siger klimatolog Mikael Scharling i en pressemeddelelse.
Sidste hovednavn afsløret til fynsk festival
Når Olympen Live løber af stabelen næste år, så bliver det med den fynske popstjerne Andreas Odbjerg på scenen. Festivalen har netop afsløret kunstneren som sidste hovednavn for 2025. Festivalen finder sted i Ollerup på Sydfyn.
Udover Andreas Odbjerg kan man opleve Aqua, TV-2, Queen Machine, Pil og Prisma, skriver festivalen i en pressemeddelelse.
Olympen Live afholdes 23. august.
Louise har indpakket 528 gaver – og der er en helt særlig årsag
ADD, ængstelig personlighedsforstyrrelse og angst.
Louise Rasmussen fra Faaborg lider af flere psykiatriske diagnoser, og de mørke måneder plejer at være de allersværeste at komme igennem.
I år har hun dog fundet et lyspunkt. På eget initiativ har hun lavet pakkekalendere til børn fra økonomisk pressede familier.
- Jeg føler mig lidt mere som andre mennesker. At jeg også kan byde ind med noget, selvom jeg har mine diagnoser at kæmpe med, siger den 38-årige førtidspensionist.
528 små kalendergaver giver hun videre til udsatte børn – men faktisk lå det slet ikke i kortene.
Vil give særlig følelse videre
Louise Rasmussen elsker jul, men bryder sig egentlig slet ikke om gaveindpakning. Alligevel opstod ideen, da hun sad og lagde sidste hånd på årets pakkekalendere til sine egne døtre.
Hun følte sig privilegeret over at have muligheden. For på Facebook havde hun set flere opslag fra folk, der søgte hjælp til decembers mange udgifter.
- Så tænkte jeg: ”Det vil jeg gerne hjælpe med”. Både for børnenes skyld og for forældrenes. For det kan altså noget at se ens børn sidde spændte i nattøj og åbne gaver. Det er en skøn følelse, smiler Louise Rasmussen.
Greb om sig
I starten var Louise Rasmussens mål at lave pakkekalendere til to børn ud over sine egne.
Men da familien og andre fra lokalområdet hørte om hendes initiativ, voksede projektet hurtigt
I sidste uge kunne hun aflevere 22 pakkekalendere á 24 gaver til den frivillige forening Faaborg Restvarer, der året rundt uddeler mad og tøj til udsatte familier.
- Jeg håber at kunne inspirere andre til at gøre noget lignende – måske særligt dem, der kæmper med de samme udfordringer som mig, siger Louise Rasmussen.
Julehjælp slår rekord
Hos den sociale hjælpeorganisation Blå Kors melder de igen i år om rekordmange ansøgninger om julehjælp.
I år har 2.074 fynske familier ansøgt om hjælp til julemad og gaver.
Sidste år søgte 1.846 fynske familier om samme hjælp.
Kilder: Blå Kors Danmark og Ritzau
Arbejdstilsynet besøgte biogas-byggeri inden ulykke - fandt ingen problemer
Da der tirsdag skete en voldsom ulykke, som kostede tre mennesker livet, på Flemløse Biogas, var byggetilladelsen på plads. Men den blev først givet 8. oktober mens byggeriet havde været i gang siden foråret.
I perioden har Arbejdstilsynet været på byggepladsen to gange, og det fandt ikke anledning til at give anmærkninger.
Trods den manglende byggetilladelse har Flemløse Biogas haft anmeldt et byggeri i følge Arbejdstilsynet, som har betydet, at Arbejdstilsynet har været på byggepladsen ad to omgange i perioden, inden ulykken indtraf tirsdag. Begge besøg var uden anmærkninger, har TV 2 Fyn fået oplyst.
Tilladelse på bagkant
Det er dog stadig problematisk at byggeriet er begyndt uden en tilladelse, siger advokat og direktør hos Knudsgaard Advokater, Mads Knudsgaard, der har speciale i entreprise- og byggeret.
- Det, der er problemet, er, at der er andre myndigheder, der måske ikke kommer i spil. Eksempelvis Arbejdstilsynet eller andre miljømæssige forhold bliver ikke bragt på banen, fordi man simpelthen ikke kender sagen, før der er indsendt en byggeansøgning.
I dette tilfælde har Arbejdstilsynet dog været vidende om at et byggeri fandt sted på grund af virksomhedens egen anmeldelse.
Byggetilladelse bidrager til sikkerhed
Når der gives en byggetilladelse til et byggeri, følger der ofte en række vilkår med, som skal være opfyldt for den pågældende byggeplads. Det kan dreje sig om arbejdstid og sikkerhed, lyder det fra Mads Knudsgaard.
- Man ved jo strengt taget ikke, om det er et lovligt byggeri, og om der potentielt er farligt på byggepladsen. Er der nogle ting, der gør, at man ikke må fortsætte på den her måde. Og det skal jo afgøres fra sag til sag fra kommunens side(Når der gives byggetilladelse, red.).
Efter dødsulykke: Kollapset tank blev bygget uden tilladelse
Opførelsen af den reaktortank, der tirsdag kostede to rumænere livet og kvæstede seks i Flemløse blev i næsten et halvt år opført uden byggetilladelse. Det viser dokumenter TV 2 Fyn er besiddelse af.
Karin Jensen, der er nabo til Flemløse Biogas, er rystet over ulykken på biogasanlægget, men hun er lige så rystet over at byggeriet er foregået uden tilladelse.
Frem til 8. oktober i år var ejerne af anlægget nemlig allerede i fuld gang med at opføre den nu kollapsede reaktortank uden byggetilladelse og med kommunens vidende.
Byggetilladelsen fik Flemløse Biogas først den 8. oktober i år. Året forinden havde Flemløse Biogas søgt om dispensation til at bygge reaktortanken i 18 meters højde i stedet for de 15 meter, lokalplanen foreskrev. En dispensation man fik.
Byggeriet foregik altså uden tilladelse, og i en mailkorrespondance den 16. april i år gjorde Assens Kommunes Miljøafdeling opmærksom på, at man skulle søge byggetilladelse til det byggeri, biogasanlægget allerede havde påbegyndt i marts måned.
Her gør Miljøafdelingen også opmærksom på, at der skal søges byggetilladelse til en teknikhal, som allerede er opført.
Det fremgår af en aktindsigt, som TV 2 Fyn har gennemlæst.
Gjort lovligt senere
Først den 19. juni søgte Nordic Green Engineering fra Silkeborg på vegne af Flemløse Biogas om byggetilladelse til tanken, og den 8. oktober meddelte Assens Kommune en lovliggørelse – ikke alene af tanken – men også af gyllenedkøling, pumpehus og varmevekslerhus.
- Ethvert byggeri, der kræver en byggetilladelse, skal have en byggetilladelse inden det går i gang. Det er hævet over en hver tvivl, siger Martin Albertsen, der er direktør i By, Land og Kultur i Assens Kommune.
- Vi kan enten bede om, at det bliver revet ned, eller vi kan bede om en juridisk lovliggørelse. Vi har en forpligtelse til at vælge den mindst indgribende. Vi vurderede, at man her ville opnå en byggetilladelse.
Oplysningerne bekræftes af nabo Karin Jensen og hendes mand, der fra adressen Langgade 15 har direkte udsyn til anlægget.
- Min mand og jeg er enige om, at byggeriet startede allerede i marts. Det fremgår jo også af aktindsigten fra Assens Kommune, siger Karin Jensen.
Satellitbilleder fra Miljøstyrelsen taget i sommeren 2024, hvor byggeriet er i fuld gang og synligt fra luften. Altså længe før byggeriet blev lovliggjort.
Miljøministeriet - https://miljoegis.mim.dk/
Flemløse Biogas sommer 2022Miljøministeriet - https://miljoegis.mim.dk/
Flemløse Biogas sommer 2024 - opførelsen afHelt forkert at bygge uden tilladelse
Mads Knudsgaard, advokat og direktør i Knudsgaard advokater, der har speciale i entreprise- og byggeret kalder det helt forkert at bygge inden, der ligger en tilladelse.
- Det er i strid med den byggeretlige lovgivning at begynde byggeri inden tilladelsen foreligger, siger Mads Knudsgaard.
Samtidig peger han dog på, at det ofte er set før, at der bliver tilgivet frem for tilladt, når det gælder byggesager i kommunerne.
- Det er ikke usædvanligt at få en lovliggørelse, fordi man ”glemmer” at ansøge om byggetilladelse. Nogle gange skal man rose kommunen for at være samarbejdsvillige.
Et af de spørgsmål, der fortsat mangler at blive besvaret efter ulykken er, om sikkerheden på arbejdspladsen har været i orden – og om Arbejdstilsynet har været vidende om det store byggeri på biogasanlægget. Noget som Mads Knudsgaard vurderer usandsynligt.
- De (Arbejdstilsynet, red.) har helt sikkert ikke vidst det, før der har ligget en ansøgning om byggeriet. Det kan være bagsiden ved, at kommunen vil være flinke, så er der information, der kan gå tabt til diverse myndigheder.
Det er ikke lykkedes TV 2 Fyn at få en kommentar fra Kurt Brusgård Poulsen, der er direktør i Flemløse Biogas.
Kommunen gjorde i april selv opmærksom på, at Flemløse Biogas skulle ansøge om byggetilladelsen, når nu det allerede var i gang med opførelsen.
- Man prøver langt hen ad vejen at være en god samarbejdspartner som kommune, man prøver at få tingene til at lykkes i stedet for at bremse projekterne, siger Mads Knudsgaard.
Udover tre omkomne, kom seks personer alvorligt til skade.