Svendborg og Nyborg siger ja til Udvikling Fyn

Både Svendborg og Nyborg har tirsdag sagt ja til at gå sammen i det nye fynske samarbejde Udvikling Fyn.

I Svendborg var det enigt byråd, der tilsluttede sig Udvikling Fyn.

- Det sender et vigtig signal om, at Svendborg er parate til at yde sin del til det vigtige arbejde, der de kommende år skal få væksten til at vokse på Fyn. Både når det handler om erhvervslivet og når det drejer sig om turistområdet, siger borgmester Curt Sørensen(S).

C.C.Nielsen, bestyrelsesformand for Udvikling Fyn, er glad for at Svendborg kommer med.

- Fyn skal rykke tættere sammen for at markere sig nationalt og internationalt på erhvervs- og turismeområdet. Med en stærk aktør som Svendborg i en fælles organisation, er et stort og vigtigt skridt taget, siger bestyrelsesformand i Udvikling Fyn, C. C. Nielsen.

I Nyborg stemte byrådet ligeledes ja til samarbejdet tirsdag aften.

- Fyn mister arbejdspladser, og som ansvarlige politikere skal vi handle, inden det er for sent. Derfor er det vigtigt, at vi i fællesskab og i samarbejde på Fyn styrker erhvervsudviklingen og sikrer nye arbejdspladser. En af vejene er at samle kompetencer og økonomi i det fælles fynske projekt Udvikling Fyn, siger borgmester i Nyborg Kommune Erik Christensen(S).

Udover Svendborg og Nyborg har Odense og Faaborg-Midtfyn sagt ja til Udvikling Fyn. Byrådet i Assens tager stilling onsdag og på torsdag skal Kerteminde afgører sagen.

Middelfart, Nordfyn, Langeland og Ærø har på forhånd meldt fra til udviklingsselskabet i første omgang. Udvikling Fyn træder formelt i kraft 1. januar 2012.

Læs mere om Udvikling Fyn

Oversigt

    Oversigt