Organisationer som Dansk Flygtningehjælp og Amnesty Internatinal mener ikke, at det er sikkert nok i Damaskus i Syrien til at sende flygtninge tilbage.
Alligevel har de danske myndigheder, som det eneste land i Europa, besluttet, at det er sikkert at sende flygtningene hjem.
Derfor skal Maysaa Zaza, der er sosu-elev og døbt i Tommerup Kirke, tilbage til Syrien med sin familie efter fem år i Danmark.
- Når man får beskyttelse i Danmark, får man at vide, at det er midlertidigt, og at det kun er mens, der er krig og ufred, at man får beskyttelse, forklarer udlændinge- og integrationsordfører, Rasmus Stoklund (S).
Han påpeger, at situation i Damaskus i Syrien har ændret sig, og der på den baggrund er syrer, der har fået indraget deres opholdstilladelse.
- Det er ikke et kriterium for at få asyl, at det land, man kommer fra, skal være ligeså fredeligt, som hvis man boede i en landsby i Danmark, siger han.
Flere rejser frivilligt
Dog siger han også, at det skal være et sikkert område at tage tilbage til.
Dog mener både Dansk Flygtningehjælp og Amnesty International ikke, at Syrien er forbedret så meget, at det er forsvarligt at sende flygtningene tilbage.
- Selv om det kan argumenteres, at civile ikke er i generel risiko på grund af militære operationer, peger Amnestys research på, at den generelle risiko for menneskerettighedskrænkelser mod civile består i landet, herunder også i Damaskus.
Alligevel mener Rasmus Stoklund, at det er mere sammensat, end det bliver stillet op.
- Mange syrere vender i disse år hjem. Fra Danmark er der hvert år mange syrere, der frivilligt rejser hjem, som slet ikke er pålagt de danske myndigheder, forklarer han.
Ingen aftale med regimet
Tilbage i februar foreslog Venstre, at Danmark skulle arbejde sammen med Assad-styret i Syrien om at sende afviste syriske asylansøgere tilbage til deres hjemland. Det afviste regeringen.
- Vi anerkender ikke Assad som Syriens leder. Hvis vi gjorde det, ville Assad bruge det både internt i Syrien, og han ville også bruge det over for andre lande, siger Rasmus Stoklund og fortsætter:
- Det ville være usolidarisk over for alle vores allierede i både de øvrige EU-lande og USA, som har den politik, at man ikke anerkender Assad.
Men så sender vi vel folk ned til et land, vi ikke anerkender eller stoler på?
- Nej, vi sender ikke flygtninge noget sted hen, for det er det, vi er forhindret i, fordi vi ikke samarbejder med Assad. Derfor er vi afhængige af, at flygtningene rejser frivilligt, siger han og fortsætter:
- Så er vi bare nødt til at have en konsekvens for dem, som ikke efterkommer dansk lovgivning og rejser frivilligt. De kommer på et udrejsecenter. Det er ikke specielt morsomt at bo der, men så kommer man forhåbentlig på bedre tanker og indser, at man nok hellere selv må tage afsted.
En frisør, en arbejdsmand og en sosu-hjælper
En af dem, der har fået afslag på forlænget opholdstilladelse er Maysaa Zaza og hendes familie. Hun kom sammen med sin voksne søn til Danmark under familiesamføring med sin mand Walid Alahmad for over fem år siden.
Siden har familien lært dansk og prøvet at integrere sig i deres lokalsamfund i Tommerup. Maysaa studerer til social- og sundhedshjælper, hendes mand er arbejdsmand på fuldtid på fjerde år, og hendes søn Kamal Eddin åbnede sin egen frisørsalon for et år siden. Nu står de til måske at miste alt det, som de har opbygget.
Rasmus Stoklund kan ikke udtale sig om den konkrete sag, men siger generelt:
- Jeg synes kun, det er naturligt, at hvis man får beskyttelse i Danmark, mens der er krig i ens hjemland, så bidrager man med det, man kan.
Han mener også, at flygtningene skal være glade for, at de har muligheden for at tage en uddannelse, mens de er i Danmark.
- De kompetencer kan man så tage med sig tilbage, når man kommer hjem til Syrien.
170 syrere har i 2020 enten fået inddraget eller nægtet forlængelse af deres opholdstilladelse i Danmark af Udlændingestyrelsen. Tager man januar 2021 med bliver tallet 205.