Teenager røver pensionist

En spinkel teenager stjal pung og indkøbsnet med varer fra en ældre kvinde mandag aften. 

- Lad mig være.
- Nej,jeg vil ikke.

Sådan lød ordvekslingen mellem en 91-årig dame og en teenager, da han forsøgte at stjæle hendes indkøbsnet med penge i.

Klokken 18.45 mandag aften kom en ældre dame gående på en sti mellem Guldøjevænget og Volderslevvej ved Hjallese. Hun havde netop købt varer ind for 50 kroner og var på vej hjem.

Pludselig kommer en tynd og lille teenager farende på sin cykel. Han prøver at hive indkøbsnettet ud af hænderne på damen. Til sidst må damen give op, og den tyvagtige teenager vrider nettet ud af hånden på hende.

Teenage-tyven cyklede væk i en fart og slap af sted med varer og 450 kroner.

Han beskrives som:

  • Lille og spinkel
  • 12-14 år

Sagen ryger nu til efterforskning, da tyven ikke er fanget.
   

Oversigt

    Oversigt