6. sep. 2024 kl. 11:45
Fyn
Collage: Sune Jørgensen, Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix og Alexander Aagaard

Ti ting der er blevet mere besværlige på kort tid

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del

Driller låget på din colaflaske? Kan du heller ikke længere køre i bil i byen? Forsker forklarer, hvorfor nogle ting lige pludselig er blevet mere bøvlet.

Vi er vant til, at vores liv hele tiden bliver gjort lettere. Det kan være ny teknologi, nye regler eller gode idéer, der gavner menneskeheden.

For 100 år var der nærmest ingen mennesker på Jorden, der kunne tage et langt, varmt bad om morgenen. I dag er det langt fra luksus. Det er hverdag, og det er så nemt, at du formentlig ikke tænker over det om morgenen.

Men der er nogle ting, der i løbet af de seneste år er blevet gjort mere besværlige - helt bevidst af menneskeheden - ofte af hensyn til, at vores luksuslivsstil går ud over klimaet.

Læs også: Matias vil gerne: - Men se her, hvor besværligt og frustrerende det er at sortere affald
Gå tilbage Del
4. nov. 2020 kl. 8:37

Matias vil gerne: - Men se her, hvor besværligt og frustrerende det er at sortere affald

Da ingeniørstuderende Matias Lund Pedersen for to år siden flyttede ind på Campus Kollegiet i Odense, smed han og hans bofæller al affaldet i affaldsskakten på syvende etage.

Så nemt er det dog ikke længere. Affaldssystemet er lavet om, og de studerende på kollegiet skal ligesom husejere og alle andre sortere affaldet.

Som det er nu, sorterer han og hans værelseskammerater i nogle store affaldssække i fælleskøkkenet. Herefter skal de med elevator ned fra syvende etage og ud på parkeringspladsen, hvor de kan komme af det sorterede affaldet i de opsatte containere.

“Jeg skal stå manuelt med en stor, sort plastikpose og fiske flasker, metaldåser, kapsler og glasskår op og putte det ned i affaldscontaineren. Det er ubehageligt”

— Matias Lund Pedersen, studerende

- Affaldscontainerne er ikke blevet lavet til det nuværende system, hvilket betyder, at der ikke er nogen nem måde at komme af med affaldet, som vi har heroppe, siger Matias Lund Pedersen til TV 2 Fyn.

- Det er frustrerende, især når man gerne vil sortere, siger 24-årige Matias Lund Pedersen til TV 2 Fyn.

Mange har ikke lyst

Selv om Campus Kollegiet fra 2015 er et af byens nyere kollegier, er det - som mange andre kollegier og ejendomme - designet efter det gamle affaldssystem.

Det har ændret betingelserne for at sortere affald for de studerende, og det kan være svært at få alle med.

- Jeg kan godt forstå, at der ikke er så mange, der har lyst til at gøre det, siger Matias Lund Pedersen.

- Det er i hvert fald blevet mere besværligt, især på et kollegie, hvor vi deles om ansvaret, og det er ikke alle, der tager ligeligt del i ansvaret, så det er blevet en udfordring for dem, der gør det, forklarer han.

Ti myter om affaldssortering

 

1: Affaldet blandes sammen senere (falsk)

2: Pizzabakker skal sorteres som pap (falsk)

3: Nutella- og syltetøjsglas skal være helt rene (delvist falsk)

4: Du skal vaske plastikaffald (falsk)

5: Plast sendes ud af landet - og det er dyrt (sandt og falsk)

6: Plast burde forbydes helt (falsk)

7: Det er bedre at brænde affald (falsk)

8: Forbrændingen mangler affald (falsk)

9: Gavepapir skal sorteres som papir (falsk)

10: Hundelorten skal sorteres som madaffald (falsk)

 

Læs hele artiklen om de ti myter

 

Affaldet lugter og er ulækkert

Når det er mere besværligt, er der flere, som falder fra, og så går det ud over dem, der gerne vil og bruger tiden på det.

- Den største konsekvens er, at os, der gør det ofte, bliver mere trætte af det, og vi føler os efterladt med byrden, men der er også de konsekvenser, at vores affald begynder at lugte. Det bliver gammelt. Det bliver ulækkert, siger han.

TV 2 Fyn tog med Matias Lund Pedersen en tur ned med posen med glas og metal. Turen fra syvende etage, ned med elevatoren, hen med affaldet og tilbage igen tog cirka ti minutter - og det var kun den ene store pose af i alt tre, der står i fælleskøkkenet.

Han vurderer, at hvis han skal sortere og aflevere al affaldet på én gang, vil det tage op imod en time.

- Det er supertræls, men det er det, der skal til for at få det til at fungere, siger Matias Lund Pedersen.

Lille åbning til stor affaldspose

Flaskerne og dåserne i posen skal tømmes enkeltvis i affaldscontaineren, hvor åbningen er for lille til, at hele posen kan tømmes på én gang.

- Jeg skal stå manuelt med en stor, sort plastikpose og fiske flasker, metaldåser, kapsler og glasskår op og putte det ned i affaldscontaineren. Det er ubehageligt, konstaterer han ved affaldscontaineren.

Bløder du?

- Nej, det er pastasauce, men det er en risiko, at man kommer til at bløde, når man står med det her. Det er på ingen måder optimalt, forklarer han.

Handler det ikke kun om dovenskab, eller er der reelle problemer?

- Det er der. Det er markant sværere nu at håndtere sit affald end før. Hullet i vores affaldscontainer er så småt, at det ikke kan lade sig gøre at hælde affaldet i, forklarer han.

Den ingeniørstuderende håber, at hans medstuderende på kollegiet vil hjælpe noget mere med affaldssorteringen, men han tror, det kræver, at det bliver nemmere at sortere, hvis det skal betyde noget i en større sammenhæng.

Kan man ikke godt forlange, at folk affaldssorterer?

- Nej, det synes jeg ikke, man kan. Jeg synes ikke, man kan tvinge folk til det. Hvis man tvinger folk til det, hvilket måske har været intentionen, tror jeg ikke, det gør noget godt for den holdning, der er til bæredygtighed. En holdning til bæredygtighed skal komme af, at man indser, hvilke problemer der er, og det skal ikke komme af tvang, fastslår Matias Lund Pedersen.

“Jeg synes ikke, man kan tvinge folk til det.”

— Matias Lund Pedersen, studerende

Campus Kollegiet tæt på Syddansk Universitet stod klar til de første studerende 1. september 2015 og har plads til i alt 285 beboere, hvoraf en stor del er internationale studerende. For Matias Lund Pedersens vedkommende er de 24 om at dele affaldsspande. Kollegiet er med sine 50 meter en af Odenses højeste bygninger.

TV 2 Fyn har herunder samlet ti ting, der har gjort livet en lille smule mere besværligt

Ti ting der er blevet mere besværlige på kort tid

Åbne skruelåg

Har du kæmpet med de nye fastsiddende skruelåg, er du ikke den eneste. I sommer blev det lovpligtigt, at kapsler og låg af plast kun må sælges, hvis de sidder fast på beholderen eller kartonen.

Det nye EU-direktiv har fået forbrugerne op af stolen i raseri over, hvor bøvlet det er at hælde eller drikke mælk eller cola på grund af de nye regler.  

Mælkeproducenten Arla blev mødt af stor kritik, da den introducerede de nye låg.

- Det er simpelthen det argeste lort. Jeg er tosset over det og irriteret. Har altid købt jeres mælk, fordi det var nemt for mig at skrue låget af. Nu har I gjort det megabesværligt. Nu må jeg ud at finde en anden mælk, skrev Lotte Palmelund på Arlas facebookopslag.

I en afstemning på tv2.dk blandt 144.000 brugere gav 66 procent - altså to ud af tre - udtryk for, at de nye skruelåg var “irriterende”.

Årsagen til de nye skruelåg er, at de er en stor kilde til forurening af naturen.

Køre bil i byerne

Frederik Berga

Det er i løbet af de seneste år blevet gjort mere besværligt at køre bil i byerne, heriblandt Odense, og der er endnu flere begrænsende regler på vej i de kommende år.

Politikerne i Odense lægger da heller ikke skjul på, at det er helt bevidst, at det skal gøres mere besværligt at køre bil i Odense. Det gælder blandt andre SF, og et flertal i byrådet i Odense står bag en ny mobilitetsplan, som også i de kommende år vil gøre livet sværere for de odenseanske bilister i form af lavere fartgrænser og bilfri zoner.

Årsagen er, at bilister skal udlede mindre CO2 og rykkes over i offentlig transport - til glæde for klimaet.

Sortere affald

Arkiv: Sidsel Anna Husted Adamsen

Affald er ikke længere bare affald. Det er slut med at smide det hele i den samme skraldespand. På hele Fyn skal det sorteres i mange forskellige fraktioner, heriblandt pap/papir, madaffald, metal og plast. 

TV 2 Fyn har flere gange sat fokus på problemet, og særligt studerende har været frustrerede over, hvor bøvlet de nye regler var.

- Det er i hvert fald blevet mere besværligt, især på et kollegie, sagde Matias Lund Pedersen, der ellers gerne vil sortere sit affald, men som undrede sig over affaldssystemet.

Han er ikke den eneste. En undersøgelse fra Analyse Danmark viser, at 31 procent af danskere synes, det er for besværligt at sortere affald. 

Affaldssortering er dog godt for miljøet, især når ressourcerne - eksempelvis madaffald og plast - bliver genbrugt.

Parkere i byerne

Alexander Aagaard
Køen er hver dag lang for at finde en parkeringsplads på OUH

Det er ikke kun blevet mere bøvlet at køre i bil. Det er også blevet mere besværligt, når du skal parkere.

I Odense og mange andre steder er antallet af parkeringspladser voldsomt reduceret de senere år. I flere gader er pladserne fjernet og erstattet af planter og træer. Udover det større besvær er det også blevet dyrere. 

Årsagen til, at det gøres mere besværligt at parkere, er at lokke bilister over i den offentlige transport - til glæde for klimaet og for at bruge mindre CO2.

Tjekke mail

Når du tjekker mail, er det ofte ikke længere nok at skrive dit brugernavn og kodeord, især hvis du benytter en ny enhed.

I de seneste år er det blevet udbredt med totrinsbekræftelse, hvor det gøres mere besværligt at logge ind. 

Det samme gælder, når du logger på onlinetjenester som eksempelvis Facebook eller X. 

Årsagen er, at det hjælper dig med at beskytte dig mod ubudne gæster, der ønsker at hacke sig ind på din konto.

Betale online

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

På samme måde er det også blevet mere besværligt at betale for produkter online.

Det er ofte ikke længere nok at indtaste dine kortoplysninger, men det er nødvendigt at godkende dit køb med eksempelvis MitID. Det kan også være, du skal have tilsendt en kode på sms for at godkende købet igen.

Årsagen er, at kriminelle skal have sværere ved at misbruge dit betalingskort på nettet.

Drikke af sugerør

Sune Jørgensen

Det er blevet mere besværligt at drikke af et sugerør. 

I 2021 blev en række engangsprodukter i plastik fra sugerør til bestik forbudt at sælge i hele EU. 

Derfor er sugerør i dag ofte lavet af pap, og forbrugerne har beklaget sig over, at de bliver bløde og smattede hurtigere, end de kan nå at drikke deres sodavand eller milkshake.

Årsagen til EU-forbuddet mod plastiksugerør er, at man ønsker at reducere forureningen i miljøet og havene.

Tage bussen

Det er blevet mere besværligt at tage bussen. Det gælder især, hvis du bor i eller skal til udkanten af Odense, på Thurø eller andre steder, hvor busruterne er blevet nedlagt.

Årsagen er, at kommunerne ikke kan få økonomien til at hænge sammen, og busdriften koncentreres på de ruter, hvor der er flest passagerer.

Købe billet til offentlig transport

Natacha Djervad Danielsen

Der er set flere eksempler på, at det er eller har været besværligt at købe billet til offentlig transport i Odense og andre steder i landet.

Har man et rejsekort, kan det ellers bruge i både tog, bus og letbane, men der har været mange fynboer, som ikke tidligere har haft brug for et rejsekort, og når man så skal købe billet, kan det ikke længere købes i letbanen eller på stationerne.

I Odense er det ad flere omgange gjort nemmere at købe billet - senest tidligere på ugen. Det er nu muligt at købe billet på byens letbanestationer via sin mobiltelefon.

Varer leveres til pakkeboks

Handler du på nettet, har du ofte brug for at få varen leveret.

Det er ikke længere selvskrevet, at varen bliver leveret til din adresse - også selv om der gives fri fragt. Det kan være, du skal forbi dit lokale supermarked eller tankstation for at hente pakken i en pakkeboks eller det lokale pakkehus.  

Konkurrerende virksomheder har i løbet af de seneste år opsat titusindvis af pakkebokse rundt omkring i landet.

Billedkreditering:  Sune Jørgensen, Natacha Djervad, Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix, Simon Læssøe/Ritzau Scanpix, Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix, Signe Goldmann/Ritzau Scanpix, Ole Holbech

Derfor reagerer forbrugerne så voldsomt

Der er en række forskellige forklaringer på, hvorfor de enkelte ting i løbet af de senere år er blevet mere besværlige, fortæller adfærdsforsker Pelle Guldborg Hansen, der er lektor på Roskilde Universitet.

Læs også: 12 ting du aldrig bør komme i din airfryer
Gå tilbage Del
29. jan. 2024 kl. 17:11
Fyn

12 ting du aldrig bør komme i din airfryer

Det vrimler med gode idéer til, hvad du kan komme i årets helt store julegavehit, airfryeren.

Butikskæder melder om rekordsalg, og på bibliotekerne i Odense er der lange ventetider på kogebøger om airfryeren, selv om der er 15 forskellige slags. De er udlånt til 2026.

Fynboerne er vilde med den.

- Alt, du kan lave i en ovn, kan du lave i en airfryer, siger den fynske kok Umut Sakarya, der på sin Youtube-kanal har stor succes med at lave mad i en airfryer.

Når det er sagt, er der nogle ting, du ikke bør komme i airfryeren. Enten fordi det er farligt, fordi det ikke bliver godt, eller fordi der er nemmere måder at tilberede maden på.

- Lad være med at overfylde din airfryer. Det bliver sværere at få maden sprød, og bruningen vil tage længere tid, siger forfatter Britt Andersen, der kaldes “Danmarks ukronede airfryer-dronning” efter flere kogebøger om airfryeren. 

Bliv klogere på, hvordan du ikke skal bruge din airfryer.

12 ting du aldrig bør komme i din airfryer

Undgå at overfylde airfryeren

Britt Andersens pointe med at overfylde airfryeren er en vigtig start, når du skal forsøge dig frem med din nye køkkenmaskine. 

Der kan sagtens være en hel kylling i de store maskiner, men den bør samtidig ikke overfyldes med pomfritter eller rodfrugter.

- En airfryer er det samme som en varmluftsovn, men motoren er mere kraftig og med en bedre luftcirkulation, siger Umut Sakarya. 

- Kom ikke noget stort ned i airfryeren. Der skal være plads i siderne. Den skal ikke proppes, siger Umut Sakarya.

Ferske stykker kød

En airfryer er velegnet til hele kyllinger eller flæskesteg, men hvis man tror, man bare kan smide store stykker kød i airfryeren, og så den klarer resten, tager man fejl. 

- Ferske stykker kød kan være vanskelige at brune, så brun kødet af på en pande, eller mariner kødet med olie eller soya, siger Umut Sakarya.

- Man kan ikke smide en kotelet i airfryeren, for det bliver kogt og ikke stegt. Det kan ikke bare stege af sig selv. Der skal være noget marinade, så det kan karamellisere, tilføjer han.

Pasta

Airfryeren kan meget, men hvis du skal lave en pastaret, er der langt bedre løsninger.

At koge pasta i en airfryer, giver ikke mening.

- Lad nu være. Det bliver mærkeligt, siger Umut Sakarya.

Ris

Det samme gælder ris. 

- Jeg tror godt, du kan, men der er også et komfur. Der er ikke noget, du ikke må komme i airfryeren - bortset fra det, der står i brugsanvisningen, siger Umut Sakarya.

- Det giver ingen mening, at du skal stå og røre. Det bliver mere besværligt, siger Umut Sakarya.

Kogte kartofler

Det er et hit at lave pomfritter, ovnkartofler og rodfrugter i en airfryer, men gode, gammeldags kogte kartofler bør laves i en gryde.

- Selv om man kan koge ris og kartofler i den, så er det mere bøvlet end en gryde på komfuret, siger Britt Andersen.

Havregryn

Hvis du skal have havregryn til morgenmad, behøver du ikke tænde for airfryeren. Der findes bedre metoder. 

- Du kan også lave havregryn, men ville man det? Det er da ikke nemmere, konstaterer Umut Sakarya.

Popcorn og krydderier uden olie

Jo, du må gerne krydre din mad, også i airfryeren, men vær opmærksom på, at det er godt med en smule olie, så krydderierne sidder fast på kødet og ikke blæser rundt i maskinen.

- Lette ingredienser skal man være påpasselig med, da den hurtigt cirkulerende luft kan løfte råvarerne og sende dem en tur op i varmelegemet, eksempelvis popcorn, siger Britt Andersen. 

Pandekagedej

Står menuen på pandekager, så brug panden i stedet for airfryeren. 

- Tynd pandekagedej vil ligeledes blive blæst i stykker, tilføjer Britt Andersen.

Når pandekagerne er lavet, og hvis de mod forventning ikke er blevet spist allesammen, kan du bruge airfryeren til at varme dem op igen dagen efter, ligesom du kan gøre med en mikrobølgeovn.

Olivenolie

Airfryeren, der er en blanding af en varmluftsovn og en frituregryde, er oplagt til at lave sundere udgaver af retter, der normalt kræver meget olie eller fedtstof. 

Du skal dog stadig ofte bruge en lille smule olie, og her passer raps- og solsikkeolie perfekt til airfryeren.

Til gengæld brænder olivenolie ved høje temperaturer, så brug de andre olier, for ellers får du en bitter bismag, og det mindsker risikoen for ulykker under madlavningen. 

Olivenoliens maksimale anvendelsestemperatur ligger på omkring 160 grader, og airfryeren kører som regel på 180 eller 200 grader.

Sovs

Du kan sagtens varme sovs i airfryeren, men det er noget andet, hvis du vil lave sovsen rigtigt fra bunden. 

- Det ville nok bare være for at forsøge at lave sovs i airfryeren, siger Umut Sakarya. 

- Det er ikke en magisk maskine, konkluderer han. 

Stanniol og bagepapir

Ligesom du ikke skal fylde airfryeren for meget, er det ikke en god idé at fylde kurven med stanniol eller bagepapir. 

- Der skal være fri luftcirkulation, siger Umut Sakarya. 

Han gør opmærksom på, at der er forskellige kvaliteter på airfryere, så det er vigtigt, at man læser brugsanvisninger, i forhold til hvad din kan klare.

I værste tilfælde kan det være farligt, da bagepapiret eller stanniolen kan blive suget ind i varmelegemet og starte en brand.

Klip i stedet papiret i mindre stykker, og læg fødevarer på det, så det ikke blæser rundt.

Fade og forme

På samme måde skal du gemme dit ildfaste fad, til når du laver mad i ovnen. 

- Brug ikke fade, forme og lignende for at undgå rengøring. De blokerer for luftcirkulationen i maskinen. De fleste maskiner er hurtige at rengøre, siger Britt Andersen.

De fleste airfryerkurve kan sættes direkte i opvaskemaskinen.

Fotokreditering: Sune Jørgensen, Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix, Signe Goldmann/Ritzau Scanpix, Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix, Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Kan jeg lave brunsviger i airfryeren?

Det er værd at nævne - især over for fynboer - at man sagtens kan lave brunsviger i en airfryer. Der er dog ét væsentligt problem.

- Den ville kun blive bedre, for du laver den i en bedre ovn. Den bliver ikke dårlig, men du kan kun lave til fire personer, siger Umut Sakarya.

- Det bedste, jeg har lavet i en airfryer er confiterede andelår, og så er jeg rigtig glad for flæskesteg og svinemørbrad. Jeg har også bagt hele selleri. Giv dem 45 minutter i airfryer. Det smager guddommeligt.

I første omgang kræver flere af tingene på listen en adfærdsholdning blandt forbrugerne, der også bliver frustrerede over at skulle ting på en ny måde.

- Nogle forbrugerne reagerer, fordi det er en forandring i deres hverdagshandlinger. De bliver mindet om det mange gange i løbet af en dag. Det kan et eller andet sted virke meningsløst, og det får folk til at tænke: Jesus Christ!

- Andre tænker, det er fint nok med skruelåg, og de synes, det er smart nok og synes ikke, det er det store problem, men nogle gange opleves det åndssvagt, siger Pelle Guldborg Hansen.

Symbolpolitik

Selv om politikerne i Danmark og EU laver love og regler om af hensyn til klimaet, kan det være svært at gennemskue, hvad der reelt giver mening.

De fastgjorte låg kan frigøres, men du risikerer at spilde over det hele.

- Plastiklåg og sugerør er ikke designet til at gøre det mere besværligt, men det er lavet som symbolpolitik. Der er for eksempel nogen, der har besluttet, at vi skal putte et paprør ned i en plastikkop. Politikerne gør nogle gange tingene mere besværlige, fordi de gerne vil ses, forklarer Pelle Guldborg Hansen.

Læs også: Otto nægter at vaske sit nutellaglas rent - afviser nem løsning
Gå tilbage Del
5. nov. 2020 kl. 8:15
Fyn

Otto nægter at vaske sit nutellaglas rent - afviser nem løsning

I Skallebølle har den 71-årige pensionerede smed Otto Hansen i mere end et år kæmpet en kamp mod kommunens affaldssortering.

Han er utilfreds med, at borgerne i Assens Kommune - i modsætning til borgerne i de fleste andre fynske kommuner - skal skylle glas rene med vand, inden de smider dem til genbrug.

- Jeg gider overhovedet ikke vaske noget som helst, siger Otto Hansen til TV 2 Fyn.

“Jeg gider overhovedet ikke vaske noget som helst”

— Otto Hansen

Betale for vand

Han mener ikke, at han og hans kone skal betale for vandet, der skal bruges til at få renset ægteparrets nutella- eller syltetøjsglas, når de er blevet tømt efter morgenmaden eller frokosten.

Når skraldemanden tømmer hans spande og opdager de beskidte glas, efterlader han nogle gange en seddel, hvor der står, at det ikke er tilladt at smide ikke-rengjorte glas ud til genanvendelse.

Er det ikke rimeligt, at du ligesom de andre borgere i Assens skal skylle dit glas?

-  Det er ikke noget, jeg har fundet på, og jeg vil ikke skylle dem. Når de ikke tager vores skraldespand, så smider vi det hele til husholdningsaffald, altså dagrenovation, og så kan de jo se, om det var det klogeste, siger Otto Hansen.

Han mener i stedet for, at det burde være op til affaldssystemet at fjerne chokoladeresterne i nutellaglasset, og at det i øvrigt sker helt af sig selv, når metal og glas smeltes om ved op mod 2.000 grader varme.

Derfor skal borgerne i Assens skylle glas

Det er Dansk Affald i Vojens, der modtager genanvendeligt affald fra Assens Kommune, hvor Otto Hansen bor.

Her giver man Otto Hansen ret i, at smårester af eksempelvis nøddesmørrepålæg bliver brændt ved så høje temperaturer, at madresterne går op i røg.

“Det, der kommer ind på sorteringsbåndet, er ikke kun metal og glas. Der kommer også forskellige urenheder ind, som ikke hører sammen med glas og metal, og det er vi nødt til at tage fra manuelt”

— Jesper Heinzl, Dansk Affald

Når nutella- og sildeglassene i Skallebølle alligevel skal vaskes, er det af hensyn til arbejdsmiljøet for de ansatte i skraldesorteringen.

- Det, der kommer ind på sorteringsbåndet, er ikke kun metal og glas. Der kommer også forskellige urenheder ind, som ikke hører sammen med glas og metal, og det er vi nødt til at tage fra manuelt, siger Jesper Heinzl, der er salgs- og marketingchef i Dansk Affald i Vojens.

Når det er mennesker og ikke maskiner, der sorterer, er det svært at få folk til at rode rundt i andres madaffald.

- Af den årsag er vi nødt til at kigge på, at der ikke er for mange fødevarer indblandet i de varer, man skal stå med manuelt, forklarer han.

Løsningforslag: Kom nutellaglasset i opvaskemaskinen

Samtidig slår Jesper Heinzl fast, at det kan være problematisk at give borgerne lov til at tillade alt for mange madrester i affaldet, da det kan gå ud over mængden af affald, der kan genanvendes.

Jesper Heinzl har dog et bud på en løsning til Otto Hansen, hvis han er så heldig at have en opvaskemaskine.

- Vi anbefaler, at man tømmer og skyller emballagen, hvis den er meget forurenet. Vi har ikke et krav om, at det skal være pinligt skyllet rent. Selvfølgelig kan borgere bruge opvaskemaskinen, hvis de har plads, og derved sikre en ren vare til genanvendelse, foreslår Jesper Heinzl.

Ti myter om affaldssortering

1: Affaldet blandes sammen senere (falsk)

2: Pizzabakker skal sorteres som pap (falsk)

3: Nutella- og syltetøjsglas skal være helt rene (delvist falsk)

4: Du skal vaske plastikaffald (falsk)

5: Plast sendes ud af landet - og det er dyrt (sandt og falsk)

6: Plast burde forbydes helt (falsk)

7: Det er bedre at brænde affald (falsk)

8: Forbrændingen mangler affald (falsk)

9: Gavepapir skal sorteres som papir (falsk)

10: Hundelorten skal sorteres som madaffald (falsk)

 

Læs hele artiklen om de ti myter

Derfor vil Otto ikke bruge opvaskemaskinen

Tilbage i Skallebølle har Otto Hansen og hans kone heldigvis en opvaskemaskine, men løsningen bliver alligevel lunkent modtaget.

Kan du ikke smide dit affald i opvaskemaskinen?

- Jo, det kunne vi måske godt, men der er stadig kun én til at betale. Jeg skal betale for vandet ind og for vandet ud, siger Otto Hansen.

Han fortæller, at opvaskemaskinen kun kører én gang om ugen. Han og hans kone bruger cirka 60 kubikmeter vand om året - i gennemsnit bruger en dansker 40 kubikmeter om året - så ægteparret er altså gode til at spare på vandet og har ikke planer om at bruge mere.

“Det er systemet, der skal ordne det”

— Otto Hansen

Otto Hansen mener, det er kommunen, der skal finde løsningen og investere i et system, der ikke kræver, at det er mennesker, der står og sorterer hans beskidte nutellaglas.

- Det er systemet, der skal ordne det, fastslår Otto Hansen.

Er det fair, at de skal stå og sortere dit glas, der ikke er vasket?

- Det er ikke mig, der laver teknologien, men teknologien, der findes i dag, kan skille alt det der ad. Det er kun et spørgsmål om kroner og øre, forklarer han.

Han understreger, at det skal gøres så nemt som muligt for borgerne i Assens Kommune at komme af med deres affald.

- Når vi har tømt et sildeglas eller et nutellaglas for det, vi kan bruge på vores mad, så går vi ud og lægger det i vores genbrugsspand i den rigtige side, og så lukker vi låget, og så glæder vi os over, at det kan blive til nyt glas eller nye jernstænger, siger Otto Hansen.

Nabokommune har løst udfordringen med de rene glas

Otto Hansen skal ikke kigge langt for at finde en løsning, der fungerer. I nabokommunen Odense slipper borgerne for at skylle nutella- og syltetøjsglas helt rene, inden de smider dem i genbrugsspanden.

Forklaringen findes på Odense Havn hos miljøvirksomheden Marius Pedersen, der håndterer glasaffald fra borgerne i Odense Kommune og Kerteminde Kommune - og inden længe også Svendborg.

- De mængder, vi får ind her, skal ikke være skyllet. De skal bare være skrabet. Det er ikke nødvendigt at skylle glas og flasker 100 procent rene, så kan vi godt håndtere det her, siger direktør Simon Clausen.

Foregår fuldstændig maskinelt

På havnen har man investeret i et automatisk system, der sorterer glassene.

- Det er en fordel, at der ikke er nogen personer, der rører ved det. Vi har heller ikke en hygiejneudfordring. Det kræver selvfølgelig heller ikke arbejdskraft. Det foregår fuldstændig maskinelt, siger Simon Clausen.

Han fortæller, at glasset - inden det smeltes om til nyt glas - bliver skyllet, så borgerne slipper for det.

- Der må godt sidde madrester, fordi når glasset bliver genbrugt, bliver det alligevel vasket, inden det kommer ind i glasværket, hvor det bliver til nye flasker, forklarer han.

“Der må godt sidde madrester, fordi når glasset bliver genbrugt, bliver det alligevel vasket, inden det kommer ind i glasværket, hvor det bliver til nye flasker”

— Simon Clausen, direktør, Marius Pedersen

- Selvfølgelig må det ikke være et fyldt nutellaglas. Det er klart. Nutellaen kan som sådan ikke genbruges. Det bliver til affald.

Det er sådan et system, Otto Hansen efterlyser, og han fortsætter, selv om hans kommune har valgt en anden måde at håndtere glasaffald på.

Bliver du ved med ikke at skylle dit glas?

- Ja.

Når det gælder affaldssortering, bestemmer politikerne, hvordan danskerne skal opføre sig i eget hjem, og det er et eksempel på mikroregulering. Ifølge Pelle Guldborg Hansen er det en form for pædagogisk læring af danskerne.

Hvorfor finder danskerne sig i mikroregulering?

- Vi sætter ikke spørgsmålstegn i Danmark. Hvis staten siger hop, hopper alle danskerne. Der er en kulturel tendens til, at man accepterer, hvad staten siger, siger Pelle Guldborg Hansen.

Vil man se mere af det i fremtiden?

- Som tingene kører nu, så ja. Der er ikke noget tyder på, at det ikke bare vil fortsætte. Det kan være en nødvendig ting, men ikke en god ting, fastslår han.

Kamp mellem livsformer

Han nævner især, at det kan være et problem, når en bestemt samfundsgruppe kommer til at bestemme over, hvordan andre skal opføre sig - og det kan gælde alt lige fra vejlukninger, bilfri zoner og et forbud mod plastikposer.

- Det er en kamp mellem livsformer. Det er en gruppe, der laver regler for en gruppe, de ikke kender. De laver reglerne uden at tænke over, at andre har en anden livsform. De tror, alle har fri i weekenden og klokken 16 på hverdage, og der kommer en masse bøvl for alle, der ikke lige passer ind i den model, forklarer han.

Har du flere eksempler på, hvordan nogle ting i løbet af de senere år er blevet mere besværlige, så skriv til journalist Sune Jørgensen på sujo@tv2fyn.dk. 

29. nov. 2024 kl. 14:06
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Breaking

Hamas havde underjordisk våbenlager ved Nyborg

LYT
Del

Terrorbevægelsen Hamas havde et underjordisk våbenlager nær Nyborg. Det oplyser
Ines Peterson fra pressetjenesten for forbundsanklageren i Tyskland til TV 2 Fyn.

- Vi kan ikke afsløre den nøjagtige placering, men vi ved, at depotet mindst har indeholdt ét håndvåben, som blev bragt til Tyskland. Vi antager, depotet er blevet nedlagt for omtrent to år siden og ikke længere eksisterer, oplyser forbundsanklageren.

Tirsdag kom det frem, at forbundsanklageren mener, at Hamas har haft flere underjordiske våbenlagre i Europa. Det fremgik af et anklageskrift. I sagen er fire formodede medlemmer af terrorbevægelsen tiltalt.

Ville angribe jøder

Forbundsanklageren mener, at Hamas “for lang tid siden” etablerede våbendepoterne, og at de skulle bruges til at angribe jødiske institutioner i Europa.

Bag våbenlagrene stod en række såkaldte udenlandske operatører, som ifølge forbundsanklageren dækker over personer med opholdstilladelse i Europa.

Operatørerne blev ifølge anklageskriftet aktiveret i forbindelse med forberedelserne til terrorangrebet mod Israel den 7. oktober 2023, men hvordan aktiveringen foregik er uklart.

Fyns Politi vil ikke kommentere oplysningerne fra den tyske forbundsanklager og henviser til Politiets Efterretningstjeneste (PET), som oplyser at man “ikke har nogle kommentarer til operative forhold”.

Borgmesteren i Nyborg Kommune, Kenneth Muhs (V), var overrasket over TV 2 Fyns opkald, om det formodede tidligere våbenlager.

- Det er ikke noget, jeg har fået nogen orientering om, men jeg antager, at det er noget, PET ville være orienteret om, hvis der har været en sag her i Nyborg.

Foruden våbenlageret i Danmark, formodes det, at Hamas også har haft våben liggende i Bulgarien og Polen.

29. nov. 2024 kl. 11:42
Arkiv / TV 2

Arbejdstilsynet besøgte biogas-byggeri inden ulykke - fandt ingen problemer

LYT
Del

Da der tirsdag skete en voldsom ulykke, som kostede tre mennesker livet, på Flemløse Biogas, var byggetilladelsen på plads. Men den blev først givet 8. oktober mens byggeriet havde været i gang siden foråret.

I perioden har Arbejdstilsynet været på byggepladsen to gange, og det fandt ikke anledning til at give anmærkninger.

Trods den manglende byggetilladelse har Flemløse Biogas haft anmeldt et byggeri i følge Arbejdstilsynet, som har betydet, at Arbejdstilsynet har været på byggepladsen ad to omgange i perioden, inden ulykken indtraf tirsdag. Begge besøg var uden anmærkninger, har TV 2 Fyn fået oplyst.

Tilladelse på bagkant

Det er dog stadig problematisk at byggeriet er begyndt uden en tilladelse, siger advokat og direktør hos Knudsgaard Advokater, Mads Knudsgaard, der har speciale i entreprise- og byggeret.

- Det, der er problemet, er, at der er andre myndigheder, der måske ikke kommer i spil. Eksempelvis Arbejdstilsynet eller andre miljømæssige forhold bliver ikke bragt på banen, fordi man simpelthen ikke kender sagen, før der er indsendt en byggeansøgning.

I dette tilfælde har Arbejdstilsynet dog været vidende om at et byggeri fandt sted på grund af virksomhedens egen anmeldelse.

Byggetilladelse bidrager til sikkerhed

Når der gives en byggetilladelse til et byggeri, følger der ofte en række vilkår med, som skal være opfyldt for den pågældende byggeplads. Det kan dreje sig om arbejdstid og sikkerhed, lyder det fra Mads Knudsgaard.

- Man ved jo strengt taget ikke, om det er et lovligt byggeri, og om der potentielt er farligt på byggepladsen. Er der nogle ting, der gør, at man ikke må fortsætte på den her måde. Og det skal jo afgøres fra sag til sag fra kommunens side(Når der gives byggetilladelse, red.).

Læs også: Efter dødsulykke: Kollapset tank blev bygget uden tilladelse
Gå tilbage Del
28. nov. 2024 kl. 16:56

Efter dødsulykke: Kollapset tank blev bygget uden tilladelse

Thomas Larsen-Bjerre

Byggetilladelsen fik Flemløse Biogas først den 8. oktober i år. Året forinden havde Flemløse Biogas søgt om dispensation til at bygge reaktortanken i 18 meters højde i stedet for de 15 meter, lokalplanen foreskrev. En dispensation man fik.

Byggeriet foregik altså uden tilladelse, og i en mailkorrespondance den 16. april i år gjorde Assens Kommunes Miljøafdeling opmærksom på, at man skulle søge byggetilladelse til det byggeri, biogasanlægget allerede havde påbegyndt i marts måned.

Her gør Miljøafdelingen også opmærksom på, at der skal søges byggetilladelse til en teknikhal, som allerede er opført.

Det fremgår af en aktindsigt, som TV 2 Fyn har gennemlæst.

Gjort lovligt senere

Først den 19. juni søgte Nordic Green Engineering fra Silkeborg på vegne af Flemløse Biogas om byggetilladelse til tanken, og den 8. oktober meddelte Assens Kommune en lovliggørelse – ikke alene af tanken – men også af gyllenedkøling, pumpehus og varmevekslerhus.

- Ethvert byggeri, der kræver en byggetilladelse, skal have en byggetilladelse inden det går i gang. Det er hævet over en hver tvivl, siger Martin Albertsen, der er direktør i By, Land og Kultur i Assens Kommune.

- Vi kan enten bede om, at det bliver revet ned, eller vi kan bede om en juridisk lovliggørelse. Vi har en forpligtelse til at vælge den mindst indgribende. Vi vurderede, at man her ville opnå en byggetilladelse.

Oplysningerne bekræftes af nabo Karin Jensen og hendes mand, der fra adressen Langgade 15 har direkte udsyn til anlægget.

- Min mand og jeg er enige om, at byggeriet startede allerede i marts. Det fremgår jo også af aktindsigten fra Assens Kommune, siger Karin Jensen.

Satellitbilleder fra Miljøstyrelsen taget i sommeren 2024, hvor byggeriet er i fuld gang og synligt fra luften. Altså længe før byggeriet blev lovliggjort.

Miljøministeriet - https://miljoegis.mim.dk/

Flemløse Biogas sommer 2022

Miljøministeriet - https://miljoegis.mim.dk/

Flemløse Biogas sommer 2024 - opførelsen af

Helt forkert at bygge uden tilladelse

Mads Knudsgaard, advokat og direktør i Knudsgaard advokater, der har speciale i entreprise- og byggeret kalder det helt forkert at bygge inden, der ligger en tilladelse.

- Det er i strid med den byggeretlige lovgivning at begynde byggeri inden tilladelsen foreligger, siger Mads Knudsgaard.

Samtidig peger han dog på, at det ofte er set før, at der bliver tilgivet frem for tilladt, når det gælder byggesager i kommunerne.

- Det er ikke usædvanligt at få en lovliggørelse, fordi man ”glemmer” at ansøge om byggetilladelse. Nogle gange skal man rose kommunen for at være samarbejdsvillige.

Et af de spørgsmål, der fortsat mangler at blive besvaret efter ulykken er, om sikkerheden på arbejdspladsen har været i orden – og om Arbejdstilsynet har været vidende om det store byggeri på biogasanlægget. Noget som Mads Knudsgaard vurderer usandsynligt.

- De (Arbejdstilsynet, red.) har helt sikkert ikke vidst det, før der har ligget en ansøgning om byggeriet. Det kan være bagsiden ved, at kommunen vil være flinke, så er der information, der kan gå tabt til diverse myndigheder.

Det er ikke lykkedes TV 2 Fyn at få en kommentar fra Kurt Brusgård Poulsen, der er direktør i Flemløse Biogas.

Kommunen gjorde i april selv opmærksom på, at Flemløse Biogas skulle ansøge om byggetilladelsen, når nu det allerede var i gang med opførelsen.

- Man prøver langt hen ad vejen at være en god samarbejdspartner som kommune, man prøver at få tingene til at lykkes i stedet for at bremse projekterne, siger Mads Knudsgaard.

Udover tre omkomne, kom seks personer alvorligt til skade.

29. nov. 2024 kl. 14:13

Politiet forlader snart Flemløse - men efterforskningen fortsætter

LYT
Del

Beredskabet er færdige med indsatsen i forbindelse med arbejdsulykken i Flemløse. Det skriver Fyns Politi, som selv fortsat vil være på stedet i løbet af fredag eftermiddag.

Når Fyns Politi er helt færdige med undersøgelserne, bliver afspærringen ophævet.

Fyns Politi fortsætter nu efterforskningen af arbejdsulykken i samarbejde med relevante myndigheder, skriver det.

29. nov. 2024 kl. 13:57

Hundredevis vil tjene penge på sne

LYT
Del

De søgte otte, men over 800 bød sig til, da DMI ville rekrutterer nye sneobservatører.

Opgaven går kort sagt ud på at måle sneen, når den er der, og så sende data ind til DMI. Derfra er det bare at hæve pengene.

- Vi havde slet ikke forventet den utrolig store søgning på hvervet som sneobservatør, så vi er både meget overraskede og glade, siger klimatolog Mikael Scharling i en pressemeddelelse.

29. nov. 2024 kl. 12:37

Sidste hovednavn afsløret til fynsk festival

LYT
Del

Når Olympen Live løber af stabelen næste år, så bliver det med den fynske popstjerne Andreas Odbjerg på scenen. Festivalen har netop afsløret kunstneren som sidste hovednavn for 2025. Festivalen finder sted i Ollerup på Sydfyn.

Udover Andreas Odbjerg kan man opleve Aqua, TV-2, Queen Machine, Pil og Prisma, skriver festivalen i en pressemeddelelse.

Olympen Live afholdes 23. august.

29. nov. 2024 kl. 12:00
Rikke Mathiassen

Louise har indpakket 528 gaver – og der er en helt særlig årsag

LYT
Del

ADD, ængstelig personlighedsforstyrrelse og angst.

Louise Rasmussen fra Faaborg lider af flere psykiatriske diagnoser, og de mørke måneder plejer at være de allersværeste at komme igennem.

I år har hun dog fundet et lyspunkt. På eget initiativ har hun lavet pakkekalendere til børn fra økonomisk pressede familier.

- Jeg føler mig lidt mere som andre mennesker. At jeg også kan byde ind med noget, selvom jeg har mine diagnoser at kæmpe med, siger den 38-årige førtidspensionist.

528 små kalendergaver giver hun videre til udsatte børn – men faktisk lå det slet ikke i kortene.

Vil give særlig følelse videre

Louise Rasmussen elsker jul, men bryder sig egentlig slet ikke om gaveindpakning. Alligevel opstod ideen, da hun sad og lagde sidste hånd på årets pakkekalendere til sine egne døtre.

Hun følte sig privilegeret over at have muligheden. For på Facebook havde hun set flere opslag fra folk, der søgte hjælp til decembers mange udgifter.

- Så tænkte jeg: ”Det vil jeg gerne hjælpe med”. Både for børnenes skyld og for forældrenes. For det kan altså noget at se ens børn sidde spændte i nattøj og åbne gaver. Det er en skøn følelse, smiler Louise Rasmussen.

Siden slutningen af oktober har Louise Rasmussen indpakket hundredvis af kalendergaver til børn i forskellige aldre. I pakkerne er der blandt andet små figurer, blyanter og hårpynt.

Greb om sig

I starten var Louise Rasmussens mål at lave pakkekalendere til to børn ud over sine egne.

Men da familien og andre fra lokalområdet hørte om hendes initiativ, voksede projektet hurtigt

I sidste uge kunne hun aflevere 22 pakkekalendere á 24 gaver til den frivillige forening Faaborg Restvarer, der året rundt uddeler mad og tøj til udsatte familier.

- Jeg håber at kunne inspirere andre til at gøre noget lignende – måske særligt dem, der kæmper med de samme udfordringer som mig, siger Louise Rasmussen.

Julehjælp slår rekord

Hos den sociale hjælpeorganisation Blå Kors melder de igen i år om rekordmange ansøgninger om julehjælp.

I år har 2.074 fynske familier ansøgt om hjælp til julemad og gaver.

Sidste år søgte 1.846 fynske familier om samme hjælp.

Kilder: Blå Kors Danmark og Ritzau

29. nov. 2024 kl. 11:25
Thomas Larsen-Bjerre

Taget på kollapset silo var et "pionerprojekt"

LYT
Del

Tre personer er omkommet i forbindelse med en arbejdsulykke på Flemløse Biogasanlæg, hvor de arbejdede på en tagkonstruktion på en nyopført silo.

Og det var en helt særlig tagkonstruktion, som der var ved at blive opført, skriver mediet BuildingTech. Et såkaldt “pionerprojekt”, der er udarbejdet af en af Tysklands største biogasproducenter, af Envitec Biogas AG.

Ifølge virksomheden skulle siloen forsynes med et flat tag, der er i stand til at bære sig selv, og derfor ikke har burg for understøtninger. Hvorfor taget kollapsede er dog endnu usikkert.

I alt 10 personer var på taget, da det kollapsede. Seks af dem er kommet alvorligt til skade, mens en er sluppet uskadt.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her