Toppel er tvivlsom til Brøndby-kamp
Artiklen er mere end 30 dage gammel
OBs Mads Toppel er tvivlsom til søndagens kamp mod Brøndby. Det fortæller målmanden.
Lørdag formiddag trænede OB, men uden Toppel, der er skadet i foden. En skade, han pådrog sig i sidste weekend.
- Det er sgu ikke helt godt. Jeg håber selvfølgelig, der sker noget i løbet af natten, så jeg kan være med i Brøndby, siger Mads Toppel til EB.dk.
Tjansen går i givet fald til tyske Stefan Wessels, der lørdag modtog kyndig instruktion af sportsdirektør og cheftræner Poul Hansen ved den afsluttende session i OB.