Transportminister: Storebælt skal være gratis efter 2035
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Flere partier melder nu ud, at det skal være gratis at køre over Storebælt efter 2035. Et enkelt parti vil gøre broen gratis med det samme. Transportministeren har dog ikke styr på sit bagland.
Det er ikke fair, at fynboerne skal betale for at køre over Storebælt.
Det siger den fynskvalgte transportminister Trine Bramsen (S) i en rundspørge foretaget kort før valgudskrivelsen.
Hvis du bor i Odense og arbejder i Kolding, koster turen dig kun brændstoffet. Hvis du pendler til Slagelse skal du regne med en ekstra månedlig udgift på 1.365 kroner, fordi du skal over Storebæltsbroen.
Og det er vel at mærke efter det særlige bro-fradrag på 110 kroner pr. tur er trukket fra.
Er det egentligt fair?
Nej, siger Sofie Rosengaard Nørholm. Hun bor i Odense - arbejder i Slagelse og pendler over Storebælt hver dag.
- Jeg synes faktisk, det er mange penge. Det er helt klart en ekstraudgift, jeg er nødt til at forholde mig til, når jeg lægger mit budget.
Men nu er der nye toner fra politikerne.
Så sent som i februar ville hverken Socialdemokraterne eller Venstre ellers melde klart ud, om de mener, broen skal være gratis, når den nuværende infrastrukturaftale udløber i 2035.
Fra transportminister Trine Bramsen (S) lyder meldingen nu:
- Det er drønurimeligt, at fynboerne skal betale for at køre over Storebælt. Det skævvrider Danmark, og derfor må målet også være at slippe af med den betaling, siger Trine Bramsen.
Og det er altså en melding, der falder i god jord hos Kirsten Nørregaard i Nyborg.
- Broen bestemmer, hvor ofte jeg ser min familie, siger hun.
Kirsten Nørregaard er pensionist og har kun råd til to ture over broen om måneden. Med både børn og børnebørn på begge sider af vandet, er hendes ønske klart:
- Broen skal være gratis ligesom alle andre broer her i landet. Desværre har vores politikere valgt at tage lån i broen til nye veje og broer. På den måde bliver det jo mig, der skal betale for de projekter, selvom jeg aldrig kommer til at benytte mig af dem.
Betaler veje og broer
Når ministeren først vil skrue på broafgiften efter 2035, skyldes det, at samtlige partier i Folketinget - kun med undtagelse af Nye Borgerlige - i juni 2021 blev enige om en såkaldt infrastrukturaftale.
Her blev partierne enige om, hvilke infrastrukturprojekter der skal gennemføres frem til 2035 - og ikke mindst, hvor pengene skal komme fra.
Og her kommer broafgiften altså i spil. Samlet set investeres der for 160 milliarder kroner frem til 2035. Men af det beløb skal broafgiften bidrage med 9,8 milliarder kroner.
Og den aftale er der kun ét parti i Folketinget, som vil lave om. Det er Nye Borgerlige.
- Vi er ikke med i infrastrukturaftalen, fordi vi mener, at brobetalingen skal fjernes nu. Broafgiften hæmmer mobilitet og vækst, og vi synes, det er forkert, at broen bliver brugt som malkeko, siger Mette Thiesen fra Nye Borgerlige.
De øvrige partier holder fast i broafgiften frem til 2035.
Broafgiften bidrager for eksempel til forbedring af jernbanen mellem København og Ringsted. Den bidrager også til udvidelse af motorvejen mellem Hillerød og Ørresundsmotorvejen. Men der er også fynske projekter imellem blandt andet udvidelsen af Den Fynske Motorvej syd om Odense.
Storebæltsbroen bidrager også hvert år til færgedriften mellem Spodsbjerg og Tårs.
Står det til Kirsten Nørregaard er det helt forkert:
Men du får da også noget ud af en udvidelse af motorvejen syd om Odense?
- Ja, men hvorfor skal jeg betale det, bare fordi jeg kører over broen? Hvorfor kan vi ikke tage det af fælleskassen? Nu snakker de også Kattegat-forbindelse. Skal jeg så også betale til den? Broen er betalt for længe siden. Politikerne bliver bare ved med at tage nye lån i den. Det synes jeg er forkert, siger Kirsten Nørregaard.
Og den holdning står hun langtfra alene med. Der er også kritik fra det fynske erhvervsliv. Bland andre Claus Larsen. Han står i spidsen for 350 ansatte og ejer Guldfeldt, et af Fyns største entreprenørfirmaer.
- Vi ville meget gerne arbejde i området fra Kalundborg til Slagelse og Skælskør. Det område ligger reelt ikke ret langt fra os. Men vi har en barriere, der hedder Storebæltsbroen, og det er en stor barriere, siger Claus Larsen.
Konservative imod
Ud over transportminister Trine Bramsen ønsker landets nyeste parti Danmarksdemokraterne også at gøre broen gratis efter 2035.
- Danmarksdemokraterne ønsker, at forbindelsen over Storebælt bliver gratis fra 2035. Det er vigtigt for at binde Danmark bedre sammen. Og det betyder naturligvis, at der ikke skal bindes yderligere projekter op på finansiering via Storebælt, sigerJens Henrik Thulensen Dahl
Det samme gælder Dansk Folkeparti.
- Storebælt skal ikke længere være malkebro. Vi står ved infrastrukturaftalen, indtil den udløber i 2035. Det er en fremragende aftale med mange gode infrastrukturprojekter. Men efter 2035 skal broafgiften ikke være højere, end at den lige dækker broens drift og vedligehold, siger Alex Ahrendtsen
Det koster cirka en halv milliard kroner om året at vedligeholde Storebæltsbroen.
Konservative kalder til gengæld afskaffelse af broafgiften urealistisk.
- Prisen på al infrastruktur her i landet bliver holdt op imod prisen på Storebælt. Så hvis man gør Storebælt gratis at køre over, vil det få konsekvenser for økonomien i andre projekter. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre, siger Niels Flemming Hansen, der er transportordfører for Konservative.
Hvis Storebælt bliver gratis at køre over, vil færre for eksempel benytte den kommende tunnel mellem Lolland og Femern i Tyskland, og så kan økonomien ikke hænge sammen, lyder argumentet. Den konservative transportordfører anfører også, at de færgeoverfarter, som hvert år får millioner i driftstøtte fra Storebælt, kommer til at mangle både penge og passagerer.
Minister mangler afklaring fra bagland
Hos Venstre mener transportordfører Kristian Pihl Lorentzen, at det er alt for tidligt at melde ud, hvordan broafgiften bliver efter 2035.
- Det kan vi slet ikke svare på endnu. I Venstre har vi bedt om en grundig analyse, der en gang for alle kan afklare, hvilke byggerier vi har behov for frem til 2050. Vi kan kun love, at broafgiften ikke vil stige, siger Kristian Pihl Lorentzen.
Hos transportministeren er meldingen stadig klar: Boen skal være gratis. Og hvis ikke, det er muligt, så skal prisen ikke være højere, end at afgiften lige akkurat dækker udgiften til broen.
Men her stopper løfterne angiveligt også.
Hvor stor opbakning har du i dit parti til en gratis Storebæltsbro?
- Min holdning har været fuldstændig klar til det her spørgsmål. Det var den, da jeg overtog transportministerposten.
Men hvor stor er opbakningen i dit parti?
- Jamen, nu rækker det her jo frem til 2035. Og hvem der sidder i Folketinget til den tid, tror jeg er svært at gisne om endnu. Så det, jeg kan stå på mål for, er min holdning efter 2035. Og der mener jeg, at broen skal være gratis, siger Trine Bramsen.
Tilbage på Storebæltsbroen er Sofie Rosengaard Nørholm så småt ved at nærme sig betalingsanlægget. Hun ved godt, at gratis overfart ikke ligger inde for nærmeste fremtid. Men ser alligevel frem til debatten.
Og måske får partiernes holdning betydning for hendes kryds.
- Hvis der nu var nogen, der gik ind for at nedsætte broafgiften, ville jeg nok kigge nærmere på det parti i forhold til nogle af de andre partier, siger pendleren.
Brobizzen bipper. Bommene går op. Sofie Rosengaard Nørholm er 32 kroner fattigere. Til gengæld er hun næsten nået på arbejde.
Tag kandidattesten og find din kandidat til folketingsvalget 1. november.
Hvor skal krydset sættes?
Tag kandidattesten og find ud af, hvilken politiker du er mest enig med.
