Trods rekordlavt landsgennemsnit: Flere dør i trafikken på Fyn
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Antallet af døde i trafikken er et af de laveste nogensinde, men udviklingen gælder ikke Fyn.
For høj fart og uopmærksomhed er de to faktorer, der oftest er skyld i dødsulykker på de fynske veje.
Det konkluderer Vejdirektoratet i en ny rapport.
I alt døde 16 personer i trafikken på Fyn sidste år. Det ligger nogenlunde på niveau med årene før, hvor mellem 12 og 14 personer årligt har mistet livet i trafikken. Dermed følger Fyn ikke tendensen på landsplan, som er, at færre og færre dør i trafikken.
- Det er altid utaknemmeligt med små tal, for der skal ikke meget til, før at det stiger. Derfor skal vi se udviklingen over flere år, før man kan tale om en faktisk stigning i antallet af dræbte, siger Vejdirektoratets afdelingsleder for sikker trafik, Marianne Foldberg Steffensen.
I alt døde 171 personer i trafikken i Danmark i 2018, hvoraf de 16 tilfælde fandt sted på Fyn.
To punkter adskiller Fyn
På to punkter adskiller Fyn sig fra landsgennemsnittet, når det handler om dødsulykker i trafikken.
Alkohol er involveret i næsten hver femte trafikulykke, der fører til personskade på Fyn. Det er næsten dobbelt så højt som landsgennemsnittet, hvor det kun gælder godt og vel hver tiende.
Nu koster det et klip: Sådan kan du lovligt bruge din mobil i trafikken
Det kan nu give et klip i kortet at bruge håndholdt mobil i trafikken. Her er reglerne for lovligt at bruge mobilen i trafikken.
Fra tirsdag koster det et klip i kørekortet, hvis du bruger din telefon, mens du kører bil. Allerede klokken syv tirsdag morgen fik den første bilist et klip, oplyser Fyns Politi.
Sådan kan du lovligt bruge din mobil i trafikken:
For at det er lovligt at bruge teleudstyr som fx mobiltelefon, GPS, tablet mv. under kørslen kræver det:
1. At du bruger udstyret uden fysisk berøring af dets egne knapper eller display.
Du må altså gerne kigge på det, bruge stemmestyring, betjene eftermonterede knapper/display på fx køretøjets instrumentbræt, eller betjene headset.
eller
2. At mobiltelefon/GPS/tablet mv. er anbragt i en holder, der er fastgjort i/på køretøjet.
Hvis udstyret er anbragt i en fastgjort holder må du gerne trykke på knapper/display.
Husk altid at være opmærksom og vis hensyn til andre i trafikken, så brug altid mobiltelefonen med omtanke.
Kilde: Rådet for Sikker Trafik
Straffen for at bruge håndholdt mobil og andet kommunikationsudstyr under kørslen er:
• I bil, lastbil, bus, stor knallert, mc mv: Et klip i kørekortet og en bøde på 1500 kr. Dertil kommer 500 kr. til Offerfonden.
• Lille knallert: 1500 kr. i bøde
• På cykel: 1000 kr. i bøde
• På el-løbehjul og andre små motoriserede køretøjer: 1000 kr. i bøde
Alkohol var også involveret i fire ud af de 16 dødsulykker på Fyn.
- Hvis man kigger på politikreds-rapporten, så er det med spiritus-kørsel, I ligger over gennemsnittet, siger Marianne Foldberg Steffensen og fortsætter:
- Hvis man bragte det antal ned, ville man kunne bringe antallet af ulykker ned på Fyn.
Bilister langsomme i optrækket
Generelt er det trafikanternes adfærd, der er skyld i dødsulykker på vejene. Det gælder blandt andet uopmærksomhed, som er skyld i flest ulykker. Ifølge Dennis Lange, der er juridisk konsulent ved FDM, kan det være svært at ændre sine vaner i trafikken.
- Jeg tror i virkeligheden, det drejer sig om et langt, sejt træk. Når det kommer til opmærksomhed, håber vi, at strammere regler vil være med til at ændre det her, siger han.
Kørte med høj fart ind i træ: Voldsom soloulykke på Østfyn
En person har fået hovedskader og brud på håndleddet som følge af en soloulykke i Herrested.
Der er fredag formiddag sket en alvorlig færdselsulykke på en landevej ved Herrested på Østfyn.
Der er tale om et solouheld, hvor to personer er kommet til skade. Det oplyser vagtchef Milan Holck Nielsen til TV 2/Fyn.
En bilist kørte af endnu uvisse årsager ind i et vejtræ med høj fart på strækningen.
I bilen sad to personer. Den ene person slap fra ulykken uskadt, men den anden person er blevet kørt på Odense Universitetshospital med hovedskader og et brud på håndleddet. Personen er uden for livsfare.
Smadret bil
I skrivende stund har vagtchefen ikke modtaget oplysninger om alder og køn på de to involverede i ulykken.
Som følge af ulykken - især på grund af den høje fart - er bilen fuldstændig ødelagt. Ulykken skete klokken 9.34.
Ingen andre trafikanter kom til skade i forbindelse med ulykken.
Fra september 2019 blev konsekvenserne ved kørsel med håndholdt mobil skærpet. Nu koster det altså ikke kun en bøde, men også et klip i kørekortet at køre med en mobil i hånden.
- Vi har fået nogle førerassisterende systemer, som hjælper føreren. Men føreren skal stadig bevare opmærksomheden og holde øjenene på vejen, siger Dennis Lange.
Cyklister udsat i trafikken
Blandt de 16 døde i trafikken på Fyn i 2018 var seks cyklister. Det er en andel over landsgennemsnittet, og det skyldes ifølge afdelingsleder i Vejdirektoratet Marianne Foldberg Steffensen, at man har en stor cykelby som Odense. Der er ganske enkelt flere, der cykler.
- Som udgangspunkt handler det meget om ulykker, der involverer bil og solo-ulykker, siger hun.
Håndholdt mobil: Så mange fynboer har fået klip i kørekortet
I løbet af tre uger er 100 fynboer blevet fanget i at køre bil med en mobiltelefon i hånden.
På tre uger har Fyns Politi uddelt præcis 100 klip for brug af håndholdt mobil bag rattet. Det oplyser Rådet for Sikker Trafik.
10. september blev sanktionen skærpet, så det foruden en bøde på 1.500 kroner også koster et klip i kørekortet og 500 kroner i bøde til Offerfonden at bruge håndholdt mobil, når man kører bil.
- Det er bekymrende, at vi stadig møder så mange trafikanter, der har deres fokus rettet mod mobilen i stedet for trafikken. Vi fortsætter kontrollerne, og vi er overbeviste om, at de mange uddelte klip også har en præventiv virkning, så folk nu begynder at ændre deres mobilvaner i trafikken, siger Christian Berthelsen, der er politiassistent i Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.
På landsplan har politiet uddelt 1.651 klip i kørekortet for håndholdt mobil.
Fanget få timer efter skærpelse
Den nye skærpelse var ikke mange timer gammel, inden den første fynbo blev snuppet og fik et klip i kørekortet om morgenen den 10. september.
- Vi var ude her til morgen for at lave en kontrol, og så var der én, der snakkede i mobiltelefon. Den pågældende blev den første i Fyns Politikreds, der fik et klip i kørekortet for at snakke i mobiltelefon, sagde operativ leder i færdselsafdelingen ved Fyns Politi Preben Ingemansen til TV 2/Fyn.
Rådet for Sikker Trafik og landets kommuner gennemfører i de næste uger en kampagne mod uopmærksomhed i trafikken.
Hamas havde underjordisk våbenlager ved Nyborg
Terrorbevægelsen Hamas havde et underjordisk våbenlager nær Nyborg. Det oplyser
Ines Peterson fra pressetjenesten for forbundsanklageren i Tyskland til TV 2 Fyn.
- Vi kan ikke afsløre den nøjagtige placering, men vi ved, at depotet mindst har indeholdt ét håndvåben, som blev bragt til Tyskland. Vi antager, depotet er blevet nedlagt for omtrent to år siden og ikke længere eksisterer, oplyser forbundsanklageren.
Tirsdag kom det frem, at forbundsanklageren mener, at Hamas har haft flere underjordiske våbenlagre i Europa. Det fremgik af et anklageskrift. I sagen er fire formodede medlemmer af terrorbevægelsen tiltalt.
Ville angribe jøder
Forbundsanklageren mener, at Hamas “for lang tid siden” etablerede våbendepoterne, og at de skulle bruges til at angribe jødiske institutioner i Europa.
Bag våbenlagrene stod en række såkaldte udenlandske operatører, som ifølge forbundsanklageren dækker over personer med opholdstilladelse i Europa.
Operatørerne blev ifølge anklageskriftet aktiveret i forbindelse med forberedelserne til terrorangrebet mod Israel den 7. oktober 2023, men hvordan aktiveringen foregik er uklart.
Fyns Politi vil ikke kommentere oplysningerne fra den tyske forbundsanklager og henviser til Politiets Efterretningstjeneste (PET), som oplyser at man “ikke har nogle kommentarer til operative forhold”.
Borgmesteren i Nyborg Kommune, Kenneth Muhs (V), var overrasket over TV 2 Fyns opkald, om det formodede tidligere våbenlager.
- Det er ikke noget, jeg har fået nogen orientering om, men jeg antager, at det er noget, PET ville være orienteret om, hvis der har været en sag her i Nyborg.
Foruden våbenlageret i Danmark, formodes det, at Hamas også har haft våben liggende i Bulgarien og Polen.
Kendis-delfin er muligvis skizofren: Det forskerne hørte var "mærkeligt"
Svømmer Delle rundt og taler med sig selv?
Det spørgsmål måtte hvalforsker i lyd og adfærd ved SDU, Olga Filatova, stille sig selv, da hun hørte lydoptagelser fra delfinen Delle.
Det viste sig nemlig, at delfinen svømmede rundt ved Svendborg og lavede det, forskere betegner som kommunikationslyde. Selvom den svømmede alene.
Opdagelsen betyder, at lydene måske tjener et helt andet formål end kommunikation, som man ellers troede.
- En af hypoteserne er, at det er lyde baseret på følelser. Ligesom når mennesker griner, når de hører noget sjovt, siger Olga Filatova.
Skizofren delfin?
Olga Filatova er flere gange blevet spurgt, om Delle har skizofrene træk, hvis den svømmer rundt og taler med sig selv.
- Jeg tror, det er muligt. Men vi ved det ikke, fordi det er meget svært at diagnosticere skizofreni i dyr. Særligt de mere komplicerede dyr som delfiner.
Fordi delfiner normalt opholder sig i grupper, har man ikke før optaget lydene fra en enlig delfin.
Derfor ved Olga Filatova og de andre forskere ikke, om Delles lyde er et særtilfælde, eller om lydene altså slet ikke er nogle, delfiner bruger til at kommunikere.
Ikke mere forskning i Delle for nu
Optagelserne blev lavet mellem 2022 og 2023, fordi forskerne ville finde ud af, hvordan Delles tilstedeværelse påvirkede havlivet.
I april 2023 forsvandt Delle fra Svendborg Havn og blev efterfølgende spottet i Tyskland.
- Vi ville elske at fortsætte med at forske i Delle, men det er et problem, når han er i Tyskland. Vi kan ikke bare sende folk derned, fordi vi har brug for en særlig tilladelse.
- Der er være nødt til at finde nogle tyske forskere, der ville have lyst til at lave alt papirarbejdet. Og det er ikke så nemt.
Politiet forlader snart Flemløse - men efterforskningen fortsætter
Beredskabet er færdige med indsatsen i forbindelse med arbejdsulykken i Flemløse. Det skriver Fyns Politi, som selv fortsat vil være på stedet i løbet af fredag eftermiddag.
Når Fyns Politi er helt færdige med undersøgelserne, bliver afspærringen ophævet.
Fyns Politi fortsætter nu efterforskningen af arbejdsulykken i samarbejde med relevante myndigheder, skriver det.
Hundredevis vil tjene penge på sne
De søgte otte, men over 800 bød sig til, da DMI ville rekrutterer nye sneobservatører.
Opgaven går kort sagt ud på at måle sneen, når den er der, og så sende data ind til DMI. Derfra er det bare at hæve pengene.
- Vi havde slet ikke forventet den utrolig store søgning på hvervet som sneobservatør, så vi er både meget overraskede og glade, siger klimatolog Mikael Scharling i en pressemeddelelse.
Sidste hovednavn afsløret til fynsk festival
Når Olympen Live løber af stabelen næste år, så bliver det med den fynske popstjerne Andreas Odbjerg på scenen. Festivalen har netop afsløret kunstneren som sidste hovednavn for 2025. Festivalen finder sted i Ollerup på Sydfyn.
Udover Andreas Odbjerg kan man opleve Aqua, TV-2, Queen Machine, Pil og Prisma, skriver festivalen i en pressemeddelelse.
Olympen Live afholdes 23. august.
Louise har indpakket 528 gaver – og der er en helt særlig årsag
ADD, ængstelig personlighedsforstyrrelse og angst.
Louise Rasmussen fra Faaborg lider af flere psykiatriske diagnoser, og de mørke måneder plejer at være de allersværeste at komme igennem.
I år har hun dog fundet et lyspunkt. På eget initiativ har hun lavet pakkekalendere til børn fra økonomisk pressede familier.
- Jeg føler mig lidt mere som andre mennesker. At jeg også kan byde ind med noget, selvom jeg har mine diagnoser at kæmpe med, siger den 38-årige førtidspensionist.
528 små kalendergaver giver hun videre til udsatte børn – men faktisk lå det slet ikke i kortene.
Vil give særlig følelse videre
Louise Rasmussen elsker jul, men bryder sig egentlig slet ikke om gaveindpakning. Alligevel opstod ideen, da hun sad og lagde sidste hånd på årets pakkekalendere til sine egne døtre.
Hun følte sig privilegeret over at have muligheden. For på Facebook havde hun set flere opslag fra folk, der søgte hjælp til decembers mange udgifter.
- Så tænkte jeg: ”Det vil jeg gerne hjælpe med”. Både for børnenes skyld og for forældrenes. For det kan altså noget at se ens børn sidde spændte i nattøj og åbne gaver. Det er en skøn følelse, smiler Louise Rasmussen.
Greb om sig
I starten var Louise Rasmussens mål at lave pakkekalendere til to børn ud over sine egne.
Men da familien og andre fra lokalområdet hørte om hendes initiativ, voksede projektet hurtigt
I sidste uge kunne hun aflevere 22 pakkekalendere á 24 gaver til den frivillige forening Faaborg Restvarer, der året rundt uddeler mad og tøj til udsatte familier.
- Jeg håber at kunne inspirere andre til at gøre noget lignende – måske særligt dem, der kæmper med de samme udfordringer som mig, siger Louise Rasmussen.
Julehjælp slår rekord
Hos den sociale hjælpeorganisation Blå Kors melder de igen i år om rekordmange ansøgninger om julehjælp.
I år har 2.074 fynske familier ansøgt om hjælp til julemad og gaver.
Sidste år søgte 1.846 fynske familier om samme hjælp.
Kilder: Blå Kors Danmark og Ritzau
Arbejdstilsynet besøgte biogas-byggeri inden ulykke - fandt ingen problemer
Da der tirsdag skete en voldsom ulykke, som kostede tre mennesker livet, på Flemløse Biogas, var byggetilladelsen på plads. Men den blev først givet 8. oktober mens byggeriet havde været i gang siden foråret.
I perioden har Arbejdstilsynet været på byggepladsen to gange, og det fandt ikke anledning til at give anmærkninger.
Trods den manglende byggetilladelse har Flemløse Biogas haft anmeldt et byggeri i følge Arbejdstilsynet, som har betydet, at Arbejdstilsynet har været på byggepladsen ad to omgange i perioden, inden ulykken indtraf tirsdag. Begge besøg var uden anmærkninger, har TV 2 Fyn fået oplyst.
Tilladelse på bagkant
Det er dog stadig problematisk at byggeriet er begyndt uden en tilladelse, siger advokat og direktør hos Knudsgaard Advokater, Mads Knudsgaard, der har speciale i entreprise- og byggeret.
- Det, der er problemet, er, at der er andre myndigheder, der måske ikke kommer i spil. Eksempelvis Arbejdstilsynet eller andre miljømæssige forhold bliver ikke bragt på banen, fordi man simpelthen ikke kender sagen, før der er indsendt en byggeansøgning.
I dette tilfælde har Arbejdstilsynet dog været vidende om at et byggeri fandt sted på grund af virksomhedens egen anmeldelse.
Byggetilladelse bidrager til sikkerhed
Når der gives en byggetilladelse til et byggeri, følger der ofte en række vilkår med, som skal være opfyldt for den pågældende byggeplads. Det kan dreje sig om arbejdstid og sikkerhed, lyder det fra Mads Knudsgaard.
- Man ved jo strengt taget ikke, om det er et lovligt byggeri, og om der potentielt er farligt på byggepladsen. Er der nogle ting, der gør, at man ikke må fortsætte på den her måde. Og det skal jo afgøres fra sag til sag fra kommunens side(Når der gives byggetilladelse, red.).
Efter dødsulykke: Kollapset tank blev bygget uden tilladelse
Opførelsen af den reaktortank, der tirsdag kostede to rumænere livet og kvæstede seks i Flemløse blev i næsten et halvt år opført uden byggetilladelse. Det viser dokumenter TV 2 Fyn er besiddelse af.
Karin Jensen, der er nabo til Flemløse Biogas, er rystet over ulykken på biogasanlægget, men hun er lige så rystet over at byggeriet er foregået uden tilladelse.
Frem til 8. oktober i år var ejerne af anlægget nemlig allerede i fuld gang med at opføre den nu kollapsede reaktortank uden byggetilladelse og med kommunens vidende.
Byggetilladelsen fik Flemløse Biogas først den 8. oktober i år. Året forinden havde Flemløse Biogas søgt om dispensation til at bygge reaktortanken i 18 meters højde i stedet for de 15 meter, lokalplanen foreskrev. En dispensation man fik.
Byggeriet foregik altså uden tilladelse, og i en mailkorrespondance den 16. april i år gjorde Assens Kommunes Miljøafdeling opmærksom på, at man skulle søge byggetilladelse til det byggeri, biogasanlægget allerede havde påbegyndt i marts måned.
Her gør Miljøafdelingen også opmærksom på, at der skal søges byggetilladelse til en teknikhal, som allerede er opført.
Det fremgår af en aktindsigt, som TV 2 Fyn har gennemlæst.
Gjort lovligt senere
Først den 19. juni søgte Nordic Green Engineering fra Silkeborg på vegne af Flemløse Biogas om byggetilladelse til tanken, og den 8. oktober meddelte Assens Kommune en lovliggørelse – ikke alene af tanken – men også af gyllenedkøling, pumpehus og varmevekslerhus.
- Ethvert byggeri, der kræver en byggetilladelse, skal have en byggetilladelse inden det går i gang. Det er hævet over en hver tvivl, siger Martin Albertsen, der er direktør i By, Land og Kultur i Assens Kommune.
- Vi kan enten bede om, at det bliver revet ned, eller vi kan bede om en juridisk lovliggørelse. Vi har en forpligtelse til at vælge den mindst indgribende. Vi vurderede, at man her ville opnå en byggetilladelse.
Oplysningerne bekræftes af nabo Karin Jensen og hendes mand, der fra adressen Langgade 15 har direkte udsyn til anlægget.
- Min mand og jeg er enige om, at byggeriet startede allerede i marts. Det fremgår jo også af aktindsigten fra Assens Kommune, siger Karin Jensen.
Satellitbilleder fra Miljøstyrelsen taget i sommeren 2024, hvor byggeriet er i fuld gang og synligt fra luften. Altså længe før byggeriet blev lovliggjort.
Miljøministeriet - https://miljoegis.mim.dk/
Flemløse Biogas sommer 2022Miljøministeriet - https://miljoegis.mim.dk/
Flemløse Biogas sommer 2024 - opførelsen afHelt forkert at bygge uden tilladelse
Mads Knudsgaard, advokat og direktør i Knudsgaard advokater, der har speciale i entreprise- og byggeret kalder det helt forkert at bygge inden, der ligger en tilladelse.
- Det er i strid med den byggeretlige lovgivning at begynde byggeri inden tilladelsen foreligger, siger Mads Knudsgaard.
Samtidig peger han dog på, at det ofte er set før, at der bliver tilgivet frem for tilladt, når det gælder byggesager i kommunerne.
- Det er ikke usædvanligt at få en lovliggørelse, fordi man ”glemmer” at ansøge om byggetilladelse. Nogle gange skal man rose kommunen for at være samarbejdsvillige.
Et af de spørgsmål, der fortsat mangler at blive besvaret efter ulykken er, om sikkerheden på arbejdspladsen har været i orden – og om Arbejdstilsynet har været vidende om det store byggeri på biogasanlægget. Noget som Mads Knudsgaard vurderer usandsynligt.
- De (Arbejdstilsynet, red.) har helt sikkert ikke vidst det, før der har ligget en ansøgning om byggeriet. Det kan være bagsiden ved, at kommunen vil være flinke, så er der information, der kan gå tabt til diverse myndigheder.
Det er ikke lykkedes TV 2 Fyn at få en kommentar fra Kurt Brusgård Poulsen, der er direktør i Flemløse Biogas.
Kommunen gjorde i april selv opmærksom på, at Flemløse Biogas skulle ansøge om byggetilladelsen, når nu det allerede var i gang med opførelsen.
- Man prøver langt hen ad vejen at være en god samarbejdspartner som kommune, man prøver at få tingene til at lykkes i stedet for at bremse projekterne, siger Mads Knudsgaard.
Udover tre omkomne, kom seks personer alvorligt til skade.