Til middag i grevens have: Spis med de største stjerner

På Heartland Festival kan gæsterne komme helt tæt på de internationale superstjerner, der optræder på scenerne. Seks gange i løbet af festivalen inviterer grev Ahlefeldt på udsøgt gourmet-middag i sin private have.

Under pergolaen i Grevens private have sidder 30 mennesker til langbords og får serveret en udsøgt femrettersmenu af kokke fra to Michelin-restauranter til det, der bliver kaldt Chef's Table.

- Det er helt vildt fantastisk at give gæsterne en madoplevelse i disse fantastiske rammer. Vi kan høre musikken i baggrunden, og gæsterne er rigtig glade. Vi er meget beærede over at kunne præsentere vores madunivers her på festivalen, siger Christian Neve, der er chef på restaurant Domestic i Aarhus.

Restaurant Domestic står for menuen lørdag, og søndag blive maden tilberedt af Amass fra København. I alt seks gange inviterer de to restauranter til middag, og selvom prisen lyder på 1.750 kroner, er der udsolgt både lørdag og søndag.

 
 

- Vi har haft nogle helt unikke oplevelser, hvor nogle af de store internationale stjerner, der optræder på festivalen har siddet og spist sammen med almindelige festivalgæster. Det er der kommet nogle rigtige spændende samtaler ud af, siger Emil Bruun Blaurt.

Heartland Festival har en ambition om, at 80 procent af maden kommer fra lokale producenter, men det niveau når Chefs Tabel dog ikke op på.

 
 

- Vi viser respekt for det lokale ved at lave vores egen fortolkning af en brunsviger, og vi har også både hytteost og urter fra grevens urtehave med i vores menu, siger Christian Neve.

 

Oversigt

    Oversigt