Flere fynboer spredt ud på hele Fyn har den seneste tid skrevet til TV 2 Fyn med deres forslag på løsninger.
I Danmark lever vi nemlig længere og længere, og det betyder også, at vi skal blive tilsvarende længere tid på arbejdsmarkedet.
Den danske model for tilbagetrækning
Den danske model bygger på, at vi alle skal have 14,5 år på pension i gennemsnit, og derfor stiger pensionsalderen i takt med levealderen. Beskæftigelsesministeren har så sent som i slutningen af november fremsat et lovforslag om at lade pensionsalderen stige til 69 år.
- Vi har jo endnu ikke besluttet at hæve pensionsalderen ud i det uendelige, men det er sådan, at Folketinget hvert femte år skal tage stilling til, om pensionsalderen skal stige, og at vi foreslår, at pensionsalderen hæves til 69 år, er fra en gammel aftale, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) til TV 2 Fyn.
- Det burde være frivilligt, om man vil arbejde til 69 år
Set fra et økonomisk perspektiv giver det mening at lade folkepensionsalderens stige i takt med levealderen.
- Der skal være en balance mellem de faser i livet, hvor vi forbruger af samfundet sammenlignet med de faser, hvor vi potentielt er en overskudsforretning for samfundet, siger overvismand Carl-Johan Dalgaard til TV 2 Fyn.
Mange ting kan lade sig gøre, man skal bare gøre sig det klart, at det har en pris
Men spørger man fynboerne, er det ikke realistisk at lade pensionsalderen blive ved med at stige. De fleste, som har henvendt sig til TV 2 Fyn, mener nemlig ikke, at kroppen kan holde til et arbejdsliv, til man er tæt på 70 år gammel.
En af de fynboer, der har skrevet til TV 2 Fyn, er Finn Jensen på 71 år. Han har selv arbejdet på et slagteri og kunne tydeligt mærke på kroppen, at det var nedslidende.
- Jeg tror ikke, at der er mange slagteri-, jord- og betonarbejdere med flere, der kan holde til at arbejde til 69-årsalderen, siger Finn Jensen.
I stedet foreslår han, at man opdeler pensionsalderen i forskellige grupper, hvor dem, der har haft det hårdeste arbejde, kan gå tidligere.
- Man kunne lave det som et frivilligt tilbud, så hvis nogle ønsker at fortsætte, er det okay. Men det vil ikke være i orden at folk, der er nedslidte ved 65-års alderen, bliver tvunget til at arbejde til de er 69 år eller længere, siger Finn Jensen.
Og et mere fleksibelt arbejdsmarked er faktisk en løsning, der godt vil kunne hænge sammen ifølge overvismand Carl-Johan Dalgaard.
- Der er faktisk i princippet mange forskellige løsninger, der vil kunne fungere, og det er også det, der gør det til en spændende politisk debat, siger han.
- Løsningerne har en pris
En anden fynbo, som har skrevet ind til os, er Anders Theisen på 74 år, og han ser anderledes på fremtidens arbejdsmarked.
- Det arbejdsliv, jeg ser for mig til de nye generationer, vil være så fleksibelt, at du slet ikke vil kunne forestille dig det - det sørger den teknologiske udvikling for, siger Anders Theisen og fortsætter:
- Det er jo ikke en sygdom at blive ældre. Hvis man gør arbejdsmarkedet attraktivt for de ældre, vil man også lettere kunne få dem til at blive på arbejdsmarkedet, siger han.
Anders Theisen har været heldig selv at kunne indrette sit arbejdsliv fleksibelt, og det betyder også, at han stadig er på arbejdsmarkedet - til trods for, at han er 74 år.
- Vi har ikke råd til at miste titusindevis af ældre de næste 10-20 år, og derfor er vi også nødt til at indrette et arbejdsmarked, som er attraktivt at blive på. På den måde vil det måske heller ikke for de unge virke som en byrde at skulle arbejde, til de er over 70, for det kan man sagtens, siger Anders Theisen.
Og et mere fleksibelt arbejdsmarked er også en løsning, som overvismand Carl-Johan Dalgaard kan se for sig.
- Der er mange redskaber, man kan gøre brug af. Det vigtigste er, at der er en balance, og den kunne jo også opnås ved at mindske nogle af de ydelser, staten giver. Mange ting kan lade sig gøre, man skal bare gøre sig det klart, at det har en pris, siger Carl-Johan Dalgaard.