Alt tyder på, at der skal skrives mange flere kapitler i den langstrakte saga om placeringen af det radioaktive affald fra Forsøgsstation Risø.
Sundhedsminister Astrid Krag (SF) har bedt om en klar tilkendegivelse fra Folketingets partier om, at de trods stærke lokale protester står bag den vedtagne udvælgelsesproces. Svaret skal foreligge torsdag den 25. oktober.
Men der er opbrud i flere partier, og Enhedslistens ordfører, Per Clausen, slår fast, at han vil have belyst flere aspekter i sagen, før hans parti kan træffe en endelig beslutning.
Seks placeringer i fem kommuner er i spil, men ingen af dem vil have affaldet.
- Der er behov for, at vi mødes i den politiske kreds igen. Vi vil have belyst tre spørgsmål i beslutningsprocessen: Affaldet skal anbringes et forsvarligt sted, transporten af affaldet skal inddrages, og hvad betyder deponeringen for lokalområdet, siger Per Clausen på en høring.
Høringen mandag i Børssalen i København var arrangeret af borgmestrene i de fem kommuner, som nægter at modtage de 5000-10.000 kubikmeter lav- og mellemradioaktivt affald: Bornholm, Lolland, Kerteminde, Struer og Skive.
Astrid Krag fastholdt i sit indlæg på høringen, at borgere og kommuner er blevet hørt og involveret i processen som lovet, da alle Folketingets partier tilbage i 2003 vedtog beslutningsgrundlaget for at finde et egnet slutdepot til affaldet.
- Affaldet kan for så vidt godt blive liggende på Risø, men det betyder bare, at vi ikke løser opgaven, men overlader den til vores efterkommere. Og det er urealistisk at sende det til udlandet, sagde sundhedsministeren.
Hun blev ikke populær, da hun forlod høringen straks efter sit eget indlæg og lod en embedsmænd, kontorchef John Pedersen, stille op "som gidsel", som det blev udtrykt fra salen.
Forinden nåede Astrid Krag dog at få overrakt 52.214 protestunderskrifter fra de lokale borgergrupper, der er dannet i de fem kommuner. Alene på Bornholm har protestkomitéen indsamlet 22.702 underskrifter mod at huse atomaffaldet.